Selvhjælp

Efter servicelovens § 84, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Bestemmelsen gælder både, hvis der er tale om pasning og pleje af et hjemmeboende barn under 18 år, og hvis der er tale om pasning og pleje af en voksen, der bor hjemme.

Ved vurderingen af behovet for aflastning og afløsning tages der udgangspunkt i den eller de pårørendes behov, og det er således ikke behovet hos personen med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, der skal vurderes. Vurderingen sker på baggrund af en konkret individuel vurdering af behovet.

Uddrag fra punkt 83 i Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven:

"Det kan være en stor belastning - både fysisk og psykisk - at passe en plejekrævende person i hjemmet. En familie eller en person, der passer en pårørende med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet, kan derfor - efter en konkret, individuel vurdering af behovet - tilbydes afløsning eller aflastning efter § 84. Denne form for hjælp kan være en forudsætning for, at den plejekrævende person kan blive boende i hjemmet."

 Efter servicelovens § 87 skal kommunen sikre, at der i fornødent omfang kan tilbydes afløsning og aflastning døgnet rundt.

Afløsning foregår i hjemmet.

Aflastning foregår uden for hjemmet, f.eks. i form af tilbud om dag-, nat- eller døgnophold i dagcenter, plejehjem eller botilbud.

Afløsning og aflastning er en natural ydelse.

Det betyder, at det ikke er muligt selv at vælge en afløser, idet det er kommunen, der udpeger, hvem der skal varetage opgaven.

Det betyder også, at det ikke er muligt selv at vælge aflastningssted, idet det er kommunen der bestemmer, i hvilket tilbud, der kan tilbydes aflastning.

Efter servicelovens § 84, stk. 2 kan kommunen tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje.

Uddrag fra punkt 83 i Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven:

"Personer, der bor alene, kan komme i en situation, hvor et midlertidigt ophold vil være den bedste løsning, hvis der skal ydes den optimale pleje og omsorg. For eksempel kan ældre, der er udskrevet fra hospitalet efter et hoftebrud, have behov for lidt ekstra opsyn de første par uger. Eller det kan være en ældre med en dobbeltsidig lungebetændelse af en karakter, der ikke nødvendiggør hospitalsindlæggelse, men hvor den ældre føler sig utryg ved at være alene hjemme. Det kan også være en ældre, der har været udsat for en psykisk belastning i form af overfald eller andet. Der er alene tale om et tilbud, og borgeren kan derfor vælge ikke at tage imod tilbuddet, men i stedet få den eventuelt fornødne hjælp i egen bolig."

Det er vigtigt at være opmærksom på, at § 84, stk. 2 er en ”kan-bestemmelse”, hvilket betyder, at kommunen ikke har pligt til at tilbyde et ophold.

Kommunen kan opkræve betaling for personaleomkostninger.

Kommunen kan dog ikke kræve betaling for personaleomkostning, hvis der samtidig med § 84 er bevilget hjælp jf. barnets lov § 86 (merudgifter til børn), § 87 (tabt arbejdsfortjeneste) og servicelovens § 96 (BPA ordning) eller § 100 (merudgifter til voksne). Reglerne fremgår af Bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84