Selvhjælp

Ifølge art. 19 i FN’s handicapkonvention gælder det, at ”personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform”.

Frit valg

Det frie valg gælder for længerevarende tilbud også i forhold til tilbud efter almenboliglovens § 105. Det har Ankestyrelsen fastslået i principafgørelse 41-15:

"En borger, som har behov for et længerevarende botilbud, har frit valg mellem botilbud efter servicelovens § 108 og almenboliglovens § 105, hvis betingelserne for frit valg er til stede, herunder at det af borgeren ønskede botilbud kan tilgodese borgerens behov.

Det følger af forarbejderne til både serviceloven og almenboligloven, at borgerens ret til frit valg omfatter både botilbud efter servicelovens § 108 og almenboliglovens § 105. En borger, der er tildelt et længerevarende botilbud efter serviceloven, har således ret til frit valg af længerevarende botilbud efter almenboligloven. En borger, der er tildelt et længerevarende botilbud efter almenboligloven, har ret til frit valg af længerevarende botilbud efter serviceloven.

Det er en forudsætning for, at borgeren kan anvende sin ret til frit valg, at det botilbud, som borgeren ønsker, er egnet til at tilgodese borgerens behov, at tilbuddet fremgår af tilbudsportalen, og at det botilbud, som borgeren ønsker, ikke er væsentligt dyrere end det tilbud, som kommunen vurderer kan tilgodese borgerens behov. Kommunen skal vejlede borgeren om retten til frit valg.

Disse generelle betingelser for frit valg, som fremgår af principafgørelserne 165-10, 178-11 og 53-13, finder således anvendelse, uanset om borgeren ønsker at anvende sin ret til frit valg til at flytte til et botilbud i henhold til servicelovens § 108 eller almenboliglovens § 105.

Hvis borgeren ønsker at flytte til en anden kommune, skal borgeren opfylde betingelserne for at få anvist en bolig i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen, jf. almenboliglovens § 58 a, stk. 2, og servicelovens § 108, stk. 2."

Herudover har Ankestyrelsen i principafgørelse 165-10 fastslået, at en kommune ikke kan afslå at betale for ophold i længerevarende botilbud ønsket af ansøger efter fritvalgsreglerne, hvis botilbuddet skønnes egnet og ikke er væsentligt dyrere, end det tilbud kommunen er kommet med. Så er spørgsmålet, hvad væsentligt dyrere betyder. Umiddelbart vil jeg sige, at et tilbud, der f.eks. er mellem 10 og 20 % dyrere ikke er væsentligt dyrere, men hvis det er 50 % dyrere, ja, så er det væsentligt dyrere.

Bemærk også principafgørelse 178-11: "En kommune må kun tilbyde en borger ophold i et længerevarende botilbud, som borgeren har ønsket efter fritvalgsreglerne, hvis botilbuddet er registreret på Tilbudsportalen. Borgeren havde ret til at vælge et andet botilbud fra Tilbudsportalen, der fagligt og økonomisk svarede til kommunens tilbud, medmindre det valgte tilbud var væsentligt dyrere, end det botilbud kommunen var kommet med. Ankestyrelsen vurderede, at kommunens døgnbemandede botilbud kunne, med respekt for hans sammensatte funktionsnedsættelse, opfylde hans betydelige behov for daglig hjælp og støtte."

Når botilbud efter § 108 er nødvendig

Ankestyrelsen har i principafgørelse 72-14 fastslået, at en borger med nedsat funktionsevne i så betydelig grad, at det ikke kunne forenes med et botilbud omfattet af lejelovens regler, ikke kunne anvises et botilbud efter almenboliglovens § 105 om almene ældreboliger. 

Fra afgørelsen:

"Ankestyrelsen har behandlet 3 sager, hvor borgeren havde en meget betydelig nedsat funktionsevne og et så omfattende behov for hjælp til almindelige, daglige funktioner samt pleje, omsorg og behandling, at behovet ikke kunne dækkes på anden vis end i et botilbud efter servicelovens § 108.

Borgerens udviklingsalder var vurderet til 1-4 år, og den nedsatte funktionsevne var af en sådan beskaffenhed, at borgeren ikke var i stand til at påtage sig de forpligtelser eller udnytte de rettigheder, der følger af et lejeforhold. Det gav sig blandt andet til udtryk ved, at borgeren ikke kunne udnytte et køkken eller bad og havde behov for et mindre værelse tæt på fællesarealerne og personalet. Borgeren var endvidere udadreagerende og ødelagde køkken og toilet."

Evne til at give informeret samtykke

Hvis en person ikke kan give informeret samtykke til en flytning, skal sagen behandles efter reglerne om magtanvendelse efter servicelovens § 129. Det betyder, at det er Familieretshuset, der træffer afgørelse om optagelse i særlige botilbud efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Også selvom personen, der ikke kan give informeret samtykke, er beskikket en personlig værge efter værgemålslovens § 5, skal flytning til et botilbud behandles efter magtanvendelsesreglerne. Dette fremgår bl.a. af Ankestyrelsens principafgørelse 53-13.

Ja, det kan I godt. Ifølge art. 19 i FN’s handicapkonvention gælder det, at ”personer med handicap har mulighed for at vælge deres bopæl, samt hvor og med hvem de vil bo, på lige fod med andre og ikke er forpligtet til at leve i en bestemt boform”.

Når en borger opfylder betingelserne for at blive godkendt til et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108, er der som udgangspunkt frit valg. Der er dog visse begrænsninger (se f.eks. principafgørelse 165-10).

Hvis du/I mener, at det foreliggende tilbud ikke er det rigtige, så kan I anmode kommunen om at komme med et andet relevant tilbud eller selv undersøge, hvilke muligheder der er inden for det geografiske område, som er relevant for jer. Se f.eks. efter tilbud på Tilbudsportalen.

I kan også beslutte at tage imod botilbuddet fra kommunen, selv om I i første omgang ikke finder, at det er det helt rigtige botilbud. Der er senere ret til at flytte til et andet botilbud efter reglerne i § 15 i Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108 (nr. 1387 af 12.12.2006).

Støtte til midlertidige hjælpeanstaltninger i hjemmet

Bemærk, at du i ventetiden kan søge om hjælp til iværksættelse af midlertidige hjælpeforanstaltninger i hjemmet, f.eks. hjælp til personlige pleje efter servicelovens § 83 og aflastning efter servicelovens § 84. Kommunen kan ikke afslå at hjælpe dig, fordi du i første omgang ikke har taget imod tilbud om botilbud.

Det er kommunens beslutning, om der skal nedsættes et pårørenderåd i et botilbud, ligesom det er kommunen, der i givet fald bestemmer, hvem der kan vælges til rådet. Der er således bostedet (kommunen), der bestemmer, hvem der kan stille op til pårørenderådet.

I perioden fra den 1. januar 2002 og indtil den 1. juli 2010 var det lovpligtigt for kommunen at nedsætte bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem m.v., plejeboligbebyggelser om fattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder. Rådet havde ingen beslutningskompetence, men fungerede udelukkende som et rådgivende organ. Det fremgår af loven, at det var kommunalbestyrelsen, der skulle fastsætte rådets sammensætning under hensyntagen til lokale forhold, dog skulle brugere og pårørende udgøre et flertal i rådet.

Endvidere fremgår det, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med rådet skulle fastsætte vedtægterne for rådets arbejde, bl.a. regler for valg af medlemmerne. Der var hverken lovgivet om, hvad der forstås ved begrebet ”pårørende”, eller hvem der kunne være medlem af rådet, men det fremgår af bemærkningerne til loven, at f.eks. lokale »ildsjæle«, repræsentanter for selvejende institutioners bestyrelser og personalerepræsentanter kunne vælges ind i rådene, ud over brugere og pårørende, og at kommunalbestyrelsen i videst muligt omfang skulle imødekomme lokale ønsker om de enkelte råds sammensætning.

Forpligtelsen til at nedsætte bruger- og pårørenderåd blev ophævet med virkning fra den 1. juli 2010 som et led i regelforenklingen på det sociale område, og efter at undersøgelser havde vist, at det i flere kommuner havde været svært at finde et tilstrækkeligt antal brugere og pårørende, der ønskede at deltage i rådenes arbejde. Kommunalbestyrelsen skal dog fortsat efter ophævelsen af § 17 sikre en generel brugerinddragelse, jf. lovens § 16, men det er i dag op til kommunalbestyrelsen, hvordan denne inddragelse skal tilrettelægges lokalt i kommunen og i boligtilbuddene, herunder om der skal oprettes bruger- og pårørenderåd, eller om brugerinddragelsen skal tilrettelægges på anden vis.

Inddragelse af pårørende eller andre

I henhold til servicelovens § 82, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen påse, om der er ”pårørende eller andre”, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med betydelig nedsat psykisk funktionsevne. Det fremgår af vejledningen til bestemmelsen (pkt. 14), at der f.eks. kan være tale om en ægtefælle, samboer, søskende, børn, en værge eller andre, der er i nær kontakt med den pågældende, som kender pågældende godt, har et nært tilknytningsforhold til den pågældende, og som kan varetage den pågældendes interesser. Endvidere fremgår det, at de pårørende skal inddrages i tilrettelæggelsen af omsorgen, uden at de overtager pågældendes egen selvbestemmelsesret.

Partsrepræsentant/bisidder

I medfør af princippet i § 8 i forvaltningsloven har en person ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre, medmindre væsentlige modhensyn kan anføres til støtte for at begrænse denne ret, eller andet følger af lovgivningen. Når der er tale om en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen påse, om repræsentanten/bisidderen varetager den pågældendes interesser på betryggende vis.

En friplejebolig er en udlejningsbolig uden for den kommunale boligforsyning. Til friplejeboligerne hører servicearealer for personer med behov for omfattende service og pleje efter serviceloven. Friplejeboliger findes inden for både plejehjemsområdet og specialtilbudsområdet (f.eks. personer med udviklingshæmning eller sindslidelse). Ofte er friplejeboliger en selvejende institution med et bestemt værdigrundlag af f.eks. religiøs eller politisk art.

En person, som kommunalbestyrelsen har visiteret til en plejebolig eller en lignende boligform, har ret til frit at vælge at indgå lejeaftale med en friplejeboligleverandør. Friplejeboligen kan dog afslå borgeren, hvis denne ikke vurderes at ligge inden for målgruppen for den givne friplejebolig.

Retten til frit at vælge at indgå lejeaftale med en friplejeboligleverandør er uafhængig af, om friplejeboligen ligger i opholdskommunen eller i en anden kommune. Retten er dog betinget af, at friplejeboligleverandøren er certificeret til at levere alle de tilbud, som opholdskommunen har truffet afgørelse om, at personen skal tilbydes.

Det er Socialstyrelsen, der godkender og certificerer friplejeboligerne. Friplejeboliger skal være certificeret til at yde personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83. Følgende ydelser efter serviceloven kan være omfattet af certificeringen:

• § 83 a: Rehabiliteringsforløb
• § 85: Socialpædagogisk bistand
• § 86: Genoptræning mv.
• § 97: Ledsagelse
• § 98: Særlige kontaktpersoner for personer, som er døvblinde
• § 102: Behandlingsmæssige tilbud.

Friplejeboliger skal være registreret på Tilbudsportalen, ligesom botilbud efter serviceloven og almenboligloven.