Selvhjælp

Der er ikke i lovgivningen fastsat standarder for den enkelte families pladsbehov i forhold til antal værelser og antal kvadratmeter. Der skal altid anlægges en konkret vurdering, hvor udgangspunktet er den handicappedes boligmæssige behov. Den øvrige families behov skal ud fra en helhedsvurdering medinddrages, men den handicappedes behov er ikke nødvendigvis identisk med familiens behov i øvrigt.

Forhold af betydning for afgørelsen

Før kommunen træffer afgørelse i sagen, skal kommunen lave en bred beskrivelse af alle relevante forhold, f.eks.

• på hvilken måde og i hvilket omfang borgerens funktionsevne er nedsat
• hvordan borgeren klarer sin dagligdag
• forholdene i nuværende bolig
• hvordan eventuelle pårørendes og handicaphjælperes arbejdsmiljø kan tilgodeses
• den handicappedes mulighed for at deltage aktivt i familiens liv og færden såvel indendørs som udendørs

Du kan læse mere om forhold af betydning for afgørelse i Vejledning om hjælp til boligindretning og boligskift pkt. 9.

Principafgørelse om boligs egnethed

Ankestyrelsen har truffet flere afgørelser om ret til boligændring/ret til større bolig pga. familiemedlems nedsatte funktionsevne. Af principafgørelse 70-10 fremgår det, at en familie med et handicappet familiemedlem som udgangspunkt må medvirke til at sikre en hensigtsmæssig indretning af boligen ved valg af møbler samt placering af disse, så de i størst mulig grad tager hensyn til det handicappede familiemedlem.

Andre relevante principafgørelser fra Ankestyrelsen:

68-10 om nødvendighed af ekstra værelse

78-10 om nødvendighed af tilbygning

C-3-03 om erstatningskontor/ekstra badeværelse

73-10 om boligs egnethed

Krav til anvist boligs beliggenhed m.v. 

Kommunen er forpligtet til at have fokus på at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den eller de personer i husstanden, som har en funktionsnedsættelse. Det kan godt betyde forringelser for de øvrige medlemmer i husstanden. I praksis må familier med et handicappet familiemedlem i høj grad være indstillet på at ommøblere og ændre på boligforholdene, såfremt kommunens forslag vurderes at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for det handicappede familiemedlem.

Fokus på barnet med handicap

Kommunen skal udarbejde en aktivitetsanalyse, der skal belyse barnets funktionsevne. Og når kommunen vurderer behovet for ændringer af boligen eller evt. et boligskifte, skal kommunen blandt andet lægge vægt på, at barnet i videst muligt omfang og med størst mulig selvstændighed kan udføre aktiviteter som andre børn på samme alder. Kommunen skal ligeledes forholde sig til, om de påtænkte boligindretninger og/eller boligskift dækker barnets behov i fremtiden.

Kommunen skal forholde sig konkret til ansøgerens og familiens generelle ønsker og behov. Men kommunens primære opgave er først og fremmest at stille en handicapegnet bolig til rådighed.

Hvis I takker nej til den tilbudte lejlighed

Hvis I som forældre vælger at takke nej til den anviste lejebolig, så kan I godt få tilbudt en ny bolig. Men i må påregne en vis ventetid, imens kommunen på ny afsøger markedet. Vær også opmærksom på, at I ikke - når I takker nej til den tilbudte lejebolig - automatisk får ret til støtte til en ejerbolig.

I skal være opmærksomme på at I – såfremt I beder om det – har krav på at få skriftlig afgørelse på jeres ansøgning om anden bolig. Afgørelsen skal være ledsaget af en begrundelse for kommunens afgørelse samt en klagevejledning. Hvis I vælger at klage, er det en god ide, at klagen indeholder argumenter for, hvorfor boligen ikke er egnet i forhold til barnets handicap. Klagen skal sendes til kommunen.

Det er ikke alene borgere med fysisk funktionsnedsættelse, der kan få hjælp til boligændring eller anden bolig. En psykisk funktionsnedsættelse kan også begrunde boligændringer/ny bolig. Det afgørende er, at boligændringen skal være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted. Det vil sige, kommunen skal ind og vurdere, hvorvidt den nuværende bolig er så uhensigtsmæssig i forhold til eksempelvis barnets udvikling og trivsel, at det berettiger støtte til boligændringer/ny bolig.

Hvis kommunen vurderer, at der er forhold i den nuværende bolig, som er uhensigtsmæssige, vil man først forholde sig til, om den kan ændres og dermed gøre boligen bedre egnet som opholdssted. Hvis det ikke er muligt, vil kommunen forsøge at finde en egnet lejebolig. Først hvis dette heller ikke er muligt, kan kommunen hjælpe dig med anskaffelse af en egnet ejerbolig.

Du skal henvende dig til din sagsbehandler i kommunen. Overfor kommunen skal du oplyse, hvorledes dit barn fungerer i dagligdagen og hvordan han/hun påvirkes af sine omgivelser. Kommunen træffer en afgørelse på baggrund af en konkret og individuel vurdering af dit barns funktionsnedsættelse og aktuelle boligforhold.

Du kan læse mere i en afgørelse fra Ankestyrelsen SM 73-10.

Som det følger af vores lovguide om bolig, kan sagsgangen i en boligsag ses som en 3-trins raket jf. servicelovens § 116.

1. Først skal kommunen undersøge mulighederne for at gøre nuværende bolig egnet som opholdssted
2. Hvis dette ikke er muligt, skal kommunen forsøge at finde en egnet lejebolig, der kan dække behovet
3. Hvis dette heller ikke er muligt, skal kommunen hjælpe med at anskaffe en egnet ejerbolig.

Anvist lejebolig skal dække behovet

Spørgsmålet er, hvornår man kan sige, at en anvist lejebolig ”dækker behovet”, og hvilke krav man kan stille til en anvist bolig?

Det vil altid bero på en konkret vurdering, hvornår en anvist lejebolig kan siges at opfylde behovet. Ankestyrelsen har dog i principafgørelse 33-13 givet nogle retningslinjer for dette. I den konkrete sag var Ankestyrelsen enig med kommunen i, at den anviste lejebolig kunne dække behovet. Boligens geografiske placering medførte, at forældres transporttid til arbejde blev forlænget, at familien ikke længere ville have netværk nær bopælen, og at den handicappedes bror kunne blive nødt til at skifte skole. Det forhold, at der ikke var et badekar i den anviste bolig, selvom der forelå anbefaling om badekar fra hospital, kunne ikke medføre, at den anviste lejebolig ikke var egnet. Heller ikke den omstændighed, at der var tale om et privat lejemål – med eventuel større risiko for at lejemålet ville blive opsagt – kunne føre til en anden vurdering i den konkrete sag.

Hvornår kan man få støtte til ejerbolig?

Man kan ikke opstille nogle generelle kriterier for, hvornår en anvist lejebolig er egnet. Der vil altid skulle foretages en konkret vurdering af familiens tilknytning til området ud fra beliggenhed for (forældres) arbejdsplads, dag-/skoletilbud, netværk, fritidsinteresser mv. Der er ingen konkrete begrænsninger i lovgivningen i geografisk henseende, når kommunen skal finde en egnet lejebolig, men vurderingen skal foretages ud fra ovennævnte hensyn.

Hvis I ikke finder den anviste lejebolig egnet, vil afgørelsen om, hvorvidt boligen er egnet eller ej, skulle indbringes for Ankestyrelsen jf. de almindelige klageregler. Først i det tilfælde, at kommunen/Ankestyrelsen har vurderet, at det ikke er muligt at finde en egnet lejebolig, vil I være berettiget til støtte til en ejerbolig, jf. servicelovens § 116, stk. 4.

Hvis I på eget initiativ finder en egnet ejerbolig i nærområdet, vil kommunen alene være forpligtet til at tage stilling til støtte til boligindretning i denne bolig, jf. servicelovens § 116, stk. 1.

Som hovedregel vedrører boligindretning efter servicelovens § 116, stk. 1, det man kalder "mur- og nagelfaste ændringer". Det omfatter efter Vejledning om hjælp til boligindretning og boligskift pkt. 20, f.eks. højdejusterbare skinnesystemer til køkkenelementer, skinnesystem til flytning af vask, dør og vinduesautomatik mv.

Det betyder at ovn osv. i en ændring af køkkenet sikkert ikke indgår i bevillingen af boligændringer efter servicelovens § 116, men i stedet kan være vurderet eller bevilget efter servicelovens § 113 om forbrugsgoder. Det bør fremgå af bevillingen.

Kommunen skal efter servicelovens § 113 bevilge hjælp til køb af forbrugsgoder til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når de i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad letter den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendige for at udøve et erhverv. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, betaler kommunen den fulde pris ellers udgør hjælpen 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt, hvis prisen er over kr. 500,-. Hvis det er nødvendigt med et forbrugsgode der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, betaler kommunen den nødvendige merudgift hertil.

Det er derfor vigtigt, at det i bevillingen er defineret, om kommunen vurderer at eksempelvis ovnen i køkkenet er sædvanligt indbo, som du selv skal betale for, eller et almindeligt forbrugsgode, hvor du får støtte til 50 % af prisen.

Kommunen har ikke pligt til at købe en ejerbolig til dig, hvis familiens behov ændrer sig, så den første lejebolig ikke længere tilgodeser behovet.  Kommunen har ret til først at forsøge at løse problemet ved at lave nye boligændringer i den nuværende bolig. Hvis det ikke kan lade sig gøre, har de ret til derefter at forsøge at løse problemet ved anvisning af anden lejebolig, før de som sidste løsningsmulighed skal anskaffe/købe jer en ejerbolig. Reglerne findes i servicelovens § 116.

Hvor længe kommunen må forsøge at løse problemet ved at anvise en lejebolig, før de bliver forpligtet til at købe en ejerbolig til jer, afhænger af, hvor akut behovet er. Der skal derfor foretages en konkret, individuel vurdering af dette (se i øvrigt principafgørelse C-56-03).

Det korte svar på dit spørgsmål er ja: begge forældre kan godt få støtte til at få deres bolig gjort handicapegnet. Muligheden for boligmæssige ændringer er ikke afhængig af, hvor barnet har adresse, men afhænger af, om der er samvær med den forælder, som søger om boligændringerne.

Det vil sige, at hvis der er tale om et barn, som har separerede eller fraskilte forældre, og hvor barnet har samvær med begge forældre, vil begge forældres eksisterende/nye hjem kunne indrettes, således barnet kan færdes både hos mor og hos far.

Kommunen, hvor barnet har adresse, skal behandle ansøgningen

Hvis I bor i hver sin kommune, er det den kommune, hvor barnet er tilmeldt folkeregisteret, der er opholdskommune og handlekommune i forhold til boligindretning.

Bolighjælp til ny bolig

Kommunen kan ikke afvise at yde hjælp alene med den begrundelse, at der tidligere er ydet hjælp til boligindretning i en anden bolig. Det er ikke afgørende, hvilke motiver der ligger bag den påtænkte flytning. Det afgørende er, at jeres søn har et handicap, og der som følge af det handicap er behov for boligændringer, eventuelt også i fars nye bolig, således kontakten til begge forældre kan opretholdes.

Det korte svar er nej. Der kan ikke ydes løbende hjælp til dækning af boligudgifter, da separation, skilsmisse eller samlivsophør kan betragtes som en social begivenhed og derfor ikke er en direkte følge af dit barns handicap.

Andre muligheder for økonomisk hjælp

Hvis du bor i ejerbolig, bør kommunen allerede have taget stilling til, om der er mulighed for at få dække nødvendige merudgifter, som er en direkte følge af dit barns handicap. Merudgifter kan være højere ejendomsskatter og driftsudgifter til for eksempel el og varme.

Hvis du bor i lejebolig, har du mulighed for at søge om boligsikring, som angiveligt vil ændre sig på baggrund af, at husstandsindtægten bliver mindre i forbindelse med samlivsophør.

Vær for øvrigt opmærksom på, at der efter lov om aktiv socialpolitik § 34 kan være en mulighed for at få et skattefrit tillæg. En af betingelserne for denne ydelse blandt andet en stor forsørgerbyrde eller høje boligudgifter. Ret henvendelse til din kommune for yderligere oplysninger om betingelserne for denne ydelse.

I en overgangsperiode kan der eventuelt være mulighed for at få hjælp efter aktivlovens § 81 til udgifter vedrørende bolig. Berettigelse til denne ydelse beror på en økonomisk trangsvurdering – en form for overlevelseshjælp. Betingelserne for hjælp efter denne bestemmelse er derfor forholdsvis strenge.

Boligskifte og boligindretning i begge forældres hjem

Hvis du alligevel ikke har råd til at blive i din nuværende bolig, kan du kontakte den sagsbehandler i din kommune, som behandler sager om boligændringer og bede om rådgivning om boligskift. Du kan bede om, at sagsbehandleren besigtiger eventuel ny bolig og du kan få rådgivning om egnethed og forslag til boligændringer. Servicelovens § 116 beskriver mulighederne for hjælp til boligændringer til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Boligændringen skal være nødvendig og medføre at boligen bliver bedre egnet som opholdssted for den pågældende.

Hvis der er tale om et barn, som har separerede eller fraskilte forældre, og hvor barnet har samvær med begge forældre, vil begge forældres nye hjem kunne indrettes, således barnet kan færdes både hos mor og hos far, jf. pkt. 14 i Vejledning om hjælp til boligindretning og boligskift. Kommunen kan ikke afvise at yde hjælp med den begrundelse, at der tidligere er ydet hjælp til boligindretning i jeres nuværende bolig. Dette fremgår af Vejledning om hjælp til boligindretning og boligskift pkt. 24. Det afgørende er, at jeres datter har et handicap, og der som følge af det er behov for boligændringer, eventuelt både i mors og fars nye boliger, således kontakten til begge forældre kan opretholdes.

Såfremt du flytter i en anden bolig, har du mulighed for at søge om dækning af eventuelle merudgifter, hvis det må antages at dine udgifter er væsentlig højere end du ellers ville kunne anskaffe en bolig til. Merudgifter skal søges i henhold til Lov om Social Service § 41. Merudgifterne skal være nødvendige og direkte afledt af din datters handicap.

I hvilket omfang du kan få forhøjet boligydelse vil afhænge af kommunens vurdering af din fysiske funktionsnedsættelse samt, hvornår der er bevilget førtidspension.

Boligydelse

Boligydelse ydes til førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter de regler, der var gældende indtil 1. januar 2003.

Ved beregning af boligydelse tages der højde for en række faktorer, som husstandens samlede indkomst og formue, huslejens og boligens størrelse samt antallet af personer i husstanden. Som udgangspunkt kan du som førtidspensionist højst få udbetalt 40.620 kr. (2010) årligt i boligydelse. Der bliver kun ydet støtte til selve huslejen, det vil sige udgifter til vand, varme og elektricitet skal ikke regnes med, når boligydelsens størrelse beregnes.

Maximum kan fraviges, hvis en støttemodtagers særlige helbredsmæssige forhold gør, at den pågældende uden at være stærkt bevægelseshæmmet, har særligt behov for en bestemt bolig.

Såfremt en pensionist kan opnå større beløb i boligsikring end i boligydelse, kan boligsikring dog ydes. Man kan ikke få både boligsikring og boligydelse.

Boligydelse er ikke en skattepligtig indkomst.

Boligsikring

Der er særlige regler for boligsikring til førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter reglerne af 1. januar 2003.

Stærkt bevægelseshæmmede er omfattet af de særlige boligsikringsregler.

Ved beregning af boligsikring tages der højde for en række faktorer, som husstandens samlede indkomst og formue, huslejens og boligens størrelse samt antallet af personer i husstanden. Du skal være opmærksom på, at der kun bliver ydet støtte til selve huslejen, dvs. udgifter til vand, varme og elektricitet skal ikke regnes med, når du beregner boligsikringens størrelse.

Som udgangspunkt kan du som førtidspensionist højst få udbetalt 38.124 kr. årligt (2010) i boligsikring.

Hvis du vurderes stærkt bevægelseshandicappet, og din bolig er egnet for dit bevægelseshandicap, kan dette beløb hæves. Ved vurderingen af om en person kan anses for at være bevægelseshandicappet i lovens forstand, skal der som udgangspunkt være tale om en fysisk funktionsnedsættelse, der medfører, at den pågældende kun vanskeligt kan bevæge sig uden hjælpemidler som kørestol eller lignende.

Det er ikke en betingelse at boligen er specielt indrettet med henblik på bevægelseshæmmede, blot den er egnet.

Hvis en person på grund af bevægelseshæmning bliver anvist en egnet bolig i alment byggeri eller en egnet ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov, beregnes boligstøtten uden dette maksimum.

Kommunen skal i hver enkelt sag foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens fysiske tilstand og behov for hjælpemidler.

Boligsikring er ikke en skattepligtig indkomst. 

Du kan få hjælp til boligændringer eller boligskift efter servicelovens § 116, hvis du har en varig nedsat funktionsevne, som giver dig problemer med at klare dig i din nuværende bolig. Kommunen skal forsøge at anvise dig en egnet lejebolig, hvis din nuværende bolig ikke kan gøres egnet ved hjælp af boligændringer. Ved denne anvisning skal kommunen tage stilling til en række forhold, herunder om du er omfattet af målgruppen, og om de økonomiske forhold hænger sammen.

Kommunen har ikke nødvendigvis pligt til at anvise dig en anden bolig, hvis den første anviste bolig opfylder de betingelser, der gør den egnet i forhold til dit handicap.

Dækning af merudgifter

Hvis man flytter til en anvist lejebolig på grund af sin nedsatte funktionsevne, kan man i nogle tilfælde få dækket ekstraudgifterne i forbindelse med flytningen. Det bedømmes efter reglerne om merudgifter i servicelovens § 100. For at komme i betragtning til støtte efter § 100, skal man tilhøre personkredsen. Din kommune skal således vurdere, om du er en del af personkredsen ud fra forskellige kriterier beskrevet i lovgivningen.

Personkredsen i servicelovens § 100 omfatter som hovedregel personer mellem 18 år og folkepensionsalderen, som har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som følge af medfødt eller senere opstået handicap, sygdom eller ulykkesskader. Med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Herudover skal man have merudgifter som følge af sit handicap for mindst kr. 6000,- om året.

Hvis kommunen vurderer, at du hører til målgruppen efter servicelovens § 100, skal udgifter, som opstår på grund af et boligskift, herunder højere husleje, udgifter til dobbelthusleje, indskud i den nye bolig og leje af flyttevogn, vurderes efter denne regel.

Se evt. principafgørelse 84-13, hvoraf det fremgår, at beboerindskud kan dækkes som en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse, hvis indskuddet skyldes den nedsatte funktionsevne, og indskuddet ikke kan dækkes efter anden lovgivning – boligstøtteloven.

Når man flytter i et kollektivt bofællesskab, kan man få hjælp til beboerindskud ved hjælp af et lån ydet af kommunen. Lånet ydes efter Boligstøttelovens §§ 55 og 56. Man kan ligeledes få lån til den del af et evt. depositum, som skal indbetales til kommunen, og som kommunen videreformidler til den almene boligorganisation som indskud i forbindelse med lejen.

Bevillingen af lånet er afhængig af indkomst og økonomiske forhold i øvrigt. Hvis kommunen vurderer økonomien til at være så god, at du selv kan betale indskud mv., kan kommunen afslå at yde støtten.

Hvis du ikke kan få støtte til indskud efter boligstøttelovens regler, kan du søge dette efter Aktivlovens § 81. Indskuds- og etableringsydelse vil i så fald ydes med tilbagebetalingskrav efter Aktivlovens § 92.1. 

Indskudsydelse og etableringsudgifter efter Aktivloven

De rimeligt begrundede udgifter, som kan opstå i forbindelse med flytningen, kan ansøges efter Aktivlovens § 81.

Ved ansøgninger efter Aktivlovens § 81, tager kommunen som ved ovenstående beskrivelse, udgangspunkt i en økonomisk beregning.

For at få støtte efter Aktivlovens § 81, skal du have været udsat for ændringer i dine forhold, enkeltydelsen skal være uforudset, rimeligt begrundet, og du skal, som beskrevet, ikke selv have midler til at afholde udgiften. Herudover, skal der ikke være muligheder i andre lovgivninger for at få dækket udgiften.

Ud fra en konkret vurdering, tager kommunen bl.a. udgangspunkt i, om du har faktisk evne til at lægge til side, samt om udgiften har en sådan grad af uforudsigelighed, at den efter omstændighederne bør bevilges. Kommunen ser også på, om en udgift, som alligevel er forudsigelig, har en helt afgørende betydning for din livsførelse, så den undtagelsesvis kan bevilges.

Hvis kommunen bevilger indskudsydelse og etableringsudgifter efter Aktivlovens § 81, vil kommunen angiveligt kræve ydelsen tilbagebetalt.

Etablering af en stikkontakt betragtes som en boligindretning efter servicelovens § 116, idet der er tale om en såkaldt mur- og nagelfast installation. Det betyder dermed også, at stikkontakten ikke kan bevilges som hjælpemiddel eller reglerne om støtte til bil.

Forudsætningen for at kontakten kan bevilges efter boligbestemmelserne er, at stedet, hvor stikkontakten skal etableres er omfattet af lovens boligbegreb. Herudover er skal der være tale om en såkaldt mur- og nagelfast installation.

Mur- og nagelfast installation

En mur- og nagelfast installation er en fastgørelse af en given genstand, som ville efterlade synlige og usædvanlige spor (det vil sige ikke almindeligt slid), hvis man fjernede den igen - f.eks. i forbindelse med en fraflytning.

Øverste klageinstans på det sociale område Ankestyrelsen har i SM C-4-07 og 136-10 afgjort, at en stikkontakt er en mur- og nagelfast installation.

Hvor er kontakten placeret?

Det andet forhold af betydning er, om installationen finder sted i en bebyggelse, som er omfattet af boligbegrebet. Boligbegrebet omfatter både ejer-, andels- og lejeboliger. Udover selve boligen kan boligbegrebet også omfatte en carport med direkte adgang til boligen.

Det har altså betydning for vurderingen, hvordan carporten er placeret i forhold til boligen. I det omfang der til leje-, andels- og ejerboliger er tilknyttet et privat parkeringsområde, vil disse områder efter en konkret vurdering kunne være omfattet af boligbegrebet.