Selvhjælp

Det kan være nærliggende at overveje et deltidsjob, når du har et barn med et handicap, og DUKH oplever, at en del forældre, der søger tabt arbejdsfortjeneste, også har denne overvejelse. Der vil imidlertid være en risiko ved at gå ned i tid og finde et deltidsjob inden du har fået svar på din ansøgning fra kommunen. Kommunen kan komme frem til, at du ikke er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste, fordi dit barn ikke er omfattet af personkredsen, eller der kan være en risiko for, at de vurderer, at eftersom du selv har valgt at finde et job på deltid, så har du ikke et indtægtstab, som skyldes dit barns nedsatte funktionsevne. Det vil sige at kommunen vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at din nedgang i ugentlig arbejdstid forud for modtagelse af kompensation for tabt arbejdsfortjeneste udelukkende skyldtes dit barns funktionsnedsættelse.

Hvis kommunen vurderer, at du ikke er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste, har du mulighed for at klage over afgørelsen til Ankestyrelse. I denne klage kan du lægge vægt på, at du alene opgiver fuldtidsarbejde for at kunne gå hjemme og passe dit barn.

Beregning af lønnen

Hvis du vælger at sige ja til et deltidsjob, så er det stadig den seneste lønindtægt forud for modtagelsen af tabt arbejdsfortjeneste, som kommunen skal bruge i deres beregning. Hvis kommunen ikke har truffet afgørelse i din ansøgning, inden du ansættes i et deltidsjob, er det lønnen fra det nye arbejde, der skal bruges ved beregning.

Kommunen skal i vurderingen af behovet for tabt arbejdsfortjeneste tage udgangspunkt i barnets behov for at blive passet i hjemmet. Det må bero på en konkret vurdering, i hvilket omfang der skal ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste. I denne vurdering indgår:

• barnets funktionsnedsættelse
• omfanget af de pasnings-, pleje- og tilsynsopgaver, der er en følge af funktionsnedsættelsen
• barnets udviklingsmuligheder (vil det være til gavn for barnet at være tilknyttet et dagtilbud?)
• faderens/moderens egne forhold (vil det være gavnligt for pågældende fortsat at have tilknytning til arbejdsmarkedet?)
• og familiens forhold i øvrigt.

Du skal i øvrigt være opmærksom på forholdet til A-kassen. Der kan opstå den situation, at et fuldtidsforsikret medlem modtager tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 og samtidig har et deltidsarbejde. Disse medlemmer vil normalt ikke ved ledighed (mistet deltidsjob) være berettigede til dagpenge, da de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i det krævede omfang.

Hovedreglen er, at du - for at komme i betragtning til ydelsen - skal have søgt om tabt arbejdsfortjeneste, inden du påbegynder at arbejde på nedsat tid.

Det kan dog ikke udelukkes, at der er undtagelser fra ovenstående regel. I principafgørelse C-52-06 giver Ankestyrelsen indirekte nogle indikationer på, at det ikke nødvendigvis er udelukket, at der kan gives tabt arbejdsfortjeneste - også selv om ansøgning herom indgives efter at man er gået ned i tid. I sagen fastholder Ankestyrelsen ganske vist, at der ikke kan gives tabt arbejdsfortjeneste. Men Ankestyrelsen begrunder afgørelsen med, at det i den konkrete sag ikke er godtgjort, at den nedsatte arbejdstid kan relateres til barnets handicap.

Det må derfor implicit kunne udledes, at det ikke er udelukket, at der kan gives tabt arbejdsfortjeneste, selv om en ansøgning er indgivet efter, at en arbejdstidsreduktion har fundet sted. Det afgørende må være om man kan godtgøre, at arbejdstidsnedsættelsen udelukkende er begrundet i barnets handicap.

Der er efter DUKHs vurdering ikke noget til hinder for, at du kan søge et nyt job på deltid, når du modtager tabt arbejdsfortjeneste.

Udover at du og dit barn skal være omfattet af målgruppen, kræves det, at du har et indtægtstab og at pasningen af dit barn forhindrer dig i at arbejde fuld tid. Disse betingelser opfylder du som udgangspunkt fortsat, selv om du skifter til et andet deltidsjob.

Det er imidlertid vigtigt, at du sammen med kommunen får afklaret, hvor mange timers tabt arbejdsfortjeneste der kan ydes fremover, hvis din transporttid f.eks. bliver kortere.

Du skal også være opmærksom på, at et fast deltidsjob - frem for et fuldtidsjob, hvor du midlertidigt har deltidsorlov - kan have betydning for dig. Hvis din tabte arbejdsfortjeneste på et tidspunkt nedsættes eller helt ophører, har du ikke længere et fuldtidsjob at vende tilbage til. Du risikerer dermed at stå uden en fuld indtægt.

Det kan godt lade sig gøre at få bevilget kompensation for tabt arbejdsfortjeneste med tilbagevirkende kraft. Det afgørende er, om betingelserne for tabt arbejdsfortjeneste var til stede på ansøgningstidspunktet.

Der er i lovgivningen om tabt arbejdsfortjeneste ikke krav om, at barnet skal have en diagnose for at være omfattet af begrebet "betydelig og varigt nedsat funktionsevne". Det er graden af funktionsnedsættelsen og ikke den lægelige diagnose, der er afgørende for om et barn tilhører målgruppen (se evt. principafgørelse 43-22 ).

Et afslag på en ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste kan altså ikke gives alene med henvisning til den manglende diagnose.

Betingelserne for tabt arbejdsfortjeneste:

• Barnet skal have en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne eller en indgribende og kronisk eller langvarig lidelse. At lidelsen skal være indgribende betyder, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse med barnet
• Ved kronisk lidelse forstås at den normalt varer barnealderen ud. En langvarig lidelse strækker sig normalt over min. 1 år
• Det skal være en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene der passer barnet
• Der skal være tale om, at man helt eller delvis har måttet ophøre med sin beskæftigelse for at passe barnet og der skal være tale om et indtægtstab.

Det er kommunen, der har ansvaret for at sikre, at der er tilstrækkelige oplysninger i sagen til, at de kan træffe afgørelse på et kvalificeret grundlag.

Hvis kommunen giver afslag på tabt arbejdsfortjeneste for perioden, fra ansøgningen blev indgivet, til diagnosen blev stillet, anbefaler DUKH at der klages over denne del af afgørelsen, så Ankestyrelsen kan tage stilling i sagen.

Der er mulighed for at søge kompensation for tabt arbejdsfortjeneste til mere end et barn med handicap i samme familie.

Det afgørende er:

• om børnene er omfattet af målgruppen
• at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt
• at det er en af forældrene, der varetager pasningen
• og at der er tale om et indtægtstab

Situationen med flere børn med handicap i familien fremgår imidlertid ikke tydeligt af bestemmelsen om tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87.

I vejledningen til bestemmelsen om tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87, fremgår det, at der normalt kun kan ydes tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre tilsammen med 37 timer om ugen og at det kun undtagelsesvis (f.eks. i forbindelse med visse indlæggelser af barnet), at der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidigt.

Men her tænkes der på omfanget af tabt arbejdsfortjeneste ift. et enkelt barn.

Kommunen skal i forbindelse med behandling af en ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste til flere børn i samme familie foretage en vurdering af det enkelte barns behov og af familiens samlede situation og behov for hjælp.

Efter DUKH's vurdering er der principielt ikke noget til hinder for, at begge forældre samtidigt kan være berettiget til tabt arbejdsfortjeneste op til fuld tid, hvis der er tale om flere børn, og betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Kommunen kan fratage dig en ydelse, hvis forudsætningerne for at modtage ydelsen ikke længere er til stede.

En ydelse som tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87 er en løbende ydelse, som bevilges med baggrund i dit barns behov. Ydelsen er kun tidsbegrænset i det omfang, der ligger en aftale herom, ellers er udgangspunktet, at der skal være ændringer i barnets behov før ydelsen ændres.

En ændring af en bevilling kræver dermed som udgangspunkt, at jeres omstændigheder ændres, loven ændrer sig eller at der er tale om, at den oprindelige afgørelse indeholdt væsentlige fejl og mangler. Væsentlige fejl og mangler i en skønssag som denne kan være, at kommunen f.eks. ikke har inddraget alle relevante forhold i sagen.

Når kommunen fratager dig din bevilling, skal de i deres afgørelse give en individuel og konkret begrundelse for, hvorfor bevillingen er frataget.

Afviklingsperiode og varslingsperiode:

Du har, når kommunen træffer afgørelse om ophør af tabt arbejdsfortjeneste, ret til 14 ugers afviklingsperiode (se § 17 i bkg. om tabt arbejdsfortjeneste m.v.). Ligeledes har du ret til en varslingsperiode, som også er på 14 uger jf. barnets lov § 11. 

Hvis betingelserne for at modtage tabt arbejdsfortjeneste ikke længere er opfyldte gælder reglerne i Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, hvor det fremgår af § 17, at;

• kommunen skal udbetale hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste i 14 uger efter betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet
• ovennævnte regel gælder ikke, når modtageren har truffet aftale med kommunen om, at hjælpen ydes i en på forhånd fastsat periode, eller når afviklingsperioden efter modtagerens ønske fastsættes til en kortere periode
• opnår modtageren i afviklingsperioden en arbejdsindtægt, ophører udbetalingen af hjælp i det omfang, indtægten modsvarer den ydede hjælp

Ankestyrelsen har i principafgørelse 231-10 fastslået, at § 17 og den 14 ugers afviklingsperiode kun gælder, når den tabte arbejdsfortjeneste helt bortfalder, fordi betingelserne for tabt arbejdsfortjeneste ikke længere er opfyldte.

Varslingsperiode

Ifølge barnets lov § 11 har du ret til, at din tabt arbejdsfortjeneste forsætter i en varslingsperiode på 14 uger, fra du modtager afgørelse. Dette gælder kun de tilfælde der er omfattet af reglerne om afviklingsperiode (se ovenfor). Det betyder, at varslingsperioden og afviklingsperioden løber parallelt. Det fremgår af betænkningen til lovændringen, at hvis du derimod klager over afgørelsen til Ankestyrelsen, vil afviklingsperioden først begynde at løbe efter udløbet af varslingsperioden.

Indretningshensyn

I principafgørelse 231-10 slår Ankestyrelsen også fast, at ved nedsættelse af dækning for tabt arbejdsfortjeneste var der ret til fortsat fuld tabt arbejdsfortjeneste i en indretningsperiode på tre måneder. Ankestyrelsen lagde vægt på, at dækning for tabt arbejdsfortjeneste er en ydelse til forsørgelse, som træder i stedet for mistet indtægt. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at dækningen for tabt arbejdsfortjeneste var blevet nedsat med 13½ time om ugen. Der var således tale om en betydelig nedsættelse af dækningen.

Hvis der er tale om en mindre nedsættelse af timetallet for tabt arbejdsfortjeneste, kan en sådan nedsættelse efter DUKH's vurdering ske fra måned til måned uden en indretningsperiode.

Ved det fyldte 18. år

Tabt arbejdsfortjeneste ophører ved barnets 18. år jf. principafgørelse 45-14. Heraf fremgår det, at retten til tabt arbejdsfortjeneste ophører, når barnet fylder 18 år.

Afviklingsperioden på 14 uger, efter at betingelserne for at modtage hjælpen er bortfaldet, gælder kun, hvis barnet fortsat er under 18 år.

Af Ankestyrelsens principafgørelse 69-16 fremgår følgende:

"Tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage kan ydes i forbindelse med de møder, undersøgelser, kontroller m.v., som er en nødvendig følge af barnets funktionsnedsættelse. ... . Der kan kun ydes tabt arbejdsfortjeneste, hvis der er tale om fravær i betydeligt omfang. Det afhænger af en konkret vurdering, om der er tale om fravær i betydeligt omfang. Et fravær svarende til sammenlagt 2-3 arbejdsdage om året anses normalt ikke for at være et fravær i betydeligt omfang. Ved vurderingen af, om fraværet overstiger 2-3 arbejdsdage om året, skal der lægges vægt på det sandsynliggjorte forventede fravær. Udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage sker, efterhånden som fraværet og lønreduktionen dokumenteres."

Dermed vil der kunne ydes tabt arbejdsfortjeneste, hvis du går til flere møder end sædvanligt på skolen pga. dit barn med nedsat funktionsevne.

Der ligger ikke i barnets lov § 87 regler om, hvordan arbejdsgiveren skal stille sig til ansatte der søger om orlov, i forbindelse med pasningen af et barn med handicap.

I nogle overenskomster - men ikke alle - gælder, at medarbejderen har ret til orlov i den forbindelse.

I de tilfælde hvor man ikke har et overenskomstmæssigt krav på orlov, kan arbejdsgiveren altså godt nægte at give orlov - eller sige nej til at forlænge en orlov.

Pasning af nærtstående med handicap

Servicelovens § 118 om pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom er en anden bestemmelse, der giver mulighed for pasning af et barn (eller voksen) med handicap, dog max. i 6 mdr. Her har man ret til orlov fra arbejdspladsen efter reglerne i Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.

Forældre, der opfylder begge sæt betingelser, kan frit vælge.