Selvhjælp

Før du går i gang med at skrive din klage, bør du gøre dig nogle overvejelser:

1. Hvad er det konkret, du klager over?
2. Kender du de oplysninger, myndigheden har inddraget, og som ligger til grund for afgørelsen? Hvis ikke, vil det være en god idé at anmode om aktindsigt i din sag. Formålet med aktindsigt er nemlig, at du skal have mulighed for at følge din sag og se de oplysninger, der ligger til grund for myndighedens afgørelse.
3. Er der oplysninger/forhold omkring din situation, som du finder væsentlige, men som ikke fremgår af myndighedens afgørelse?
4. Er der oplysninger i afgørelsen der er forkerte som du ønsker rettet?
5. En god klage er ikke nødvendigvis en lang klage.

Det er vigtigt at du i din klage kort og præcist beskriver det, du er uenig i og beskriver årsagen til, at du ikke er enig:

1. Undgå meget lange afsnit/klager.
2. Inddel klagen i afsnit, f.eks. de samme afsnit/overskrifter som i myndighedens afgørelse eller benyt punktinddeling.
3. Undgå beskrivelse af følelser og frustrationer.
4. Beskriv sagligt og konkret.

1. Hvad er det konkret, du klager over?
2. Kender du de oplysninger, myndigheden har inddraget, og som ligger til grund for afgørelsen? Hvis ikke, vil det være en god idé at anmode om aktindsigt i din sag. Formålet med aktindsigt er nemlig, at du skal have mulighed for at følge din sag og se de oplysninger, der ligger til grund for myndighedens afgørelse.
3. Er der oplysninger/forhold omkring din situation, som du finder væsentlige, men som ikke fremgår af myndighedens afgørelse?
4. Er der oplysninger i afgørelsen der er forkerte som du ønsker rettet?
5. En god klage er ikke nødvendigvis en lang klage.

Det er vigtigt at du i din klage kort og præcist beskriver det, du klager over:

1. Hvad er det konkret du klager over?
2. Undgå meget lange afsnit/klager.
3. Inddel klagen i afsnit eller benyt punktinddeling.
4. Beskriv sagligt og konkret.

Hvis du er usikker på, hvordan du skal bygge din klage op, kan du bruge DUKHs generelle skabelon til at klage over en afgørelse. Find skabelonen her, og kopier den tekst, du skal bruge. Sæt den herefter ind i dit dokument eller din mail og skriv dine oplysninger ind.

Du kan også kontakte DUKHs socialfaglige konsulenter, hvis du har behov for yderligere rådgivning eller hjælp i forhold til din klage.

DUKH´s formål er, at bidrage til at styrke retssikkerheden for mennesker med handicap. Det at have mulighed for at klage, er en del af din retssikkerhed. I DUKH rådgiver vi ofte borgere, der er usikre – både på reglerne og på, hvad klagen skal indeholde. 

Efter folkeskoleloven kan der ikke klages til Klagenævnet for Specialundervisning, når skolelederen har truffet afgørelse inden for rammerne af, hvad kommunalbestyrelsen/ skolebestyrelsen har fastsat. Dette gælder f.eks. skolelederens afgørelse om tildeling af supplerende undervisning eller anden faglig støtte til skolens elever.

Som forældre kan du dog klage til kommunalbestyrelsen, hvis du mener at skolelederen har truffet en afgørelse, der er i strid med de rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen eller skolebestyrelsen. Du kan også klage over skolelederens afgørelser til skolelederen selv.

Elever i børnehaveklassen og i 1.-3. klasse, der har mindre end 18 undervisningstimer ugentligt, kan dog få afgørelser om supplerende undervisning og anden faglig støtte indbragt for Klagenævnet for Specialundervisning, hvis elevens undervisning kun kan gennemføres med denne støtte i den overvejende del af undervisningen.

Hvis du som forældre vurderer, at dit barn har brug for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et omfang af mindst 9 ugentlige timer á 60 min., er der også mulighed for at klage over afslag på henvisning til specialundervisning til Klagenævnet for Specialundervisning.

Du kan læse mere herom i DUKH’s praksisnyt nr. 57: Hvem træffer afgørelser om supplerende undervisning, specialundervisning m.v. i folkeskolen, og hvilke klagemuligheder er der? 

Samt i FAQ: Afgørelse om udmåling af støttetimer i folkeskolen og klagemuligheder. 

I sager om aktindsigt efter offentlighedsloven, skal en klage indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen i sagen med henblik på genvurdering (remonstration). 

I sager om partsaktindsigt efter forvaltningsloven skal en klage derimod indgives direkte til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen af den sag, anmodningen om aktindsigt vedrører. På det sociale- og beskæftigelsesmæssige område er klageinstansen Ankestyrelsen. 

Klage over udlevering af oplysninger

Hvis en myndighed uden lovhjemmel har udleveret oplysninger til en anden myndighed, kan der klages over dette til Ankestyrelsen, hvis der i øvrigt er truffet en afgørelse, der kan bringes for Ankestyrelsen.

Nægtelse af rådgivning og vejledning

Rådgivning og vejledning på det sociale- og beskæftigelsesmæssige område, er en ydelse, der kan klages over til Ankestyrelsen. Dog KUN hvis myndigheden har truffet afgørelse om, at denne nægter rådgivning og vejledning. Eller i de tilfælde, hvor rådgivningen eller vejledningen ikke har fundet sted i så lang en periode, at det kan sidestilles med en nægtelse.

Ellers følger det af retssikkerhedsloven, at det kun er afgørelser, der kan klages over til Ankestyrelsen, jf. lovens § 60, stk. 1.

Mangelfuld rådgivning og vejledning

Hvis der er givet rådgivning og vejledning, men du mener, at den var mangelfuld eller utilstrækkelig, kan Ankestyrelsen ikke behandle en selvstændig klage over dette. Du har dog mulighed for at klage over den afgørelse, som myndigheden har truffet og Ankestyrelsen kan i sin behandling af denne klage tage i betragtning, om myndigheden har givet en fyldestgørende og tilstrækkelig rådgivning og vejledning. Herunder om myndigheden bør stille dig, som om du fra begyndelsen havde fået tilstrækkelig vejledning og derfor handlet efter dette. Du kan på denne baggrund muligvis modtage hjælp med tilbagevirkende kraft i tilfælde, hvor det ellers ikke var muligt.

Se afgørelse fra Ankestyrelsen principafgørelse 166-12, hvor det blev fastslået, at som følge af de almindelige forvaltningsretlige principper medførte den manglende vejledning, at borgeren skulle stilles på den samme måde, som en ordentlig vejledning ville have medført.

Tilsidesættelse af tavshedspligten

Hvis du oplever at fortrolige oplysninger fra din sag ved kommunen, er videregivet til for eksempel en uvedkommende privatperson eller myndighed, kan der være tale om tilsidesættelse af tavshedspligten.

Tilsidesættelse af reglerne om tavshedspligt, kan anmeldes til politiet til strafferetlig påtale.

Tilsidesætter en kommunalt ansat sin tavshedspligt, så tilsidesætter den offentligt ansatte regler i forvaltningsloven og i straffeloven.

 
En offentligt ansat, som overtræder sin tavshedspligt, kan derfor blive mødt med ansættelsesretlige reaktioner, dvs. påtale, advarsel, om flytning til andet arbejde eller afskedigelse. I grovere tilfælde vil uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger også kunne anmeldes til politiet til strafferetlig påtale.

Klager over tilsidesættelse af tavshedspligt sendes til borgmesteren, der har det ledelsesmæssige ansvar for alle ansatte i kommunen.

Hvis der opleves sikkerhedsbrud vedr. personoplysninger (brud på GDPR-reglerne)

Lægekonsulenten

Da lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, kan du klage til borgmesteren, der har det ledelsesmæssige ansvar for alle ansatte i kommunen.

Du kan læse mere i Ankestyrelsens principafgørelse D-28-05. 

Sundhedskoordinatoren

Sundhedskoordinatoren er ikke ansat af kommunen, men tilknyttet regionen.

Klager over sundhedskoordinatorens virke kan relatere sig til både dennes funktion i rehabiliteringsteamet og til sundhedskoordinatorens opgaveførelse i den kliniske funktion.

Forud for en klage over sundhedskoordinatoren kan det være en god idé at kontakte regionens patientvejledere for yderligere vejledning.

Koordinatoren indgår med andre ord ikke i et læge/patientforhold i forhold til den person, hvis sag behandles i teamet, hvilket betyder, at der ikke i sundhedslovgivningen er hjemmel til at klage over sundhedskoordinatorens rådgivning og vurderinger i det sundhedsfaglige klagesystem f.eks. via Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ved manglende meddelelse af klagevejledning forlænges klagefristen. Klagefristen begynder først fra det tidspunkt, hvor korrekt klagevejledning er modtaget.

Du kan læse mere herom i DUKH´s praksisnyt nr. 39 – Overskridelse af klagefrist samt DUKH´s praksisnyt nr. 63 – ”Klagevejledning i afgørelsessager”. 

Det gælder for klager over afgørelser efter den sociale lovgivning samt lovgivningen på beskæftigelsesområdet, at klagen skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen.

Når klagen skal indgives til den myndighed, som har truffet afgørelsen skyldes det, at myndigheden skal have mulighed for at genvurdere sin afgørelse. Fastholdes afgørelsen, sendes sagen videre til Ankestyrelsen.

En afgørelse skal som hovedregel genvurderes inden 4 uger efter, at klagen er modtaget. Klager skal have besked, hvis myndigheden ikke kan færdiggøre genvurderingen inden for fristen på 4 uger.

Hvis kommunen overskrider genvurderingsfristen, kan klager henvende sig til Ombudsmanden eller Tilsynet, som begge fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen, men da sagsbehandlingstiden ved begge instanser er lang, er der reelt ingen sanktionsmuligheder.

Bemærk at der findes visse undtagelser til reglen om 4 ugers genvurderingsfrist.

Du kan læse mere herom i DUKH´s praksisnyt nr. 50 – Genvurdering i klagesager. 

Hvis kommunen fastholder deres afgørelse, sender kommunen selv din klage videre til Ankestyrelsen.

Når Ankestyrelsen har modtaget din klage, sender de dig en skriftlig bekræftelse på, at de har modtaget den.

Du kan her se en oversigt over hvordan Ankestyrelsen behandler din sag (åbner i nyt vindue)

Du kan her se en lille film om hvordan Ankestyrelsen behandler din sag (åbner i nyt vindue)

Du kan og læse mere sager der bliver hjemvist fra Ankestyrelsen i DUKH´s praksisnyt nr. 10 om ”Hjemvisning”.

Udover de tidligere nævnte klagemuligheder findes der forskellige andre muligheder for at påklage sin sag. I DUKH´s praksisnyt nr. 74 Klagemuligheder indenfor socialområdet.

DUKH´s praksisnyt nr. 74: ”Klagemuligheder indenfor socialområdet”