Selvhjælp

Fra Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov:

§ 1. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.

Stk. 2. Ungdomsuddannelsen retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

Lovens intention er at sidestille unge med særlige behov med andre unge, således at alle unge har mulighed for at få en ungdomsuddannelse.

STU er et uddannelsesforløb, der sigter mod en udvikling for den enkelte unge. Uddannelsen stiller ikke krav om bestemte færdigheder der skal opnås eller prøver, der skal bestås. 

Der skal være tale om et sammenhængende individuelt sammensat uddannelsesforløb, hvor den unges kompetencer udvikles og nye opnås. F.eks. faglige og almene færdigheder, personlige og sociale færdigheder, selvstændig livsførelse samt praktiske færdigheder til brug for uddannelse/beskæftigelse.

Målgruppen for STU er unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov.

Andre unge med særlige behov kan bl.a. være unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge, unge med autisme, ADHD eller andre psykiske lidelser samt unge med erhvervet hjerneskade.

Det er ikke bestemte typer af funktionsnedsættelser eller bestemte diagnoser, der afgør om den unge er berettiget til et STU forløb. Det afgørende er, at den unge ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes støtte, f.eks. specialpædagogisk støtte.

Det er UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), der laver indstilling om, hvorvidt den unge er omfattet af målgruppen for STU. Kommunalbestyrelsen træffer efter denne indstilling, afgørelse i sagen.

En ung kan ikke have for store funktionsnedsættelser til at få et tilbud om STU.

Fra Vejledning om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov:

"Alle unge, der vurderes at være omfattet af målgruppen, skal have et tilbud, hvis de ønsker det. Der er således ikke tale om, at den unge kan have for store funktionsnedsættelser eller være for svagt fungerende i forhold til at få tilbud om et uddannelsesforløb. Ungdomsuddannelsens målsætning, indhold og tilrettelæggelse må tage hensyn hertil ved fx at lade elementer af træning og sociale aktiviteter indgå i den samlede uddannelsesplan. Der kan således fx ikke gives afslag med den begrundelse, at den unge ikke kan følge uddannelsens omfang på 840 timer."

En ung, der er omfattet af målgruppen, har et retskrav på en 3-årig ungdomsuddannelse.

Tilbuddet skal gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolen (10. klasse eller 11. skoleår), på efterskole mv., skal tilbuddet om STU først gives herefter.

Fra K-meddelelse nr. 26:

”Kommunen kan ikke afslå at give tilbud om ungdomsuddannelse med henvisning til, at den unge kan modtage tilbud om 10. klasse i folkeskolen.”

Den unge kan modtage kommunens tilbud om STU indtil det fyldte 25. år, men kommunen er forpligtet til at fremsætte tilbuddet i forbindelse med undervisningspligtens ophør.

Uddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter påbegyndelsen.

Uddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyn til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser.

Ungdomsuddannelsen kan indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse, hvis det skønnes hensigtsmæssig.

Afklaringsforløbet er en del af den 3-årige ungdomsuddannelse og I forbindelse med afklaringsforløbet udfærdiges den unges 3-årige uddannelsesplan for STU.

Indholdet i uddannelsesplanen kan være undervisning, herunder almindelige skolefag, virksomhedspraktik, praktiske aktiviteter, botræning, træning i beskæftigelsesmæssige aktiviteter mv.

Uddannelseselementer kan leveres af bl.a.:

• Kommunale institutioner, der tilbyder undervisning efter lov om specialundervisning for voksne
• Efterskoler i form at særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb, og supplerende undervisningstilbud (ikke 9. eller 10. klasse)
• Frie fagskoler og folkehøjskoler (ikke 10. klasse)
• Produktionsskoler
• Institutioner for erhvervsrettede uddannelser
• Daghøjskoler
• Værksteder og andre institutioner, herunder regionale institutioner, der tilbyder undervisning efter lov om specialundervisning for voksne

Den unge kan anmode om midlertidigt at afbryde uddannelsen på grund af sygdom eller af andre grunde.

Anmodning om at genoptage uddannelsen skal ske, inden den unge fylder 25 år.  Dispensation for alderskravet kan dog ske, f.eks. hvis afbrydelsen skyldes barsel eller langvarig sygdom. Den unge skal dog færdiggøre uddannelsen senest 5 år efter, at den er påbegyndt.

Ved genoptagelse af uddannelsen, kan kommunen stille krav om, at der skal foretages en fornyet visitation og at uddannelsesplanen skal justeres.

Kommunen kan træffe afgørelse om at afbryde den unges uddannelse, hvis den unge ikke deltager aktivt i uddannelsesforløbet. Det forudsætter dog, at der forinden har været forsøgt justeringer af uddannelsesplanen og været forsøg på at afhjælpe de vanskeligheder, den unge måtte have med at deltage aktivt i uddannelsen.

En afgørelse om at afbryde den unges uddannelse skal meddeles skriftligt, skal begrundes og ledsages af klagevejledning.

Se endvidere K-meddelelse nr. 39 om kommunens mulighed for at afbryde ungdomsuddannelsen.

Den særligt tilrettelagte uddannelse (STU) er gratis for den unge. Kommunen financierer uddannelsen, herunder også som udgangspunkt nødvendige undervisningsmidler/hjælpemidler (personlige hjælpemidler skal dog bevilges efter serviceloven).

Der er ingen forsørgelse tilknyttet STU.

Den unge kan efter det fyldte 18. år modtage uddannelseshjælp eller førtidspension, hvis betingelserne herfor er opfyldte.

For unge, der deltager i STU forløb, er der en undtagelse fra hovedreglen om formue i forbindelse med uddannelseshjælp, som betyder, at kommunen skal se bort fra pågældendes og ægtefælles formue.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om art og omfang af befordringsbehovet på baggrund af en lægeerklæring eller anden sagkyndig udtalelse om den unges egen befordringsevne.

Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring af unge med særlige befordringsbehov mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsessted (uden botilbud) eller praktiksted for unge, der deltager i ungdomsuddannelsen, på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde.

Der kan alt efter de konkrete forhold være flere måder at tilrettelægge denne befordring på:

• Hvis den unge selv ønsker at sørge for befordring, bidrager kommunalbestyrelsen hertil med et aftalt månedligt beløb
• Hvis den unge ved hjælp af et særligt hjælpemiddel selv kan befordre sig, kan kommunalbestyrelsen opfylde befordringspligten ved at afholde udgiften til dette hjælpemiddel
• Den unge kan henvises til at benytte offentlige befordringsmidler i det omfang, handicappet tillader det, og det ikke medfører urimelig lang befordrings- og ventetid. Om nødvendigt må der foranstaltes særskilt befordring mellem hjem og undervisningssted eller eventuelt nærmeste offentlige befordringsmiddel. Kommunalbestyrelsen afholder udgiften hertil

Hvis det er påkrævet med ledsagelse under befordringen, sørger kommunalbestyrelsen for en sådan ordning og afholder udgifterne hertil.

Tilsvarende gælder i tilfælde af forbigående sygdom, der medfører, at den pågældende ikke kan befordre sig selv.

Til unge uden særligt befordringsbehov, der har en afstand fra hjem eller fast aflastningssted til undervisningssted og tilbage igen på 22 km. eller derover, ydes der befordringsgodtgørelse. Det kan være i form af godtgørelse fra kommunalbestyrelsen af faktisk afholdte udgifter til offentligt befordringsmiddel, eller ved befordring med eget befordringsmiddel med en af kommunalbestyrelsen fastsat godtgørelse pr. km.

Reglerne om befordring fremgår af § 10 i STU-loven og §§ 14-16 i bekendtgørelsen om STU.

Der udstedes et kompetencepapir til den unge ved afslutning af STU forløbet. Hvis den unge afbryder STU forløbet, skal der udstedes et kompetencepapir, for den del af uddannelsen, som den unge har færdiggjort. Kompetencepapiret skal indeholde en beskrivelse af de opnåede kompetencer og en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte dele af uddannelsen.

Forinden kompetencepapiret udstedes, indkaldes den unge til en samtale senest en måned før STU forløbet afsluttes. Den unge kan medbringe forældre eller værge. Derudover kan det være hensigtsmæssigt, at der deltager medarbejdere fra UU og jobcentret for at sikre kontinuitet i indsatsen efter STU forløbet.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om

• tilbud eller afslag på tilbud om en ungdomsuddannelse
• målgruppevurdering
• indholdet af ungdomsuddannelsen
• afslag på anmodning om at afbryde eller holde pause fra ungdomsuddannelsen
• afslag på anmodning om fravigelse af alderskravet i forbindelse med genoptagelse af uddannelsen
• afbrydelse af ungdomsuddannelsen

kan af den unge indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Det følger af § 12, stk. 2, i STU-loven. Forældre eller værge kan efter fuldmagt fra den unge klage på den unges vegne. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til skriftligt at oplyse om klagemuligheden i forbindelse med formidling af afgørelserne.

Der er ikke en klagefrist i sager om STU. Se evt. K-meddelelse 21.

Lovbekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (nyt vindue)

Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (nyt vindue)

Vejledning om lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (nyt vindue)

Klagenævnet for specialundervisning (nyt vindue)