Selvhjælp

Fodbehandling efter sundhedsloven

Du bør først hos lægen undersøge, om din lidelse/fodproblemer berettiger til, at du kan henvises til behandling hos en fodterapeut og dermed få tilskud til fodbehandling efter sundhedslovens § 68 og § 72. I § 1 i Bekendtgørelse om tilskud til fodbehandling i praksissektoren kan du læse nærmere om, hvilke lidelser der er omfattet.

Fodpleje/fodbehandling efter serviceloven

Hvis der er tale om, at du har brug for hjælp til fodpleje, fordi du ikke selv kan udføre disse opgaver som følge af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan der muligvis ydes hjælp efter servicelovens § 83. Herom står der i principafgørelse 33-16:

"Kommunen skal tilbyde personlig hjælp og pleje til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Dette omfatter også fodpleje. ... . Kommunen skal alene tilbyde borgeren fodpleje efter bestemmelsen om personlig hjælp og pleje i servicelovens § 83, hvis der er tale om hjælp til almindelig fodpleje og ikke egentlig behandling. Almindelig fodpleje kan blandt andet omfatte klipning af negle og at få fødderne indsmurt i creme."

I afgørelsen er omtalt en sag, hvor hjemmeplejen angivelig ikke må klippe en borgerens negle. Fra afgørelsen:

"Vi er i forbindelse med behandlingen af sagen opmærksomme på, at det fremgår af sagens oplysninger, at hjemmeplejen ikke må klippe negle på dine tæer. Det fremgår videre, at årsagen til, at hjemmehjælperne ikke må klippe negle på tæerne, er, at du kan have en skjult diabetes eller anden kredsløbslidelse, som gør, at personalet kan forvolde skade. Vi skal hertil oplyse, at det følger af servicelovens § 4, stk. 1 og 2, at kommunen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter serviceloven. Kommunen opfylder sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.

Kommunen skal altså sørge for at ansætte personale, som kan varetage de opgaver, som kommunen skal tilbyde borgeren."

Servicelovens regler om dækning af merudgifter efter § 100 kan ikke anvendes, når der er tale om fodpleje eller fodbehandling. Det har Ankestyrelsen præciseret med udsendelse af principafgørelse 33-16.

Andre muligheder - støtte efter aktivloven

Der kan efter aktivlovens § 82 ydes støtte til behandlingsudgifter, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning. Det er dog en forudsætning, at behandlingen er nødvendig, og du ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.

I forbindelse med kommunens helhedssagsbehandling af din ansøgning har kommunen i øvrigt pligt til at vejlede dig om denne mulighed.

Hjælp til personlig pleje, jf. servicelovens § 83, bevilges som udgangspunkt i hjemmet. Men det er muligt at få bevilget hjælp til personlig pleje, når du opholder dig et andet sted end i dit eget hjem.

Følgende fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 75-16: "Personlig hjælp og pleje er ikke begrænset til kun at finde sted i borgerens hjem, men kan også bevilges ud af hjemmet, fx hvis borgeren skal besøge familiemedlemmer og har behov for hjælp til toiletbesøg."

Hvis besøget/det midlertidige ophold er i en anden kommune, end den du bor i:

Det fremgår af retssikkerhedslovens § 9 b, at en borger der opholder sig midlertidigt udenfor sin egen kommune, har ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor borgeren opholder sig.

Det er en forudsætning, at borgeren i sin egen kommune er bevilget personlig og praktisk hjælp.

Det er den midlertidige opholdskommune, der træffer afgørelse om, hvilken konkret hjælp der er nødvendig for borgeren. Afgørelsen træffes af den midlertidige opholdskommune i forhold til det lokale serviceniveau (se evt. pkt. 352 i Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område).

Hjælp til personlig pleje, jf. servicelovens § 83, bevilges som udgangspunkt i hjemmet. Men det er muligt at få bevilget hjælp til personlig pleje, når du opholder dig et andet sted end i dit eget hjem, og det er Ankestyrelsens umiddelbare opfattelse, at dette også er gældende, når der er tale om arbejdspladser.

Følgende fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse 75-16: "Personlig hjælp og pleje er ikke begrænset til kun at finde sted i borgerens hjem, men kan også bevilges ud af hjemmet, fx hvis borgeren skal besøge familiemedlemmer og har behov for hjælp til toiletbesøg."