Selvhjælp

 Bostøtte søges hos kommunens sagsbehandler. Det betyder, at sagsbehandleren skal undersøge, om du er i målgruppen for bostøtte, og hvad du kan få hjælp til.  Sagsbehandleren skal tage udgangspunkt i dine individuelle behov. Det kan f.eks. være at få hjælp til at skabe struktur i hverdagen, hjælp til at få styr på økonomi, konfliktløsning og råd- og vejledning.

Når du får bevilget socialpædagogisk støtte, skal du kende indholdet og omfanget af støtten. Det skal du, fordi du dels har ret til at klage, og fordi din sagsbehandler skal kunne følge op på bevillingen. Du skal derfor have en skriftlig afgørelse med en begrundelse, hvilket fremgår af Serviceloven § 89.

Reglerne fremgår af servicelovens § 89:

 "§ 89. I forbindelse med afgørelsen efter dette kapitel skal ansøgeren skriftligt oplyses om, hvilken hjælp der er bevilget. Kommunalbestyrelsen kan ved mindre, begunstigende justeringer i hjælpen undlade at fremsende en ny skriftlig oplysning herom til borgeren.”

Hvis du får afslag på ansøgningen har du krav på at få en klagevejledning. Du har ikke krav på en klagevejledning, hvis du får fuldt medhold i din ansøgning. Du har også ret til en handleplan, hvis du får bevilget støtte

Nej, du kan ikke selv udpege eller vælge din bostøtte-person.

Bostøtte er en form for socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85. Formålet med socialpædagogisk bistand er at styrke borgerens færdigheder og evner eller at kompensere for nedsat funktionsevne, som betyder, at borgeren ikke kan fungere optimalt i dagligdagen. Det betyder, at du er sagsbehandleren i kommunen, der på baggrund af udtalelser, erklæringer og sagens akter vurderer, hvilke kompetencer og forudsætninger bostøtte-personen skal have.

Afgørelse fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har i principafgørelse 6-18 fastslået, at kommunen ikke er forpligtet til at yde hjælpen i form af en fast og kontinuerlig støtteperson. Hjælpen skal tage udgangspunkt i den enkeltes individuelle situation med respekt for den enkeltes egne behov og ressourcer.

Lovgivningen lægger dog vægt på, at forholdet mellem dig og bostøtte-personen er væsentligt for opgaveløsningen. Det kan derfor ikke afvises, at du kan få en anden bostøtte-person, hvis du beder kommunen om det.

Socialpædagogisk støtte bevilges efter servicelovens § 85. Støtten kan efter DUKH´s mening som hovedregel ikke bevilges for en afgrænset periode. Derimod skal kommunen lave opfølgning på bevillingen, hvor der bl.a. ses på, om du fortsat har brug for støtten – om omfanget og indholdet er passende eller skal reguleres, eller om du vurderes til at kunne klare dig uden støtten.

Kommunen skal på baggrund af opfølgningen træffe en ny afgørelse, såfremt kommunen ændrer eller stopper bevillingen. En afgørelse, som du har adgang til at klage over.

Når din kommune yder hjælp til dig efter servicelovens § 85, skal kommunen efter samme lovs § 148, stk. 2 løbende følge din sag for at sikre sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde dig andre former for hjælp. Opfølgningen skal ske ud fra dine forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med dig. Opfølgningen sker normalt én gang årligt.

Kommunen kan nedsætte hjælpen

Det betyder, at kommunen ved den årlige vurdering af din sag ud fra en konkret og individuel vurdering kan nedsætte hjælpen til dig. I udtrykket ”konkret og individuel vurdering” ligger, at der skal være bestemte omstændigheder til stede i din sag, der kan begrunde nedsættelsen af timetallet. F.eks. fordi du er blevet bedre fungerende.

Kommunen skal ved opfølgningen træffe en afgørelse i sagen, som er konkret begrundet. Så du kan se, hvilke opgaver, kommunen vurderer, du godt selv kan klare, og hvilke opgaver du er berettiget til støtte til. Du kan klage over denne afgørelse til Ankestyrelsen. Klagen skal indsendes til kommunen, som så vil genvurdere din sag, inden klagen sendes videre til Ankestyrelsen.

Andre årsager til nedsat timetal

Der kan også ske nedsættelse af timetallet, hvis lovgivningen er ændret, hvis kommunen har ændret i sit serviceniveau, eller hvis der er kommet en ny principafgørelse fra Ankestyrelsen, der indebærer en ny praksis på området. Du kan læse mere om samspillet mellem konkret og individuel vurdering og kommunalt serviceniveau og Ankestyrelsens efterprøvelse af, om kommunen i nødvendigt omfang har foretaget den konkrete, individuelle vurdering sammenholdt med det fastlagte serviceniveau i principafgørelse 5-13.

Målgruppen for bostøtte efter servicelovens § 85 er personer, der har en betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller har særlige sociale problemer.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 6-18 afgjort, at;

”Socialpædagogisk støtte kan bevilges til borgere, der har ressourcer til at klare sig selv på nogle områder, men samtidig har behov for hjælp på andre områder”.

Det vil sige, at du godt kan få bostøtte, selv om du kan passe et arbejde og kun har problemer med for eksempel at overskue din økonomi.

Bostøtte søges hos kommunens sagsbehandler. Det betyder, at sagsbehandleren skal undersøge, om du er i målgruppen for bostøtte, og hvad du kan få hjælp til. Sagsbehandleren skal tage udgangspunkt i den enkeltes individuelle behov. Det kan eksempelvis være at få hjælp til at komme i gang med praktiske opgaver, hjælp til at få styr på økonomi, konfliktløsning og råd- og vejledning.

Når sagsbehandleren har besluttet, om du kan få bostøtte, skal du have en skriftlig afgørelse med begrundelse. Hvis du får afslag på bostøtte, skal sagsbehandleren sørge for, at du får en klagevejledning.  Du har ikke ret til et klagevejledning, hvis du får fuldstændig medhold i det du har søgt om.

Du har desuden ret til at få en handleplan, hvis du får bevilget bostøtte. I handleplanen kan sagsbehandleren skrive, hvad du får hjælp til, og hvad målet er med bostøtten.