Selvhjælp

Det overordnede formål med barnets lov §§ 122-123 er at skabe et godt grundlag for den unges overgang til voksenlivet, sikre kontinuitet og tryghed omkring fremtiden for den unge samt at forebygge, at den unge kommer til at stå uden hjælp i en periode i forbindelse med overgangen.

Unge, der er fyldt 16 år, som har betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse og som modtager hjælp efter serviceloven. Dette uanset hvilke bestemmelser i serviceloven, støtten gives efter.

Unge der er fyldt 16 år, hvor forældremyndighedsindehavere modtager hjælp efter serviceloven, alene med afsæt i den unges betydelige og varigt nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne eller indgribende kroniske eller langvarige lidelse. Det gælder eksempelvis hjælp til dækning af nødvendige merudgifter efter barnets lov § 86 eller hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87.

Kommunen skal påbegynde forberedelsen, så hurtigt som muligt efter den unges 16 års fødselsdag.

Kommunen skal derfor, kort efter den unges 16 års fødselsdag, kontakte den unge og dennes forældre med henblik på at påbegynde forberedelsen.

Forberedelsen skal være afsluttet i så god tid, at kommunen kan træffe afgørelse om den fremtidige hjælp og støtte, så denne vil kunne iværksættes umiddelbart efter, at den unge er fyldt 18 år så den unge ikke står med et udækket hjælpebehov. 

Forberedelsen skal være tværgående og helhedsorienteret men skal ikke være mere omfattende, end formålet i det enkelte tilfælde tilsiger

Omfanget af forberedelsen skal således afspejle den enkelte unges ressourcer og behov og tage afsæt i en konkret og individuel vurdering af disse.

Forberedelsen skal altid indeholde følgende:

• Behov for hjælp og støtte som følge af funktionsnedsættelsen eller lidelsen.
• Uddannelse.
• Beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag.
• Boligforhold.
• Sociale forhold.
• Øvrige relevante forhold.

Øvrige relevante forhold kan eksempelvis dreje sig om den unges netværk og relationer, fritidsliv og sundhedsmæssige forhold, som har betydning for den unges overgang til voksenlivet. 

Kommunen er forpligtet til at sikre, at alle relevante forhold er afdækket og vurderet i den enkelte sag.

De nævnte relevante forhold er reguleret efter forskellig lovgivning.

Der kan derfor, i forhold til den enkelte sag, være behov for, at forberedelsen varetages på tværs af kommunens forvaltninger, og med inddragelse af personale med forskellige ekspertiseområder, kompetencer og fagligheder. Det kan f.eks. være inddragelse er UU-vejleder, jobcenter, voksenhandicap. 

Unge som modtager støtte, f.eks. har en kontaktperson, vil også være omfattet af reglerne om handleplaner til børn og unge.

I forhold til disse unge, vil kommunens forpligtelse til at igangsætte forberedelsen af overgangen til voksenlivet, når den unge fylder 16 år, kunne imødekommes via udfærdigelse af handleplanen.

I givet fald er det væsentligt, at kommunen ved udfærdigelse af handleplanen har overvejet alle relevante forhold i forbindelse med den unges overgang til voksenlivet i overensstemmelse med retningslinjerne i barnets lov §§ 122-123.

Den unge bliver omfattet af andre dele af lovgivningen når han eller hun fylder 18 år. Kommunen vil først og fremmest have fokus på den unges egne forhold og behov, frem for på familiens samlede situation.

Jeres søn/datter er myndig og kommunen vil som udgangspunkt udelukkende drøfte jeres søns/datters forhold med den unge selv, medmindre jeres søn/datter ønsker jeres fortsatte medvirken ved f.eks. at tage jer med til møder som bidisser eller give jer en skriftlig fuldmagt til at medvirke.

I skal også være opmærksom på, om der er behov for at beskikke en værge til den unge. I har også selv mulighed for at henvende jer til Familieretshuset for at søge om værgemål, eller for at få råd og vejledning om værgemålsreglerne.

I skal være opmærksom på at ydelser som f.eks. merudgifter til børn og tabt arbejdsfortjeneste ophører eller bortfalder når jeres barn fylder 18 år.

Formålet med barnets lov §§ 122-123 er at lovfæste de processkridt, som kommunen skal tage i forbindelse med forberedelsen af den unges overgang til voksen.

Der er således tale om processkridt og ikke afgørelser, der kan påklages til Ankestyrelsen.

Der er derfor ikke klagemulighed til Ankestyrelsen i forhold til de beslutninger, kommunen træffer som et led i forberedelsen.

Kommunens generelle forpligtelse til at efterleve lovgivningen og sikre en rettidig sagsbehandling gælder også for sagsbehandlingen efter barnets lov §§ 122-123.

• Serviceloven (nyt vindue)
• Barnets lov (nyt vindue)
• Socialstyrelsens pjece, Overgangen til voksenlivet for unge med handicap (nyt vindue)