Nyheder

For at styrke borgernes retssikkerhed på det sociale område, blev der med satspuljeaftalen for 2019-2022 afsat 12 mio. kr. til etablering af en uafhængig retssikkerhedsenhed med institutionel forankring i Ankestyrelsen.

I tilknytning til retssikkerhedsenheden er der nedsat et uafhængigt rådgivende organ, som skal pege på problemområder, som retssikkerhedsenheden skal udarbejde analyser indenfor.

Nu er Retssikkerhedsenheden så klar med de første tre analyser som handler om kommunernes vejledningspligt, bl.a. i forhold til udsatte børn og unge, herunder børn og unge med handicap.

Denne undersøgelse handler om:

• Hvordan kommuner varetager vejledningspligten over for børn og unge i udsatte positioner og deres forældre.
• Hvordan kommuner, børn og unge og forældre oplever vejledningen.
• Eksempler på gode erfaringer og udfordringer i forhold til vejledningen, som kommuner, børn og unge og forældre oplever.

Undersøgelsen er baseret på interview med:

• 16 anbragte unge i alderen 14-17 år. De unge var på interviewtidspunktet alle anbragt på en institution eller et opholdssted.
• 11 forældre til anbragte børn og unge.
• Sagsbehandlere i fem kommuner.

Derudover har centrale aktører på området bidraget til at kvalificere undersøgelsen.

Undersøgelsen viser, at:

• der er mange andre fagpersoner end den kommunale sagsbehandler, der vejleder børn, unge og forældre om deres rettigheder, støttemuligheder og processen omkring at have en sag i en kommune.
• de interviewede sagsbehandlere er meget optaget af at tilpasse vejledningen til barnet/den unges og forældrenes forudsætninger gennem deres sprog, gentagelser og ved at spørge ind til deres forståelse af vejledningen.
• de interviewede forældre og unge ikke altid oplever at få tilstrækkelig vejledning.

Særligt det sidste punkt ser vi også komme til udtryk i rådgivningen i DUKH, hvor det i tiltagende grad ses, at borgerne ikke oplever, at kommunerne vejleder godt nok. De borgere og pårørende, der søger rådgivning i DUKH, oplever dels ikke, at vejledningen har været tilstrækkelig eller helhedsorienteret – hvis de overhovedet oplever at have fået vejledning – ligesom de dels oplever at være i tvivl om, hvorvidt vejledningen er korrekt. Hertil kommer en manglende forståelse af den vejledning, der er givet i kommunen, på trods af at undersøgelsen altså viser, at sagsbehandlerne har fokus på kommunikationen til borgerne.

Social- og Ældreminister Astrid Krag hæfter sig også ved dette punkt, som hun kalder et udækket vejledningsbehov, i forbindelse med fremsendelsen af analyserne til Folketinget Social- og Ældreudvalg. Hun hæfter sig desuden ved det første punkt – at borgerne modtager vedledning mange forskellige steder. Dette kan også ses som et udækket vejledningsbehov, ligesom det i disse tilfælde er vigtigt at sikre kvaliteten af den vejledning, der gives.

Herudover hæfter ministerens sig ved, at analysen viser, at de adspurgte børn og unge giver udtryk for, at de ønsker en højere grad af inddragelse i f.eks. anbringelsessager, ligesom børn og unge ikke har tilstrækkelig specifik viden om deres rettigheder til at kunne gøre brug af dem. Det stiller store krav til sagsbehandlerne i kommunerne, og Astrid Krag opfordrer derfor til, at kommunerne arbejder videre med disse udfordringer – ikke mindst i lyset af den kommende Barnets Lov, hvor der lægges op til at give børn og unge flere rettigheder.

Undersøgelserne er bestilt af medlemmerne af Det rådgivende organ, som består af repræsentanter fra:

• Kommunernes Landsforening
• Dansk Socialrådgiverforening
• Danske Handicaporganisationer
• Børnerådet
• JUSTITIA
• DUKH - Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
• Institut for Menneskerettigheder
• Rådet for Socialt Udsatte

Retssikkerhedsenheden har i alt lavet tre undersøgelser om kommunernes vejledningspligt. De to øvrige undersøgelser handler om vejledningspligten over for voksne i udsatte positioner og voksne med funktionsnedsættelse. Du kan læse undersøgelserne her (nyt vindue).