Herunder kan du læse om reglerne for hjælp og støtte til personlig pleje og nødvendige praktiske opgaver i hjemmet samt madservice.
Du kan også finde svar på en nogle af de spørgsmål, som vi i vores rådgivning ofte møder i forhold til sager om personlig hjælp og pleje på siden: Personlig hjælp og pleje - FAQ
Kommunen kan ikke opkræve betaling for personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Det fremgår af § 2 i bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. efter servicelovens §§ 79, 83 og 84.
Kommunen kan fastsætte betaling for madservice, og det maksimale beløb, som kommunen kan opkræve, fremgår af § 1, stk. 2 og 3 i ovennævnte bekendtgørelse.
Hjælpen efter servicelovens § 83 kan bevilges uanset, hvilken bolig form du har.
Uddrag af punkt 58 i Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven:
” Hjælpen kan gives uanset, hvilken form for bolig modtageren har. Der kan således gives personlig og praktisk hjælp og madservice til personer, der bor i egen bolig (lejlighed eller hus), ældre-/plejeboliger efter lov om almene boliger mv., plejehjem og beskyttede boliger, boformer efter servicelovens §§ 107-110, bofællesskaber, kollektivboliger og ældrekollektiver mv.”
Efter servicelovens § 87 skal kommunen sikre at hjælp efter § 83 kan ydes på alle tider af døgnet, hvis du har behov for det.
Uddrag af punkt 65 i Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven:
”Kommunalbestyrelsen kan ikke stille krav om, at modtageren skal tage ophold i en anden boligform, hvis hjælpen overstiger et vist niveau.”
Når kommunen skal vurdere dit behov for hjælp til praktiske opgaver i hjemmet, skal kommunen vurdere din samlede situation. Kommunen skal derfor også kigge på, om der er andre medlemmer i husstanden.
Udgangspunktet er, at enhver i husstanden skal varetage sin del af de praktiske opgaver i hjemmet. Det gælder således både dig og de øvrige medlemmer i husstanden.
Når kommunen vurderer dit behov for hjælp til de praktiske opgaver i hjemmet, skal kommunen derfor også tage udgangspunkt i de opgaver, som du ville have bidraget med, hvis du var rask.
Hvis der er børn i hjemmet, skal kommunen vurdere børnenes modenhed, og kommunen må ikke stille større krav end der normalt stilles til børn i samme alder.
Du kan læse mere i Ankestyrelsens principafgørelse 3-19.
Kommunen kan ikke stille krav om, at rask ægtefælle eller andre pårørende varetager den personlige pleje. Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 39-09.
Kommunens fastsatte serviceniveau for ydelser efter servicelovens § 83, § 83a m.m., skal fremgå af den kvalitetsstandard, som kommunen mindst 1 gang årligt skal udarbejde. Det fremgår af bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og træning efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86.
Efter servicelovens § 88, stk. 1 skal kommunen, når den vurderer, hvilken hjælp du har behov for, foretage en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som du ikke selv kan udføre.
Ankestyrelsen skriver i principafgørelse 20-15: ”Kommunen skal altid foretage en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp til rengøring, og hvis borgerens behov nødvendiggør det, skal serviceniveauet i kvalitetsstandarden fraviges.”
Inden kommunen vurderer dit behov for hjælp, skal kommunen vurdere, om du skal tilbydes et korterevarende rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83a.
Kommunen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre din funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk. 1.
Kommunens vurdering af om der skal tilbydes rehabiliteringsforløb, skal være individuel og konkret og tage udgangspunkt i dine ressourcer og behov.
Rehabiliteringsforløbet skal tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt, og kommunen skal fastsætte individuelle mål for forløbet i samarbejde med dig, og skal målene ændres undervejs, skal dette også ske i samarbejde med dig. Kommunen skal tilbyde dig den nødvendige støtte, for at målene kan nås. Hvis der er behov for at ændre målene undervejs i forløbet, skal det ske i samarbejde med dig.
Kommunen skal under rehabiliteringsforløbet tilbyde dig den nødvendige hjælp og støtte med henblik på at nå de fastsatte mål.
I forbindelse med afslutning af et rehabiliteringsforløb skal kommunen vurdere dit behov for hjælp efter § 83, dette gælder også, hvis du ikke kan gennemføre det planlagte forløb.
Efter servicelovens § 89, skal kommunen skriftligt oplyse dig om, hvilken hjælp der er bevilget.
Kommunen behøver ikke skriftlig at oplyse om mindre justeringer, hvis ændringerne er til gode for dig.
Kommunen skal derfor som minimum indgå kontrakt med 2 eller flere leverandører, eller kommunen kan vælge at tilbyde dig et fritvalgsbevis.
Et fritvalgsbevis betyder, at du selv kan indgå aftale med en cvr-registreret virksomhed om, at virksomheden leverer den bevilgede hjælp. Tilbydes du et frivalgsbevis, skal kommunen vejlede dig om ordningen.
Kommunen kan i særlige tilfælde træffe afgørelse om, at en person ikke kan få et fritvalgsbevis. Det kan f.eks. være hvis du bor på plejehjem, i botilbud mv.
Ovenstående fremgår af servicelovens § 91.
Efter servicelovens § 93, stk. 1 omfatter muligheden for valg mellem forskellige leverandører og muligheder for fritvalgsbevis ikke ”beboere i plejehjem m.v., jf. § 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder”.
Kommunen skal i forbindelse med den skriftlige afgørelse oplyse dig om, hvem du kan kontakte, hvis hjælpen ikke leveres.
Hvis leverandøren ikke leverer den bevilgede hjælp i overensstemmelse med afgørelsen, skal kommunen inden for en rimelig frist sørge for, at hjælpen bliver leveret. Det er kommunen der, efter en konkret og individuel vurdering, tager stilling til hvad en rimelig frist er.
Ovenstående fremgår af servicelovens § 90, samt pkt. 71 i vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven.
Uddrag af punkt 71 i vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven: ”…. Det er op til kommunalbestyrelsen konkret at tage stilling til, hvad der i det konkrete tilfælde kan anses for en rimelig frist. Ved vurderingen skal der tages hensyn til modtagerens behov. Det skal fremgå af borgerens afgørelse og af kvalitetskravene til og kontrakten med leverandøren, inden for hvilken frist hjælpen skal leveres i tilfælde af aflysninger.”
Du har efter serviceloven § 94 mulighed for selv at pege på en person, som du gerne vil have, varetager den bevilgede hjælp. Personen skal godkendes af kommunen, hvorefter kommunen skal indgå kontrakt med vedkommende. Personen ansættes og aflønnes således af kommunen.
Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvem du kan udpege til at varetage opgaven, så det kan f.eks. være en pårørende, en nabo eller en ven/bekendt.
Efter servicelovens § 93, stk. 1 omfatter muligheden for at udpege en hjælper ikke ”beboere i plejehjem m.v., jf. § 192, lejere i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, lejere og beboere i friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, og lejere i tilsvarende boligenheder”.
For yderligere uddybning henvises til ”Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere”.
Efter serviceloven § 94 a er der mulighed for, at du kan vælge en helt eller delvist anden hjælp end der er bevilget. Muligheden og betingelserne er nærmere beskrevet i punkt 74-77 i vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven.
Her kan kort nævnes følgende fra ovennævnte punkter i vejledningen:
Hvis du får demens, kan du oprette et plejetestamente.
Efter servicelovens § 83, stk. 8 skal kommunen, når de tilrettelægger din pleje og omsorg m.v., så vidt muligt, respektere dine tilkendegivelser i plejetestamentet.
Du kan læse mere om plejetestamente på borger.dk.