Selvhjælp

§ 95, stk. 1. bruges i de tilfælde hvor kommunen ikke kan stille med den hjælp du har behov for, når du er bevilget hjælp til personlige og praktiske opgaver (§ 83) og afløsning/aflastning (§ 84). I de tilfælde kan kommunen vælge at udbetale et tilskud til at du selv kan ansætte hjælp.

Bemærk: § 95 stk. 1 er en undtagelsesbestemmelse, som betyder, at du ikke har ret at vælge denne løsning. Det er kun en mulighed, som kommunen kan tilbyde, hvis det ikke er muligt for kommunen at stille med den nødvendige hjælp efter bestemmelserne i servicelovens § 83 og § 84. Et eksempel kan være i den situation, hvor samarbejdet mellem dig og det kommunale personale eller godkendte leverandører er vanskeliggjort i væsentlig grad.

§ 95, stk. 2 er en mulighed, hvis du har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og har behov for personlig hjælp og pleje i mere end 20 timer ugentligt. Du kan i sådan et tilfælde vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som du selv antager.

Bemærk: Muligheden er rettet mod dig, der har et stort hjælpebehov efter § 83 og § 84, men ikke i så stort og sammensat et omfang, at du er berettiget til en ordning efter § 96. Hvis du også har brug for hjælp til ledsagelse efter § 97 og socialpædagogisk støtte efter § 85, vil det skulle bevilges selvstændigt.

§ 95, stk. 3 - Kommunen kan i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter mulighed nr. 2 fortsat skal gives som en konkret hjælp (naturalhjælp) i form af hjemmepleje eller udbetales til en nærtstående person (f.eks. ægtefælle eller samlever), som helt eller delvis passer dig.

Bemærk: § 95, stk. 3 er rettet mod de situationer, hvor kommunen skønner, at du ikke selv vil være i stand til at fungere hverken som arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne. Det kan eksempelvis være som følge af udviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive funktionsnedsættelser.

For at du kan modtage tilskuddet, er det en betingelse, at du kan være arbejdsleder og arbejdsgiver for hjælperne. Der er dog mulighed for, at du giver arbejdsgiveransvaret videre til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet. Hvis du får hjælp efter § 95 stk. 3, er det den nærtstående der skal kunne være arbejdsleder.

De opgaver du som arbejdsleder skal varetage er:

• Udvælge hjælpere
• Lave jobbeskrivelser og vagtplaner
• Stå for oplæring af hjælperne
• Holde MUS-samtaler og personalemøder
• Lægge planer for dagens arbejde

Som arbejdsgiver skal du stå for følgende opgaver:

• Du skal ansætte og afskedige hjælpere
• Du skal udarbejde ansættelsesbeviser
• Du skal udbetale løn, indberette skat, feriepenge og ATP.
• Du skal lave APV

Hvis det er dig eller din nærtstående der modtager tilskuddet, skal kommunen tilbyde at varetage opgaven med lønudbetaling m.v.

Udgangspunktet for udmålingen af hjælp efter § 95 er § 83 om praktisk/personlig hjælp og pleje samt § 84 om afløsning/aflastning. Det betyder at der kan tages udgangspunkt i de kommunale kvalitetsstandarder/serviceniveau for praktisk/personlig hjælp og pleje. Kommunen skal dog være opmærksom på, at en afgørelse om hjælp efter § 95 altid skal træffes på grundlag af en konkret og individuel vurdering af dit behov for hjælp. Det kommunale fastsatte serviceniveau er derfor udgangspunktet for, hvad du kan forvente af hjælp, men serviceniveauet skal fraviges, hvis dit behov for støtte nødvendiggør det.

Kommunen skal begrunde udmålingen, hvilket fremgår af følgende uddrag af principmeddelelse 63-15: "Kommunen skal ud fra en konkret vurdering af hjælpebehovet opgøre, hvor lang tid de enkelte konkrete hjælpeopgaver i hjemmet tager, som borger får bevilget støtte til. Kommunen skal begrunde udmålingen af tid til hjælpeopgaverne efter servicelovens § 95."

Det skal tydeligt fremgå af kommunens afgørelse, hvordan kommunen er nået frem til den tid, der er afsat til at udføre de enkelte opgaver fagligt forsvarligt. 

I en sag, der er omfattet af varslingsordningen, og hvor kommunen afgør, at hjælpen skal nedsættes eller stoppe, skal kommunen give et varsel på minimum 14 uger, inden afgørelsen kan iværksættes. De 14 uger gælder fra den dag, hvor kommunen har afgjort sagen. Varslingsperioden sikrer dermed, at du uændret modtager støtte til hjælpere i det hidtidige omfang i hele varslingsperioden, og at nedsættelsen eller frakendelsen først effektueres efter udløbet af de 14 uger.

Kommunen skal vejlede dig om, hvad det betyder, at sagen er omfattet af varslingsordningen.

Hvis du ikke klager over afgørelsen

Hvis du ikke klager, skal kommunen forberede det sådan, at ændringen først træder i kraft efter de 14 uger fra afgørelsen. De 14 uger er således en absolut frist før iværksættelsen, uanset at du ikke har klaget. Du får dermed altid minimum 14 uger til at indrette dig på afgørelsen fordi ordningen er omfattet af varslingsordningen. Hvis du ikke klager kan kommunen derfor bede dig om at opsige dine hjælpere, så de stopper når der er gået 14 uger fra du har modtaget afgørelsen.

Ankestyrelsen giver selv dette eksempel:

Kommunen afgør den 15. januar 2018, at en borger ikke længere opfylder betingelserne for at få borgerstyret personlig assistance. Kommunens afgørelse bliver altså givet med et varsel frem til den 23. april 2018.  

Hvis borgeren ikke klager over afgørelsen, så kan kommunen bede borgeren om at opsige sine hjælpere, så de kan stoppe den 24. april 2018.

Hvis du klager over afgørelsen

Hvis du derimod klager, kan kommunens forberedelser på at iværksætte afgørelsen først begynde, når de 14 uger er gået.

Ankestyrelsen giver selv dette eksempel:

Kommunen afgør den 15. januar 2018, at en borger ikke længere opfylder betingelserne for at få borgerstyret personlig assistance. Kommunens afgørelse bliver altså givet med et varsel frem til den 23. april 2018.  
Hvis borgeren klager over kommunens afgørelse, så kan kommunen først fra den 24. april 2018 bede borgeren om at opsigelse hjælperne – hvis Ankestyrelsen har stadfæstet den oprindelige afgørelse.

Undtagelsesvis kan det ske, at Ankestyrelsen ikke kan behandle en sag inden for 14 uger fra kommunens afgørelse. I de tilfælde skriver Ankestyrelsen på deres hjemmeside, at Ankestyrelsen i så fald skal vurdere, om de skal tillægge en sag opsættende virkning udover de 14 uger.

Selvom varslet efter bestemmelsen skal være på mindst 14 uger, er der intet til hinder for, at kommunen kan vælge at give et længere varsel. Et eksempel, hvor et længere varsel kan overvejes er, hvis der er ansatte hjælpere med meget høj anciennitet og hvor et varsel på 14 uger vil være utilstrækkeligt til at afvikle ordningen. Et længere varsel kan også overvejes hvis sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen i periode er forlænget og går ud over 14 uger og kommunen ønsker at bidrage til ro omkring hjælpeopgaverne i klageperioden.

Link til artikel fra Ankestyrelsens hjemmeside

Servicelovens § 95 (nyt vindue)

Udmålingsbekendtgørelsen (nyt vindue)

Vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance (nyt vindue)