Selvhjælp

Af vejledning om bl.a. hjemmetræning fremgår det, at forældre som bevilges støtte til træning i hjemmet, har ret til træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v. Støtten kan både omfatte enkeltstående ydelser og løn til hjælpere, som medvirker ved træningen.

Afgrænsningen mellem støtte til kurser efter hhv. barnets lov §§ 85 og 86

I vejledningen er det beskrevet at der efter en konkret vurdering kan ydes dækning af udgifter til kurser. Det er afgørende, at udgifterne efter en konkret og individuel skønsmæssig vurdering er nødvendige for, at forældrene kan gennemføre træningen.

DUKH's tolkning af ovenstående er, at kurser som er nødvendige for at udføre træning skal dækkes via § 85, mens andre kurser, som skal gøre forældrene bedre i stand til at passe barnet i hjemmet, skal ydes efter § 86. Udgifter omfattet af § 86 angår alene forsørgelse (i hjemmet) og ikke udgifter til træning og behandling. Det er vanskeligt at give præcist svar på hvor grænsen går – nogle kurser vil kunne falde under begge kategorier. Men det må bero på en konkret vurdering i forhold til den enkelte sag og evt. nærmere afklaring via klagesystemet.

I forhold til hjælpemidler vurderer vi, at det er samme princip – træningsredskaber og hjælpemidler, som er nødvendige for at udføre træningen, skal ydes efter § 85, mens andre hjælpemidler skal ydes efter servicelovens § 112. Men også her kan der jo være en afgrænsningsproblematik, som må afklares i klagesystemet.

Kommunen kan ikke tidsbegrænse en bevilling om hjemmetræning. Kommunen skal mindst to gange årligt føre tilsyn med barnets udvikling og trivsel, når det bliver hjemmetrænet. Der skal udarbejdes en tilsynsrapport efter disse tilsynsbesøg med begrundet indstilling om fortsættelse eller ophør af hjemmetræningen.

Det er derfor vurderingen, at hjemmetræningen kun kan ophøre, hvis kommunen på baggrund af ovennævnte tilsynsrapporter sammenholdt med forældrenes bemærkninger, vurderer, at bevillingen skal ophøre.

Kommunen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter barnets lov § 87 til forældre, der er godkendt til at træne deres barn i hjemmet jf. barnets lov § 85.

Kommunen skal ved beregning af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste tage hensyn til de besparelser, som arbejdsophøret medfører, dvs. at der skal reduceres med de udgifter, som ydelsesmodtageren har haft ved at varetage sit arbejde. Det drejer sig typisk om befordring til og fra arbejdet samt udgifter til barnets dagtilbud.

Besparelse på udgift til dagtilbud

I forhold til dagtilbud skal der som hovedregel fratrækkes, hvad det ville koste at få barnet passet i dagtilbuddet, hvis barnet ikke havde haft en nedsat funktionsevne eller en kronisk/langvarig lidelse. Dette sker ud fra den betragtning, at dette er en udgift, som er sparet set i forhold til forældre i al almindelighed. Det er dog ikke i alle tilfælde, en sådan udgift skal trækkes fra ved beregningen. 

Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering, og herunder også tage hensyn til, om barnet vil kunne optages i et særligt dagtilbud, hvor der ikke ville være nogen betaling, eller om der kunne gives halv behandlingsmæssig friplads. 

Der er mulighed for fortsat tabt arbejdsfortjeneste under barsel med nyt barn, hvis du fortsat varetager pasningen af det handicappede barn i uændret omfang.

I forhold til opretholdelse af hjælpertimerne under barsel vil det afhænge af, om kommunen vurderer, at du og hjælperen fortsat kan gennemføre træningen fuldt ud - selv om du samtidig skal passe et spædbarn. Kommunen skal i forbindelse med tilsynet med hjemmetræningen tage stilling til fortsættelse eller ophør af hjemmetræningen.