En borger kan på ethvert tidspunkt i forbindelse med behandling af en sag, lade sig repræsentere eller bistå af andre. Dette fremgår af forvaltningslovens § 8. Denne ret kan kun i ganske særlige tilfælde tilsidesættes.
Borger bestemmer som udgangspunkt selv, hvem der skal være bisidder eller partsrepræsentant. Det kan være en bekendt eller en ven som borger har tillid til, men det kan også være én med faglig baggrund og dermed særlig indsigt i det område sagen drejer sig om.
Som bisidder eller partsrepræsentant har du til opgave, at hjælpe og støtte borger.
Bisidder
Som bisidder kan du sammen med borger deltage i møder med myndigheden. Hjælpe borger med at stille relevante spørgsmål eller støtte borger i at få spurgt ind og sagt tingene.
Som bisidder er dit fokus at støtte borger i sin dialog med sagsbehandler. Du har som udgangspunkt ikke ret til selvstændigt at stille spørgsmål direkte til sagsbehandler. En dialog mellem dig og sagsbehandler under et møde forudsætter accept fra sagsbehandler.
Efter samtalen kan du hjælpe borger med at få klarhed over, hvad der blev sagt og besluttet. Modsat partsrepræsentanten har du som bisidder ikke ret til at drøfte borgers sag med sagsbehandler uden borgers tilstedeværelse, træffe beslutninger eller klage på borgers vegne.
Den store forskel på en bisidder og en partsrepræsentant består dermed i, at partsrepræsentanten har samme beføjelser som borgeren – dvs. partsrettigheder – det har bisidder ikke.
Partsrepræsentant
Hvis borger har et ønske om, at en anden person skal repræsentere borger og dermed få beføjelse til at handle på borgers vegne, vil der være tale om partsrepræsentation. Det betyder med andre ord, at borger overgiver sine rettigheder til en partsrepræsentant og dermed retten til at drøfte og afholde møder med myndigheden, uden borger selv er til stede. Det betyder også, at myndigheden skal fremsende breve og afgørelser vedrørende borger til partsrepræsentanten og at du som partsrepræsentant har ret til at anmode om aktindsigt eller klage på borgers vegne.
Der er situationer, hvor myndigheden f.eks. kommunen fortsat kan kræve at borger medvirker personligt selvom denne har valgt at få en partsrepræsentant. Dette vil være tilfældet i situationer, hvor kommunen vurderer, at det har afgørende betydning for sagen. Det kan f.eks. være, at kommunen beder borger om at gå til undersøgelse hos lægen eller hvis sagen skal behandles på et rehabiliteringsteammøde, hvor der her er krav om at borger skal møde personligt.
Du kan læse mere herom i Ankestyrelsens principafgørelse 78-19.
Ved partsrepræsentation er der krav om fuldmagt
Da en partsrepræsentant har partsrettigheder, skal kommunen anmode borgeren om en fuldmagt, hvori det er præciseret i hvilket omfang partsrepræsentanten skal varetage borgerens interesser. Skal partsrepræsentanten varetage såvel den mundtlige som skriftlige kontakt – eller kun den ene? Skal partsrepræsentanten varetage sygedagpengesagen – og ikke boligstøttesagen.
Der er som udgangspunkt ingen formkrav til, hvordan en fuldmagt skal se ud. Det er dog en god idé at skrive navn og cpr. nummer på både fuldmægtigen og fuldmagtsgiver, så der ikke opstår nogen former for tvivl om, hvem de er. Dernæst skal det specifik fremgå indenfor hvilket området fuldmægtigen har ret til at handle. Sidst med ikke mindst bør fuldmagten underskrives af borger.
En fuldmagt kan som udgangspunkt ikke udfærdiges så bred, at den kan benyttes både til kontakt med kommune, Udbetaling Danmark, Ankestyrelsen, DUKH m.v.
I forbindelse med kontakt til flere forvaltninger, myndigheder, organisationer m.v. må det derfor forventes, at hvert enkelt sted anmoder om en fuldmagt som er specificeret.
DUKH vil f.eks. ikke godkende en fuldmagt, der giver en partsrepræsentant en meget bred adgang til få rådgivning i DUKH om mange forskellige forhold – og dermed også en ret til at kunne videregive mange personlige oplysninger vedrørende den konkrete borger.
Et eksempel på en fuldmagt der typisk ikke vil blive godkendt i DUKH kunne være:
”Jeg giver fuldmagt til, at xxx må drøfte og handle på mine vegne vedrørende alle mine sager i kommunen”.
DUKH vil som udgangspunkt altid bede om en specificeret fuldmagt, hvor det konkret er angivet at partsrepræsentanten må drøfte sagen med DUKH samt indenfor hvilket område der søges rådgivning indenfor – herunder bede om fornyet fuldmagt ved senere henvendelser, så vi på den måde kan sikre os, at fuldmagten fortsat er gældende.
Et eksempel på en specificeret fuldmagt kunne være:
”Jeg giver fuldmagt til, at xxx må få rådgivning på mine vegne vedrørende min sag med kommunen om handicapbil”.
Se mere i DUKH´s praksisnyt nr. 49 – Hvad er forskellen på en bisidder og en partsrepræsentant til voksne?