Selvhjælp

Navn:

Ledsagelse til voksne - FAQ

Text:
Du kan her finde svar på en række af de spørgsmål, som vi i vores rådgivning ofte møder i forhold til sager om ledsagelse til voksne.
Sub:
FAQ:
Overskrift:

Kan jeg tage min ledsager med til udlandet

Tekst:
Du har efter udlandsbekendtgørelsen ret til at medtage ledsagertimer under midlertidige ophold i udlandet. Så længe dit ophold i udlandet ikke varer længere end 1 måned, behøver du ikke søge kommunen herom. Hvis udlandsopholdet overstiger en måned, skal du, før du tager til udlandet, ansøge kommunen om bevarelse af ledsagerhjælpen.
Overskrift:

Pårørende som ledsager

Tekst:

En person, der er bevilget ledsagelse efter servicelovens § 97, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget tæt tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse. Spørgsmålet er så, hvordan begrebet "meget nær tilknytning" skal forstås.


DUKH har ikke kunnet finde afgørelser/udtalelser fra Ankestyrelsen, der medvirker til afklaring af begrebet. Men vi har fundet en nævnsafgørelse fra Statsforvaltningen Syddanmark (nu Familieretshuset), der har defineret begrebet ”tæt tilknytning” nærmere:


”Det Sociale Nævn har for nylig i en afgørelse taget stilling til, hvordan begrebet "meget nær tilknytning" skal forstås. Det er nævnets vurdering, at personer med ”meget nær tilknytning” bør defineres som ægtefælle/samlever, forældre og børn, idet det er denne personkreds, som i andre sammenhænge kan ære forpligtet til at deltage i forskellige praktiske opgaver i familien. Gode venner, kolleger og fjernere familiemedlemmer anses derfor ikke for at være personer med en "meget nær tilknytning" i lovens forstand.”

Overskrift:

Kan beboere i botilbud få ledsagelse?

Tekst:

Du har også ret til ledsagelse, når du bor i et botilbud. Hjælp og støtte efter Serviceloven, herunder også ledsagelse, kan gives, uanset om borgeren har ophold i eget hjem eller i botilbud.


Ledsagelse - en del af et samlet tilbud

Der kan dog være særlige forhold, som gør sig gældende, når du bor i botilbud. Ofte modtager man andre former for hjælp, som er en integreret del af botilbuddet. Og når kommunen skal vurdere, om du har ret til ledsagelse, skal der tages hensyn til den hjælp, som du i øvrigt får.


Så hvis du i forvejen som en del af botilbuddet modtager individuel ledsagelse, så skal disse så at sige modregnes i de 15 timers månedlig ledsagelse, som du har ret til, hvis du pga. dit handicap har brug for ledsagelse.


Omvendt modtager beboere på botilbud ofte forskellige former for socialpædagogisk bistand. Det er vigtigt at være opmærksom på, at ledsageordningen ikke må fungere som erstatning for den socialpædagogiske bistand og anden form for hjælp.


Krav om selvvalgte aktiviteter

Det hænger også sammen med, at ledsagelse efter § 97 skal benyttes til aktiviteter beboeren selv har valgt, og som ikke indeholder socialpædagogisk bistand. Eksempler kan være besøg hos frisør, restaurant eller indkøb af mad og tøj.


Ankestyrelsen har truffet en principafgørelse C-8-06, der kaster yderligere lys over forskellige på selvvalgte aktiviteter og øvrige – f.eks. ledsagelse til behandling.


Ledsagelse i grupper

Ledsagelse kan foregå i små grupper - f.eks. en tur i biografen sammen med et par andre beboere. Dette betragtes stadig som individuel ledsagelse, hvis den enkelte beboer selv har valgt den pågældende aktivitet med ledsagelse.


Opsparing af ledsagertimer

Du kan - efter en konkret aftale med kommunen - opspare ledsagetimer inden for en periode på 6 måneder. Timer, der er opsparet, men ikke forbrugt bortfalder efter 6 måneder. Kommunen fastsætter de nærmere retningslinjer for opsparing.

Overskrift:

Ledsagelse ved folkepensionsalderen

Tekst:

Hvis din ledsager er tilkendt før, du overgår til folkepension, så bevarer du den. Derimod kan en ledsagerordning ikke bevilges efter, at man er overgået til folkepension.


Det fremgår af ledsagerbekendtgørelsens § 1, stk. 2, der siger at: ”Personer der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden før folkepensionsalderen, jf. § 1a i lov om social pension, bevarer denne ret ved overgangen til folkepension”.

Publikationer:

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Kokbjerg 14, st. th. | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
09.00-12.00
Tirsdag
12.00-15.00
Onsdag
09.00-12.00
Torsdag
12.00-15.00
Fredag
09.00-12.00


Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk