Selvhjælp

Der kan ydes hjælp til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen og til personer, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Personer, der modtager førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig pension, er ikke berettigede til ydelser efter servicelovens § 100, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96. Personer, der modtager invaliditetsydelse tilkendt efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension, kan samtidig få dækket nødvendige merudgifter efter servicelovens § 100.

Du skal have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og du skal have nødvendige merudgifter i forbindelse med den nedsatte funktionsevne. 

Med varigt nedsat funktionsevne forstås en

1. langvarig lidelse, hvis
2. konsekvenser for dig er af indgribende karakter i din daglige tilværelse, og som medfører, at
3. der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af din nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Dækning af nødvendige merudgifter kan ske uanset din boform, dvs. også selv om du f.eks. bor i bofællesskab eller i botilbud.

1) Langvarig lidelse: Ved langvarig lidelse forstås normalt, at der ikke indenfor overskuelig fremtid vil være udsigt til en bedring af funktionsevnenedsættelsen, og at der derfor i lang tid fremover vil være et behov for at afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne. Det er således muligt at yde hjælp til dækning af merudgifter i forbindelse med udsving i helbredstilstanden f.eks. ved behandling m.v.

2) Konsekvenser er af indgribende karakter i den daglige tilværelse: Begrebet skal vurderes bredt i forhold til din samlede livssituation, dvs. der skal foretages en helhedsvurdering. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå din funktionsnedsættelses betydning i relation til dit aktivitetsniveau, boligforhold, erhvervsforhold, personlige forhold m.v.  Det er din evne til at fungere i det daglige, som skal vurderes. I den samlede helhedsvurdering kan bl.a. indgå din evne til at - færdes ude og inde - deltage i den almindelige husholdning og rengøring - varetage din personlige pleje - gå på indkøb - benytte offentlig transport - deltage i fritidsaktiviteter - kommunikere med andre og indgå i socialt samvær

3) Der må ofte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger: Det er ikke et krav, at der altid skal være iværksat ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger – derfor er udtrykket ”ofte” anvendt. Hvis du har fravalgt en hjælpeforanstaltning, som du ville have ret til, kan du også være omfattet af personkredsen for merudgiftsydelsen. Som eksempler på ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger kan nævnes flexjob, handicapbil, handicapbetinget flytning, hjælpemidler m.v. Det er uden betydning, om hjælpeforanstaltningen er visiteret efter den sociale lovgivning, eller om den er ydet af dit netværk m.v. Det afgørende er således, om hjælpeforanstaltningen ud fra en helhedsvurdering i det konkrete tilfælde kan betragtes som ikke uvæsentlig. Tilkendelse af førtidspension kan ikke i sig selv anses for en ikke uvæsentlig hjælpeforanstaltning (se principmeddelelse 84-19). Ubetydelige hjælpeforanstaltninger, som kompenserer dig fuldt ud i det daglige (fx rollator og mindre boligændringer), skal ikke inddrages i vurderingen. Se evt. også Praksisnyt nr. 15 om begrebet "ofte sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger."

Bemærk:

Når borgeren er i løbende medicinsk behandling, skal afgørelsen af, om borgeren er omfattet af personkredsen, træffes på grundlag af den funktionsnedsættelse, som kan konstateres hos borgeren, når borgeren tager sin medicin. Der gælder dog en undtagelse hertil. Se således principmeddelelse 84-19, hvor det er anført:

"Når kommunen skal vurdere, om en borger, der er i løbende medicinsk behandling, er berettiget til merudgifter, skal vurderingen som hovedregel foretages på grundlag af den funktionsnedsættelse, som kan konstateres hos borgeren, når borgeren tager sin medicin. Der gælder dog en undtagelse hertil, hvis ophør med behandlingen enten vil være akut livstruende eller vil medføre en umiddelbar risiko for væsentlig og varig nedsat funktionsevne. Med akut livstruende forstås, at tilstanden er så alvorlig, at der er risiko for, at den pågældende dør i løbet af timer til dage. Med umiddelbar risiko forstås situationer, hvor det kan sandsynliggøres, at den væsentlige og varige nedsættelse af funktionsevnen indtræder kort tid efter ophør af den konkrete behandling, typisk i løbet af dage til uger, eventuelt måneder. Borgeren skal i de ovennævnte situationer vurderes uden hensyntagen til den medicinske behandling, selvom en genoptagelse af medicinindtagelsen vil føre til, at funktionsevnen helt eller delvis genvindes. En diætbehandling kan sidestilles med medicinsk behandling, hvis der er tale om en lægelig ordineret behandling med godkendte ernæringspræparater. Diætbehandling, som ikke er iværksat efter lægelig ordination, men alene sker på en borgers eget initiativ, kan ikke sidestilles med medicinsk behandling. Det kan heller ikke sidestilles med medicinsk behandling, at borgeren følger en diætkost, der består i at undgå visse fødevarer og/eller erstatte dem med andre fødevarer."

Der kan ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Der kan f.eks. ydes hjælp til nødvendige merudgifter til medicin (normalt til billigste kopipræparat jf. principafgørelse 31-14), befordring til og fra uddannelse, befordring til og fra arbejde, befordring til og fra behandling og befordring i fritiden (familiebesøg, fritidsinteresser etc.), kurser, håndsrækninger, ekstra vask m.v. Der kan således ydes hjælp til alle typer af forskellige nødvendige merudgifter, som du måtte have pga. din varige nedsatte funktionsevne. Det vil derfor være en god ide, at du tænker godt igennem, hvilke merudgifter du har, når du søger om hjælp.

Bemærk: Indtægtstab kan ikke dækkes efter § 100 - kun merudgifter. Se således principafgørelse 34-16:

"En person, der er omfattet af personkredsen efter servicelovens bestemmelser om nødvendige merudgifter, kan ikke få dækket tabt arbejdsfortjeneste, der kan opstå i forbindelse med fx kontroller på hospitalet, som en merudgift. Bestemmelsen om nødvendige merudgifter er ikke tilsigtet at skulle dække et indtægtstab, men kun en merudgift. I bemærkningerne til lovforslaget fra 1996 er det præciseret, at det ikke er hensigten, at der skal kunne gives tabt arbejdsfortjeneste til voksne i forbindelse med fravær fra arbejdet pga. egen funktionsnedsættelsen. Bestemmelsen er alene tiltænkt børn med nedsat funktionsevne, hvor der kan være et behov for, at det er mor eller far, der passer barnet i hjemmet."

Der kan alene ydes hjælp til dækning af nødvendige merudgifter, som er en følge af din nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne. Dit behov vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Det betyder, at de udgifter til den daglige livsførelse, som du selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger på grund af den nedsatte funktionsevne, skal du selv afholde.

Principafgørelse 3-19 har blandt andet i forhold til håndsrækninger fastslået, at ”Enhver person i husstanden skal bidrage til at løse sin andel af de praktiske opgaver i hjemmet. En kommune skal derfor bedømme borgerens samlede situation og om nødvendigt inddrage oplysninger om eventuelt andre medlemmer af husstanden.”

Kommunen må altså gerne vurdere,  om der er andre i husstanden, der kan hjælpe med at løse opgaverne. Når der tale om et barn skriver Ankestyrelsen i afgørelsen i 3-19, at ”Hvis det er et barn, der skal bidrage til at varetage opgaverne i husstanden, skal barnets modenhed indgå i vurderingen. Jo større og mere modent et barn er, des større kan forventningerne til barnets deltagelse i arbejdsopgaverne i hjemmet være. En kommune skal dog i hvert enkelt tilfælde sørge for, at kravene ikke går videre end de krav, der normalt stilles til børn i samme alder.”

Fra 1. januar 2018 blev reglerne for beregning af tilskuddet efter § 100 ændret. Nu ser § 100, stk. 3 såldes ud:

Fra § 100-vejledningen vedr. dokumentation:

"25. Kravet om dokumentation for merudgifter vil kunne opfyldes ved, at borgeren f.eks. fremviser udgiftsbilag, udskrifter fra apotek eller anden relevant dokumentation for merudgifterne. Kravet om dokumentation gælder alle merudgifter, og ikke kun de merudgifter, der er over 2.601 kr. om måneden. Dokumentationen må nødvendigvis ske på baggrund af allerede afholdte merudgifter, hvorfor kommunalbestyrelsen bør være særligt opmærksom på at foretage omberegning, hvis borgeren efterfølgende kan dokumentere ændringer i de merudgifter, der ligger til grund for den allerede givne bevilling. Hvis borgeren ikke kan dokumentere merudgifter på over 2.601 kr. om måneden, skal kommunalbestyrelsen udmåle tilskud efter bestemmelsen i servicelovens § 100, stk. 3, 2. pkt., i form af ét af de to standardbeløb ud fra størrelsen på de sandsynliggjorte merudgifter."

"26. ... . Genberegningen skal meddeles borgeren i en afgørelse, og den ydelse, der udbetales på grundlag af genberegningen udbetales fremadrettet fra afgørelsen om genberegning og dermed ikke med tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2018."

Omberegning jf. merudgiftsbekendtgørelsens § 8:

Hvis der sker ændringer i de sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter, som ligger til grund for kommunalbestyrelsens fastsættelse af det udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed. Uanset stigninger i de sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter kan personen, der modtager merudgiftsydelse, dog ikke kræve at få tilskuddet fastsat på ny, før der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse. Ændret fastsættelse af det udbetalte tilskud skal ved sådanne stigninger ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i de sandsynliggjorte eller dokumenterede merudgifter fandt sted.

Bemærk principafgørelse 79-16: "Reglen om omberegning gælder ikke i sager om dækning af nye udgifter. Hvis der er tale om, at en borger ønsker helt nye udgifter dækket, gælder de almindelige regler om, at udgifterne normalt ikke kan bevilges med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at hjælpen først kan ydes fra ansøgningstidspunktet. Det betyder dog også, at kommunen er forpligtet til at behandle en ansøgning om en ny udgift, når kommunen modtager ansøgningen. Kommunen kan altså ikke med henvisning til merudgiftsbekendtgørelsens bestemmelse om omberegning afvise at behandle en ansøgning om en ny udgift, førend der er gået et år."

Når du søger om hjælp efter servicelovens § 100 til dækning af dine nødvendige merudgifter, skal kommunen som hovedregel anvende funktionsevnemetoden. I sager, hvor det vurderes, at din funktionsevnenedsættelse er ubetydelig, eller i sager, hvor kompensationsbehovet er åbenbart, kan kommunen beslutte ikke at anvende metoden. Metoden er beskrevet i: Bekendtgørelse om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser.

Bemærk: Kommuner, der i deres sagsbehandling anvender voksenudredningsmetodens sagsåbningsredskab, udredningsredskab samt redskabet til den samlede faglige vurdering af borgerens behov, skal ikke anvende funktionsevnemetoden samtidigt. Bekendtgørelsens § 4, stk. 7 og 8, skal dog altid anvendes af disse kommuner.

I korte træk går funktionsmetoden ud på følgende:

1. Din sagsbehandler udsender et samtaleskema til dig, og det skal danne grundlag for en beskrivelse og en vurdering af din funktionsevne ved en efterfølgende dialog om dine problemstillinger og behov samt muligheder for kompensation. I samtaleskemaet skal indgå spørgsmål om, hvilke begrænsninger der er i de hverdagsfunktioner og -aktiviteter, som danner grundlag for, at du kan fungere som enkelt individ og som samfundsborger. Samtaleskemaet skal omfatte spørgsmål om:
   - Dine helbredsmæssige forhold,
   - dine sociale og arbejdsmæssige forhold og
   - barrierer i det omgivende samfund, som du kan støde imod. Dit eget bidrag til oplysning af sagen skal fremgå i beskrivelsen og i vurderingen af din funktionsevne.
2. Der udarbejdes i fællesskab mellem dig og din sagsbehandler en sammenfatning som afrunding på samtalen.
3. Sammenfatningen indarbejdes i et aftaleskema, hvori sagsbehandleren noterer, hvad der videre skal ske.
4. Sagsbehandleren sender en kopi af aftaleskemaet sammen med en kopi af sammenfatningen og det udfyldte samtaleskema til dig. 
5. Hvis du er uenig i beskrivelsen eller vurderingen af funktionsevnen i det sendte materiale, skal sagsbehandleren tage stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen eller vurderingen på trods af uenigheden. Hvis sagsbehandleren beslutter at fastholde beskrivelsen eller vurderingen, skal dine bemærkninger tilføjes, således at de kan indgå i den samlede vurdering af funktionsevnen.
6. Det er kommunen/sagsbehandleren, der træffer afgørelse om bevilling af handicapkompensation. Dette sker således på baggrund af en beskrivelse og en vurdering af din funktionsevne. Ved vurderingen af funktionsevnen skal kommunen på baggrund af den samlede udredning rådgive dig om, hvilke ydelser der kan bevilges.

1. Personer, som har medfødte misdannelser eller mangler men ikke synligt eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, kan få hjælp til dækning af merudgifter til diæt, når forskrifter om diæt og lignende følges. Bemærk principafgørelse 89-15: "At være omfattet af personkredsen i § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen om merudgifter udelukker ikke, at man samtidig kan være omfattet af personkredsen i § 1, stk. 1, og dermed få adgang til at få dækket øvrige nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, som er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og som ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven."
2. Udgifter til særlige diætpræparater til personer med PKU (Føllings sygdom) og personer med Alcaptonuri afholdes af staten, og diætpræparaterne udleveres af Kennedy Centret - Nationalt forsknings- og rådgivningscenter for genetik, synshandicap og mental retardering.
3. Personer, som på grund af deformiteter eller ganske særlig legemsbygning eller lignende har behov for særligt dyrt eller særligt udformet tøj, kan få hjælp til merudgifter hertil. Det samme gælder merudgifter til beklædning, der er nødvendigt på grund af ekstraordinært slid på tøj og sko, herunder ekstraordinært slid på ortopædiske sko (se også principafgørelse 60-13, hvor det er anført: "Efter denne regel er det ikke en betingelse for at få hjælp, at lidelsen har konsekvenser for den enkelte af indgribende karakter i den daglige tilværelse, som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Ansøger var således berettiget til hjælp efter bekendtgørelsens § 3, selv om han ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens § 100.").

Bemærk: I principafgørelse 67-16 fastslår Ankestyrelsen: "Personer med cøliaki, laktoseintolerans eller fødevareallergi er ikke omfattet af den personkreds, der er berettiget til dækning af merudgifter til diæt efter særbestemmelsen i merudgiftsbekendtgørelsen. En genetisk defekt eller disposition for at udvikle en lidelse er ikke det samme som, at lidelsen er medfødt. Cøliaki, laktoseintolerans eller en fødevareallergi kommer ikke nødvendigvis i udbrud, selvom en person har en genetisk defekt eller er genetisk disponeret for lidelsen. Nogle vil udvikle lidelsen, mens den hos andre alene vil forblive latent."

Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse (nyt vindue)

Vejledning om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse (nyt vindue)