Selvhjælp

Når man taler om rettigheder, opholdsbetaling mv. i botilbud er det vigtigt, at man ved, hvilken bestemmelse tilbuddet er oprettet efter. Botilbud er oprettet enten efter servicelovens § 107/§ 108 (midlertidige/varige) eller efter almenboliglovens § 105 med støtte efter serviceloven. I princippet kan et botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven indeholde den samme pædagogiske/praktiske støtte, men lovgrundlaget for tilbuddet er afgørende for en række forhold, f.eks. betaling for ophold i tilbuddet. Pr. 1. januar 2020 giver § 108 a desuden kommunerne mulighed for at etablere særlige botilbud for personer mellem 18 og 35 år og herigennem understøtte, at den pågældende kan leve et ungdomsliv. Hvis der er tale om et sådant tilbud, vil det ligeledes fremgå at boligdokumentet.

Ud over ovennævnte tilbud findes der også botilbud i form af friplejeboliger. En friplejebolig er en udlejningsbolig uden for den kommunale boligforsyning, hvor en person, der af kommunen er visiteret til en plejebolig eller lignende botilbud, har indgået aftale med en friplejeleverandør. Da friplejeboliger er uden for den kommunale boligforsyning, er denne type boliger ikke beskrevet nærmere i denne introduktion.

Hvis du er i tvivl om, hvilket lovgrundlag et botilbud er oprettet efter, kan du finde oplysninger herom i Tilbudsportalen. Tilbudsportalen er en landsdækkende oversigt over kommunale, regionale og private tilbud. Kommunen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter serviceloven. Dette kaldes også forsyningsansvaret. Kun botilbud, der er registreret i Tilbudsportalen, må indgå i kommunens forsyning.

Botilbudslignende tilbud og længerevarende botilbud - frit valg?

Botilbudslignende længerevarende botilbud er ikke omfattet af muligheden for frit valg. Det betyder, at hvis en borger – eller de pårørende på vegne af borgeren ønsker at benytte sig af frit valg, kan kommunen ikke henvise til et længerevarende botilbudslignende botilbud.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 2-19 behandlet  emne botilbudslignende tilbud – uddrag:

”Hvis borgeren ønsker at gøre brug af det frie valg, skal kommunen pege på et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 eller almenboliglovens § 105, stk. 2, som er egnet i forhold til borgerens hjælpebehov. Hvis borgeren ikke ønsker at gøre brug af det frie valg, kan kommunen visitere borgeren til det botilbudslignende tilbud. Borgeren skal i disse tilfælde have en tidsubegrænset lejekontrakt.”

Botilbudslignende tilbud og midlertidig botilbud

Uddrag fra principafgørelse 2-19:

”Hvis kommunen vurderer, at borgeren har behov for et midlertidigt botilbud, kan kommunen visitere borgeren til et botilbudslignende tilbud, hvis tilbuddet i øvrigt er egnet til at varetage borgerens behov.

Borgeren skal have en tidsbegrænset lejekontrakt. Kommunen skal være opmærksom på, om formålet med opholdet på det botilbudslignende tilbud er opfyldt, når lejekontrakten udløber. Hvis formålet ikke er opfyldt, skal kommunen forlænge lejekontrakten i det omfang, det er muligt efter lejelovgivningen. Hvis det ikke er muligt at forlænge lejekontrakten, skal kommunen visitere borgeren til et tilbud efter serviceloven, hvis borgeren fortsat har behov for et midlertidigt botilbud.”

Kommunen har pligt til at følge op, herunder sikre, om det botilbudslignede tilbud fortsat er egnet, og om det opfylder borgerens behov,  eller borgeren fx i stedet skal bevilliges et længerevarende botilbud.

Egnethed

Kommunen skal sikre sig, at  det botilbudslignende tilbud er egnet til at kunne tilgodese borgerens behov for hjælp, da formålet med at flytte i botilbud ellers ikke kan opfyldes. Det botilbudslignende tilbud skal være godkendt, og dermed opført på Tilbudsportalen for at kommunen kan anvise til det.

Betaling

Da borgeren får en lejekontrakt skal der også betales indskud. Kommunen skal sikre sig, at borgeren har råd til at betale husleje og indskud, da denne type botilbud ikke er omfattet af Betalingsbekendtgørelsen, hvor der er mulighed for at fastsætte huslejen ud fra borgerens indtægt. Der kan endvidere komme udgifter i forbindelse med fraflytning.

Særligt om magtanvendelse – optagelse i botilbud, hvor borgeren ikke selv kan give samtykke

Hvis borgeren ikke selv kan give samtykke til en flytning, kan en flytning alene ske efter magtanvendelsesbestemmelserne. En flytning vil i disse situationer skulle godkendes af Familieretshuset efter indstilling fra kommunen. Kommunen kan ikke henvise til et botilbudslignende tilbud, hvis borgeren ikke selv kan give samtykke til en flytning.

Principafgørelse 2-19 slår fast at – uddrag:

”Kommunen kan ligeledes ikke indstille til flytning til et botilbudslignende tilbud efter reglerne om optagelse i særligt botilbud uden samtykke, da bestemmelserne i serviceloven om optagelse i botilbud uden borgerens samtykke alene omfatter botilbud efter serviceloven, friplejeboliglovgivningerne og almenboligloven.”

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse 2-19 (nyt vindue)

Der findes forskellige botilbud, og målgruppen for de enkelte botilbud er således også forskellig.

Målgruppen for midlertidige botilbud efter servicelovens § 107 er:

1. personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og
2. personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte.

Målgruppen for længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 er personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

For at støtte personer under 35 år i at kunne leve et ungdomsliv, sikrer en lovændring, at de længerevarende botilbud pr. 1. januar 2020 kan målrettes denne aldersgruppe efter § 108a. Kommunerne kan derfor beslutte, at et antal almene plejeboliger fremover skal udlejes til målgruppen mellem 18 og 35 år. Boligerne skal i den forbindelse ligge samlet, så de netop understøtter den enkelte i at leve et ungdomsliv i fællesskab med jævnaldrende.

Målgruppen for botilbud efter almenboligloven, som også er et længerevarende tilbud, fremgår af lov om almene boliger § 105: Kommunen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Af stk. 2 fremgår, at regionerne eller kommunerne kan overlade til selvejende institutioner og almene boligorganisationer at være byg- og driftsherre af almene ældreboliger, der tilvejebringes med særligt henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det er kommunen, der visiterer til botilbud efter henholdsvis serviceloven og almenboligloven.

Kommunens afgørelse om visitation til et botilbud er en afgørelse, som kan indbringes for Ankestyrelsen, jf. almenboliglovens § 58 c og servicelovens § 166. 

Der er forskel på betaling for ophold i botilbud, alt efter om der er tale om botilbud efter servicelovens § 107, servicelovens § 108 eller almenboliglovens § 105.

Serviceloven:

Betaling for ophold i botilbud efter serviceloven (§ 107 og § 108) er reguleret i betalingsbekendtgørelsen.

For ophold i tilbud efter servicelovens § 107 (midlertidige botilbud) gælder, at kommunen fastsætter betaling for opholdet i botilbuddet, herunder el, vand og varme. Hvis beboeren bevarer egen bolig under opholdet, betales der som udgangspunkt ikke for ophold i botilbuddet. I de tilfælde, hvor der fastsættes betaling for det midlertidige botilbud, skal der tages hensyn til udgifter i forbindelse med opretholdelsen af boligen og sådan, at beboeren får mulighed for at opfylde sine hidtidige forpligtelser, og at vedkommende har et rimeligt beløb til personlige fornødenheder. Der foreligger ikke praksis i lovgivningen om, hvad der kan siges at være et ”rimeligt beløb”. Det må således bero på en konkret vurdering, hvad et ”rimeligt beløb” er, og beboeren kan påklage afgørelsen til Ankestyrelsen, hvis denne er uenig i, at beløbet er rimeligt. Se evt. også principafgørelse 25-18.

Indskud: Betalingen sker fra opholdets begyndelse, jf. betalingsbekendtgørelsens § 1, stk. 3. Der bliver ikke opkrævet indskud ved ophold i botilbud efter servicelovens § 107.

For ophold i botilbud efter servicelovens § 108 (længerevarende/varige botilbud) gælder, at kommunen fastsætter betaling efter boligens omkostninger og på grundlag af beboerens indtægt. Opgørelse af boligens omkostninger er nærmere beskrevet i betalingsbekendtgørelsens § 6. Indkomstgrundlaget opgøres efter principperne i betalingsbekendtgørelsens § 7.

Indskud: Der skal ikke betales indskud ved indflytning i botilbud efter servicelovens § 108. Dette fremgår af betalingsbekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Boligstøtte: Der kan ikke ydes boligstøtte ved ophold i botilbud efter serviceloven, da boformer efter denne lov ikke er omfattet af lejelovgivningen. Dette fremgår af servicelovens § 111.

Andre muligheder for støtte til opholdsbetaling: Da betaling for ophold i midlertidige botilbud er reguleret i bekendtgørelse om opholdsbetaling, hvor der bl.a. ses på beboerens økonomiske forhold, er det DUKH's umiddelbare vurdering, at der ikke kan ydes tilskud til betaling af ophold efter aktivlovens § 81 (se dog principafgørelse 56-15) eller efter servicelovens § 100. 

Den tidligere juridiske hotline i Ankestyrelsen har i et vejledende svar vedrørende. eventuel støtte efter § 100 til huslejen skrevet: "Efter vores umiddelbare opfattelse, er det ikke muligt at yde merudgifter til dækning af egenbetaling (husleje) ved ophold på botilbud efter serviceloven. Egenbetalingen reguleres andetsteds (betalingsbekendtgørelsen)."

Almenboligloven:

Beboere i boliger efter almenboligloven er ”almindelige” lejere. Lejeforholdet reguleres ved en lejekontrakt, og man betaler husleje i henhold til lejekontrakten. Husleje i boliger efter almenboligloven fastsættes som balanceleje, det vil sige. at der skal være balance imellem afdelingens indtægter og udgifter. Reglerne er fastsat i lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger.

Indskud: Der opkræves indskud til delvis dækning af finansieringen af byggeriet af almene boliger, og indskuddet skal fastsættes til 2 pct. af anskaffelsessummen af byggeriet, jf. lov om almene boliger § 118. Der kan søges beboerindskudslån efter boligstøttelovens § 55/§ 56.

Boligstøtte: Der kan ansøges om boligstøtte, jf. lov om individuel boligstøtte § 1.

Andre muligheder for støtte til husleje:

• Hvis et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet, forøges bl.a. den arealgrænse, hvorefter der ydes støtte til, med 10 m2 bruttoetageareal. Dette fremgår af § 12, stk. 3 i lov om individuel boligstøtte. Principafgørelse M-1-08 fastslår, at der med stærkt bevægelseshæmmede menes kørestolsbrugere.
• Hvis et husstandsmedlem er tilkendt døgnhjælp efter servicelovens § 96 (BPA), forøges bl.a. det medregnede bruttoetageareal med 10 m2 (lov om individuel boligstøtte § 12, stk. 4)
• Mennesker med handicap, der visiteres til en særlig bolig (f.eks. almen ældrebolig med støtte efter servicelovens § 85) har i visse situationer mulighed for at modtage forhøjet boligstøtte, jf. boligstøttelovens § 14, stk. 6. Bestemmelsen er gældende for personer, som på grund af fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for en særlig bolig, men som ikke er i stand til at betale huslejen i den særlige bolig
• Bestemmelserne om merudgifter efter servicelovens § 100 kan efter en konkret vurdering anvendes til at betale en del af huslejen i botilbud efter almenboligloven. I principafgørelse 25-22 har Ankestyrelsen præciseret, at det forhold, at der i reglerne om individuel boligstøtte er særlige regler for beregning af boligstøtte, når borgeren er visiteret til en bolig efter almenboligloven, ikke udtømmende gør op med sådanne personers ret til at modtage tilskud til forhøjede boligudgifter efter merudgiftsbestemmelserne.

DUKH har i Praksisnyt nr. 37 om unge i botilbud uddybet ovennævnte muligheder for tilskud til unge, der er visiteret til botilbud efter almenboligloven, men ikke har råd til at betale huslejen. Mulighederne gælder dog også for andre end unge.

Andre udgifter – fælles for botilbud efter serviceloven og almenboligloven:

Udgifter til andre fornødenheder, som ikke er omfattet af kommunens afgørelse om støtte til den pågældende, skal beboeren selv betale. Dette gælder f.eks. udgifter til frisør, egenbetalingen af medicin, beklædning, ansvars- eller indboforsikring mv.

Serviceloven:

Botilbud efter servicelovens § 107 og § 108 er ikke omfattet af lejeloven. Dette fremgår af servicelovens § 111.

For beboere i botilbud efter servicelovens § 108 (længerevarende botilbud), er der i bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven fastsat regler om lejerrettigheder. Reglernes formål er at øge ligestillingen mellem de rettigheder, som beboerne har efter almenboligloven, og de rettigheder, som beboere har i boformer efter serviceloven.

Vær opmærksom på, at bekendtgørelsen om lejerrettigheder altså ikke gælder for beboere i midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107.

Ved anvisning af bolig i et botilbud efter servicelovens § 108 skal beboeren have udleveret et boligdokument af kommunen. Boligdokumentet skal indeholde oplysninger om beboerens rettigheder vedrørende boligen efter denne bekendtgørelse. Boligdokumentet skal endvidere indeholde oplysninger om boligbetalingen, boligens fysiske beliggenhed, faciliteter og areal, herunder boligareal, der deles med andre.

Hvis beboeren bor i et botilbud målrettet aldersgruppen mellem 18 og 35 år efter § 108a, vil det desuden fremgå af boligdokumentet, at boligen skal fraflyttes inden det fyldte 35. år. Det skal ligeledes varsles 6 måneder før beboeren fylder 35 år, og senest tre måneder før flytningen skal der træffes afgørelse om den fremtidige boform.

Vedligehold: Udgifter til maling af boligen, indvendig og udvendig vedligeholdelse, reparation af vaskemaskine, rengøring af fællesarealer (gangarealer, fælles opholdsarealer, trapper mv.) er eksempler på driftsudgifter, der medtages i beregningen af den ”maksimale boligberegning”, som egenbetalingen for ophold i botilbud efter servicelovens § 108 bl.a. beregnes ud fra. Du kan læse yderligere om ejendommens driftsudgifter i vejledning om botilbud mv. til voksne pkt. 110.

For at læse mere om fastsættelse af beboerens egenbetaling kan du se under punktet ”Betaling for ophold i botilbud”.

Almenboligloven:

Hvis botilbuddet er oprettet efter almenboligloven, er der tale om, at beboeren har sin egen bolig med lejekontrakt. En lejers rettigheder fremgår af lov om leje af almene boliger.

Vedligehold: Reglerne for indvendig vedligeholdelse i alment boligbyggeri fremgår af lov om leje af almene boliger § 26 og § 27. Der er tale om to forskellige ordninger, og det er op til de enkelte boligorganisationer at vælge mellem de to ordninger. Reglerne for indvendig vedligeholdelse af boligen vil typisk fremgå af lejekontrakten. Hvis beboeren er omfattet af servicelovens § 100, vil der efter en konkret vurdering kunne ydes hjælp til fx malerarbejde (løn), hvis beboeren ikke selv kan udføre arbejdet.  se principafgørelse 25-22.

Serviceloven

Borgere, der visiteres til tilbud efter servicelovens § 107, skønnes at have et midlertidigt behov for tilbuddet. Udvisitering af botilbuddet skal ske, når formålet med opholdet kan anses for opfyldt, eller den pågældende har et varigt behov for en boform efter den sociale lovgivning. Se yderligere i pkt. 102 i vejledning om botilbud mv. til voksne.

Ophør/udvisitering af midlertidige botilbud kan også ske i de tilfælde, hvor hjælpen ikke stemmer overens med prisen på botilbuddet. Det botilbud, der flyttes til, skal være mindst lige så egnet og samtidigt væsentligt billigere end det tidligere botilbud. Dette fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 2-18.

Udvisitering fra botilbud efter servicelovens § 108 kan som udgangspunkt kun ske, hvis tilbuddet nedlægges, eller hvis botilbuddet vælger at opsige aftalen. Ellers vil tilbuddet være varigt. I helt særlige tilfælde kan beboeren dog flyttes uden samtykke efter servicelovens § 129, herunder hvis flytning er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig. Det er meget strenge betingelser, der skal være opfyldt, for at en borger kan flyttes uden samtykke.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 47-22 fastslået at:

”Botilbuddet kan opsige aftalen med kommunen i henhold til aftalens indhold. Botilbuddets opsigelse af aftalen med kommunen er ikke reguleret af serviceloven.

Hvis botilbuddet opsiger aftalen med kommunen om placeringen af borgeren, kan kommunen udvisitere borgeren fra botilbuddet. Kommunen skal da i overensstemmelse med servicelovens almindelige regler sikre sig, at borgeren får den hjælp, som borgeren har behov for, herunder ved visitering til et nyt botilbud.

Tilsvarende betragtninger gør sig gældende, hvis et botilbud oprettet efter almenboligloven opsiger aftalen med kommunen om at levere hjælp til borgeren.

Hvis borgeren ikke kan eller vil afgive informeret samtykke til flytningen, finder servicelovens bestemmelser om flytning uden samtykke anvendelse. I de tilfælde, hvor botilbuddet har opsagt aftalen med kommunen om placeringen af borgeren, skal det lægges til grund, at borgeren ikke er placeret i en egnet bolig.”

Det betyder, at hvis botilbuddet vælger at opsige aftalen med kommunen, kan borger ikke blive boende efter opsigelsesperioden. Kommunen skal herefter sikre sig, at borgeren får den rette hjælp efter fraflytning fra botilbuddet. 

Pr. 1. januar 2020 vil der desuden være botilbud, der er målrettet unge mellem 18 og 35 år efter § 108a. Beboere i sådanne tilbud vil skulle flytte til et nyt botilbud når den pågældende fylder 35 år. Det skal fremgå af boligdokumentet og skal desuden varsles 6 måneder før beboeren fylder 35 år. Senest tre måneder før flytningen skal der træffes afgørelse i forhold til det fremtidige botilbud, og kommunen dækker rimelig udgifter til flytningen – det kan f.eks. omfatte indskud eller depositum, forudbetalt leje, flytning af møbler og udgifter til indretning af den nye bolig, så det svarer til indretningen i den fraflyttede bolig.

Se evt. yderligere om nedlæggelse af botilbud og de rettigheder, der følger hermed, i afsnittet ”Nedlæggelse/reorganisering af botilbud”.

Opsættende virkning: Hvis kommunen træffer afgørelse om ophør/flytning fra botilbud efter serviceloven, har borgeren mulighed for at anmode Ankestyrelsen om, at afgørelsen tillægges opsættende virkning. Det betyder, at borgeren kan blive boende indtil en klagesag er afgjort i Ankestyrelse, og Ankestyrelsen giver kommunen medhold i, at borgeren skal udvisiteres (flyttes). Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 72, stk. 4.

Almenboligloven

Der er tale om et lejeforhold, hvor der indgås en skiftlig lejeaftale og andre aftaler om det lejede jf. lov om leje af almene boliger § 5. Udgangspunktet er, at lejemålet ikke kan opsiges af udlejer. Af lov om leje af almene boliger § 85 fremgår de situationer, hvor lejer kan opsiges (fx hvis ejendommen skal nedrives eller lejer har tilsidesat god skik og orden, og forholdet er af en sådan karakter, at lejerens flytning er påkrævet). At kommunen således ikke kan bringe et sådant lejemål til ophør uden videre fremgår tillige af principafgørelse 71-14.

I helt særlige situationer kan det komme på tale, at et botilbud skal nedlægges eller reorganiseres.

Af § 20 i bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse botilbud efter serviceloven fremgår, at hvis kommunen har besluttet, at et botilbud efter servicelovens § 108 skal reorganiseres eller nedlægges, og det indebærer, at beboeren må flytte, har beboeren krav på et opsigelsesvarsel på 3 måneder. Beboeren har ret til at få en anden bolig stillet til rådighed, svarende til den bolig som beboeren er berettiget til i henhold til kommunens afgørelse.

 Af § 74, stk. 3 i lov om almene boliger fremgår det, at kommunen skal yde et beløb til dækning af indskud til beboere, hvis hidtidige botilbud efter servicelovens § 108 nedlægges.

”Servicepakker”:

Botilbuddene er forpligtet til at stille en række valgfrie ydelser til rådighed for beboerne til dækning af deres grundlæggende behov. Dette er ydelser som f.eks. kost og tøjvask. Beboeren kan selv vælge, om vedkommende ønsker botilbuddets ”servicepakker”, eller om vedkommende ønsker at købe ydelser andre steder fra. Andre ydelser/”servicepakker”, som botilbud typisk udbyder, er buskørsel, aktiviteter, forsikring mv. I nogle botilbud er de pårørende med til at bestemme indhold af ”servicepakker”/ydelser. Dette kunne f.eks. være til frisørordning.

Ydelser som creme, tandbørste, elpærer mv. er typisk ydelser, som den enkelte selv køber efter behov.

Du skal dog være opmærksom, at hvis beboeren bor i et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107, kan eks. kost og tøjvask være en integreret del af botilbuddet. Integrerede  ydelser i det midlertidige  botilbud, kan  ikke fravælges.  Hvis det drejer sig om ydelser, som særskilt er bevilliget til den enkelte beboer, eks. hjælp til personlig hygiejne og socialpædagogisk bistand, kan disse ydelser ikke indgå i egenbetalingen. Du kan læse mere herom i principafgørelse 25-18.

Udgifter til buskørsel:

Kommuner må ikke kræve betaling for ture i botilbudsbusser. Det fremgår af en tilsynsudtalelse fra Ankestyrelse. Fra udtalelsen:

"Det er Ankestyrelsens opfattelse, at kommuner og regioner ikke lovligt kan opkræve særskilt betaling af beboere i botilbud for private ture i botilbuddets busser. Det vurderer styrelsen ud fra et svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til Folketingets Transportudvalg."

Udgifter til rengøring:

Uanset om en borger med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne visiteres til en bolig efter serviceloven eller almenboligloven, skal borgeren konkret visiteres til de ydelser, herunder f.eks. hjælp til rengøring efter lovens § 83 eller § 85, som borgeren har behov for. Borgeren har ret til en skriftlig afgørelse med begrundelse for de ydelser, pågældende er visiteret til. Det skal derfor klart fremgå af afgørelsen, i hvilket omfang borgeren er berettiget til støtte til rengøring. Såfremt borgeren, evt. i samarbejde med de pårørende, ikke er tilfredse med kommunens afgørelse, står det borgeren frit for selv at købe yderligere hjælp til rengøring. Der skal dog være tale om et aktivt tilvalg fra borgerens side, og botilbuddet eller kommunen må ikke sætte dette i værk og opkræve borgeren betaling herfor uden borgerens medvirken.

Rengøring af fællesarealer i botilbud efter servicelovens § 108: Som det fremgår af pkt. 110 i vejledning om botilbud mv. til voksne, indregnes rengøring af fællesarealer (gangarealer, fælles opholdsarealer, trapper mv.) i ejendommens driftsudgifter, der er med til at danne grundlag for opkrævning af beboernes betaling for ophold. Der vil derfor ikke kunne opkræves yderligere for rengøring af fællesarealer, da udgifter hertil allerede indgår i beregningen af opholdsbetalingen.

Rengøring af fællesarealer i botilbud efter almenboliglovens § 105: I det omfang udgift til renholdelse af fællesarealer findes at være omfattet af de udgifter, der skal indgå i udgifterne i ejendommens drift, skal udgifterne indgå i det beløb, der danner grundlag for beregning af huslejen jf. lov om leje af almene boliger kapitel 3. Der kan heller ikke opkræves særskilt betaling for rengøring af fællesarealer med hjemmel i serviceloven.

Inventar i fællesrum:

Botilbud efter servicelovens § 108: Der er ikke hjemmel i serviceloven til at opkræve ydelser for f.eks. inventar i fællesrum. Hvis beboerne beslutter at indkøbe inventar til fællesrum vil der være tale om en frivillig ordning, der ikke har hjemmel i serviceloven. Heraf følger også, at beboerne ikke kan tvinges til at indgå i en sådan ordning.

Botilbud efter almenboliglovens § 105: Der kan alene opkræves beboerfinansiering for inventar i fællesrum, hvis afdelingen har truffet beslutning om, at en sådan udgift skal indgå i afdelingens budget. Opkrævningen vil da være en del af huslejen, som fastsættes som balanceleje (se yderligere under punktet ”Betaling for ophold i botilbud”).

Betaling for udgifter til ledsagelse:

Nogle beboere i botilbud vil være berettiget til ledsageordning efter servicelovens § 97. Andre beboere vil ikke være omfattet af målgruppen for servicelovens § 97, da de vurderes ikke at kunne efterspørge ledsagelse uden socialpædagogisk indhold. Ledsagelse til denne gruppe vil da skulle ydes efter bestemmelserne i servicelovens § 85. De fleste kommuner har fastsat et serviceniveau for omfanget af støtte til ferie, ture ud af huset mv. for beboere i botilbud. Kommunen skal dog altid foretage en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov for f.eks. at komme på ferie. Beboeren/pårørende kan derfor indgive en konkret ansøgning om støtte til aktiviteter uden for huset efter servicelovens § 85 og anmode om en skriftlig afgørelse med begrundelse efter forvaltningslovens §§ 22-24. Behovet kan eventuelt drøftes på handleplansmøde, hvor borgerens generelle situation drøftes, herunder fritidsliv, ferier osv. Se også principafgørelse 29-17.

Betaling for mad:

Praksis for opkrævning af udgifter for beboere i botilbud er forskellig alt efter om der er tale om praktisk støtte til madlavning  eller madserviceordning.  Principafgørelse 11-19 har slået fast, hvornår der er tale om praktisk støtte til madlavning og hvornår borgeren kan henvises til madserviceordning.

Praktisk støtte til madlavning

Ved praktisk støtte laver hjælperen maden sammen med beboeren. Hvis borgeren kan medvirke, har borgeren ret til at få praktisk støtte til madlavning. Det fremgår af principafgørelsen 11-19, at ”Når borgeren modtager praktisk støtte i hjemmet til madlavning, kan kommunen højst opkræve et beløb hos borgeren, der svarer til kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, der kan henføres til produktion og levering af tilbuddet. Kommunen kan medregne direkte omkostninger (fx råvarer) og indirekte omkostninger (fx administration). Kommunen kan derimod ikke kræve betaling for omkostninger til personale, der yder hjælp til den praktiske opgave herunder madlavning.”

Madservice

Hvis borgeren ikke kan medvirke ved madlavning er der tale om en madserviceordning. Kommunen har som udgangspunkt ret til at henvise en borger til madserviceordning, hvis borgeren ikke kan medvirke. Der kan være undtagelser fra denne regel fx hvis borgeren har behov for specialkost, som ikke kan leveres via madserviceordning.

Hvis der er tale om visiteret hjælp efter servicelovens § 83, fremgår reglerne om opkrævning for madserviceordning af bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp mv.

Fra principafgørelse 11-19:

”Når borgeren modtager madserviceordning, kan kommunen – ud over betaling for udgifter der henføres til produktion og levering af tilbuddet – også opkræve betaling for personaleomkostninger. Hvis borgere bor i et botilbud, kan kommunen maksimalt kræve 3.685 kr. pr. måned (2019 niveau) for madserviceordning med fuld forplejning for beboeren.

Kun omkostninger forbundet med madserviceordningen må medregnes i borgernes egenbetaling.”

Der er ikke fastsat nærmere regler for, hvordan kommunen tilrettelægger tilvalg og fravalg af enkelte måltider og forplejning hele dage, herunder frister for modtagernes afbestilling m.v., når beboerens ophold er varigt. Kommunen kan vælge f.eks. at reducere taksten for beboerens betaling ved at reducere det maksimale beløb forholdsmæssigt, hvis en beboer fravælger eller afbestiller enkelte måltider og/eller fuld forplejning på dagsbasis eller måltidsbasis.

Ved midlertidige ophold i botilbud på mindre end en måneds varighed (f.eks. i forbindelse med aflastningsophold) fastsættes betalingen for madserviceordningen ved en forholdsmæssig reduktion af det maksimale beløb.

Midlertidige botilbud efter servicelovens § 107:

Beboere, der har ophold i midlertidige botilbud efter servicelovens § 107, er ikke omfattet af fritvalgsreglerne. Beboeren har derfor ikke et retskrav på at få et andet botilbud, hvis han eller hun ønsker det. Kommunen skal dog inddrage borgeren i forhold til beslutningen om, hvilket botilbud der skal tilbydes. Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 4.

Hvis botilbud A er egnet, kan der ikke klages over, at kommunen tilbyder botilbud A frem for botilbud B, idet der her er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed. Der er som hovedregel ikke mulighed for at klage over faktisk forvaltningsvirksomhed. Man har dog altid mulighed for at klage over et konkret tilbud, hvis man mener, at det bevilgede botilbud ikke opfylder personens behov for støtte.

Længerevarende botilbud (botilbud efter servicelovens § 108 eller botilbud efter almenboligloven):

En borger, som har behov for et længerevarende botilbud, har frit valg mellem botilbud efter servicelovens § 108 og almenboliglovens § 105. Dette fremgår af principafgørelse 41-15. En borger, der er tildelt et længerevarende botilbud efter serviceloven, har således ret til frit valg af længerevarende botilbud efter almenboligloven og omvendt har en borger, der er tildelt et længerevarende botilbud efter almenboligloven, ret til frit valg af længerevarende botilbud efter serviceloven.

Det er dog en forudsætning for retten til frit valg af botilbud efter § 108;

• at det ønskede botilbud er egnet til at tilgodese borgerens behov,
• at det ønskede tilbud er registreret på Tilbudsportalen, og
• at det tilbuddet ikke er væsentligt dyrere end det tilbud, som kommunen vurderer kan tilgodese borgerens behov.
  Du kan læse mere om de generelle betingelser om frit valg i principafgørelse 165-10.

Hvis borgeren ønsker at flytte til en anden kommune, skal borgeren opfylde betingelserne for at få anvist en bolig i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen, jf. almenboliglovens § 58 a, stk. 2 og servicelovens § 108, stk. 2.

Hvis man som borger eller pårørende har ønsket at benytte sig af frit valg til et bestemt botilbud, må man muligvis acceptere en vis ventetid. Hvis man ønsker et botilbud udenfor kommunen, må den kommune, hvor botilbuddet ligger gerne sætte en borger på venteliste til det ønskede botilbud. Hvis kommunen som borgeren bor i har tilbudt et passende botilbud, som borgeren takker nej til, har kommunen opfyldt sin forsyningsforpligtelse. Forsyningsforpligtigelsen gælder derfor kun for kommunens egne borgere. 

Serviceloven:

Der vil ikke kunne gives hjælp efter servicelovens § 116 til boligindretning i botilbud efter serviceloven, da det forudsættes, at botilbuddet er indrettet efter den målgruppe, der beboer tilbuddet. Det følger af det almindelige princip om sektoransvar, at boformer oprettet efter serviceloven selv skal afholde udgifter, der vedrører boligen/institutionen.

Almenboligloven:

Da en beboer i botilbud efter lov om almene boliger har en lejekontrakt, betragtes lejemålet som ”egen bolig”. Hvis der bliver behov for boligindretning, vil det derfor være servicelovens § 116, der finder anvendelse. Boligbegrebet i servicelovens § 116 omfatter både fælles boligarealer og boligenheder, som er oprettet efter almenboligloven.

Serviceloven:

Hjælpemidler, der er til fælles brug for personer i et botilbud, eller som i øvrigt er basisinventar det pågældende sted, stilles til rådighed af botilbuddet, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsen § 8 (link). Det kan f.eks. være badebænke, hvis tilbuddet er målrettet personer med nedsat fysisk funktionsniveau.

Hjælpemidler, som er personlige, fordi de alene anvendes af den pågældende og f.eks. tages med under ophold uden for botilbuddet eller institutionen, stilles ikke til rådighed af botilbuddet, men skal ansøges/bevilges efter servicelovens § 112. Der kan f.eks. være tale om en kørestol.

Almenboligloven:

Da en beboer i botilbud efter lov om almene boliger har en lejekontrakt, betragtes lejemålet som ”egen bolig”. Hvis der bliver behov for hjælpemidler i beboerens egen lejlighed, vil hjælpemidler skulle ansøges i kommunen efter servicelovens § 112.

Når man har ophold i et botilbud, skal kommunen tilbyde at udarbejde en handleplan. Dette fremgår af servicelovens § 141.

Handleplanen skal angive:

• Formålet med indsatsen
• Hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet
• Den forventede varighed af indsatsen
• Andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler mv.

Handleplanen skal udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med borgeren.

Handleplanen skal løbende følges op. Dette følger af servicelovens § 148, stk. 2. Den løbende opfølgning skal ske med henblik på at sikre, at hjælpen fortsat er i overensstemmelse med handleplanens formål, og om der eventuelt er behov for andre former for hjælp. Der er ikke fastlagt nogen bestemt tidsfrist for, hvor ofte der skal ske opfølgning.

Beboere i botilbud har ofte også en pædagogisk plan/handleplan. Denne plan kan ikke erstatte en handleplan efter servicelovens § 141, men kan eventuelt indgå som delelement i handleplanen. Den pædagogiske handleplan skal afklare, hvad der konkret skal være indholdet i det daglige samarbejde mellem borger og hjælpepersonerne. Handleplanen efter servicelovens § 141 skal således på et overordnet plan afklare, hvad der skal ydes hjælp til, og den pædagogiske plan afklarer, hvordan hjælpen skal tilrettelægges.   

Pårørenderåd: Der er ikke længere lovkrav om, at kommunerne skal nedsætte f.eks. pårørenderåd i botilbud. Kommunen er forpligtiget til at sikre en generel brugerinddragelse efter servicelovens § 16, men der er op til kommunalbestyrelsen, hvordan denne inddragelse skal tilrettelægges.

I henhold til servicelovens § 82, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen påse, om der er ”pårørende eller andre”, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne.

Pårørende i afdelingsbestyrelser: I almene boligorganisationer og i selvejende institutioner, der udelukkende består af ældreboliger der bebos af svage og plejekrævende beboere, kan kommunalbestyrelsen eller regionsrådet beslutte, at beboerrepræsentanterne i boligorganisationens eller den selvejende institutions bestyrelse udpeges blandt fx pårørende eller andre, der vil kunne varetage beboernes interesse. Dette fremgår af § 33, stk. 4 i lov om almene boliger mv.

Pårørende og økonomi: Det kan være svært for pårørende til personer, der bor på botilbud, at finde ud af, hvordan man bedst kan hjælpe den pårørende med økonomi. Socialstyrelsen har udfærdiget en pjece målrettet personer med pårørende på botilbud mv. Pjecen giver et overblik over både etisk håndtering af pårørendes økonomi og nogle lovgivningsmæssige rammer. Herudover har Socialstyrelsen udarbejdet ”Informationsmateriale om betaling, administration og opbevaring mv. af midler for personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne”:

Besøgsrestriktioner: Personer, som bor i botilbud med tilknyttet personale og fællesboligarealer, bestemmer selv, hvem vedkommende vil have besøg af.  Kommunen kan dog for visse besøgende træffe afgørelse om begrænsning af adgangen til fællesboligarealer, hvis der f.eks. er tale om, at den besøgende udviser truende eller chikanerende adfærd over for de øvrige beboere eller personalet. Reglerne om besøgsrestriktioner fremgår af servicelovens § 137 a-c. Se evt. også principafgørelse 12-17.

Kommunen har en generel pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på, jf. retssikkerhedslovens § 16. Herudover har kommunen pligt til personrettet tilsyn. Det betyder, at kommunen skal føre tilsyn med de tilbud, hvorefter kommunen har truffet afgørelse om støtte, i forhold til den enkelte borger. Heri ligger også en opfølgningsforpligtelse (servicelovens § 148, stk. 2), hvor kommunen har pligt til løbende at følge op på indsatsen over for den enkelte.

Socialtilsynet fører det driftsorienterede tilsyn med de sociale tilbud, der er nævnt i socialtilsynslovens § 4. Det er således både boformer efter servicelovens § 107 og § 108, samt boformer for voksne med væsentlig støtte efter servicelovens § 85, som har et omfang svarende til tilbud efter § 107/§ 108 i serviceloven.

Ved det driftsorienterede tilsyn skal Socialtilsynet sikre, at tilbuddet har den fornødne kvalitet. Kvaliteten i tilbuddene vurderes inden for temaer som uddannelse og beskæftigelse, organisation og ledelse, økonomi og fysiske rammer (lov om socialtilsyn § 6). Tilsynet sker både ved aflæggelse af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, og alle tilbud skal som led i det løbende driftsorienterede tilbud have besøg af Socialtilsynet mindst en gang om året.

Socialtilsynet har en ”whistleblower-ordning”. Socialtilsynet skal jf. § 11 i lov om socialtilsyn have et telefonnummer og en e-postadresse, hvortil et tilbuds personale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt om bekymrende forhold i tilbuddet. Socialtilsynet må ikke over for tilbuddet eller andre oplyse, at de har modtaget henvendelse om bekymrende forhold i tilbuddet.

Tilsynet fører et overordnet tilsyn med, at kommuner og regioner overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder. Det kan f.eks. være kommunestyrelsesloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven. Reglerne om tilsynet findes i kapitel 6 i kommunestyrelsesloven. Tilsynet beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. Tilsynet kan ikke behandle sager, som kan behandles af en særlig klagemyndighed eller tilsynsmyndighed, f.eks. Ankestyrelsen.

Folketingets Ombudsmand (i daglig tale oftest kaldet Ombudsmanden) er valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at behandle en sag igen og eventuelt ændre deres afgørelse, men ombudsmanden kan ikke selv træffe afgørelser. Du kan læse mere om Ombudsmandens kompetence og hvordan du indgiver en klage i Lov om Folketingets Ombudsmand eller på Ombudsmandens hjemmeside.

Når kommunen tager beslutning om visitation til et botilbud, valg af botilbud osv., er der tale om afgørelser i forvaltningsretlig forstand. Borgeren har derfor altid ret til en skriftlig afgørelse med begrundelse, med mindre borgeren får fuldt ud medhold. Dette følger af forvaltningslovens §§ 22-24. Kommunen skal ved en afgørelse om bevilling, ændring eller ophør af en ydelse foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens behov.

Kommunen kan i en afgørelse henvise til kvalitetsstandarder eller serviceniveau. En kvalitetsstandard kan dog aldrig tilsidesætte kravene i lovgivningen, og standarderne må ikke indeholde f.eks. maksimumsgrænser eller lignende, som er i strid med lovgivningen. Tillige er det vigtigt at påpege, at uanset kommunens kvalitetsstandarder eller serviceniveau, skal der altid foretages en konkret og individuel vurdering i forhold til, om der i den konkrete sag er omstændigheder der gør, om kvalitetsstandarden skal fraviges.

Såfremt en borger er utilfreds med kommunens afgørelse om f.eks. visitering til botilbud, den tildelte støtte, betaling for ophold i botilbud, kan afgørelsen indbringes for Ankestyrelsen. Der gælder en klagefrist på 4 uger. Se evt. yderligere om klageregler i retssikkerhedslovens kapitel 10.

Når der er truffet en afgørelse om at tildele hjælp, skal denne afgørelse føres ud i livet. Det arbejde, de ansatte udfører for at udfylde afgørelserne, kaldes faktisk forvaltningsvirksomhed. Faktisk forvaltningsvirksomhed kan f.eks. være pædagogens udførelse af sit arbejde. Klage over faktisk forvaltningsvirksomhed behandles af den forvaltningsmyndighed, som er ansvarlig for udførelsen af den fatiske forvaltningsvirksomhed. Det betyder, at hvis du vil klage over selve udførelsen af hjælpen, f.eks. personalets optræden, valg af kontaktperson mv., kan klagen alene indbringes for kommunen.

Vejledning om botilbud mv. til voksne (nyt vindue)

Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. (nyt vindue)

Betalingsbekendtgørelsen (nyt vindue)

Skrivelse om visitation til boformer efter servicelovens §§ 107 og 108 samt til ældre- og handicapboliger efter almenboligloven (nyt vindue)

Vejledning om sammenhæng mellem borgerens visitationsgrundlag og boformens juridiske grundlag (nyt vindue)

Principmeddelelse 47-22 (nyt vindue)