Nyheder

DUKH får hver dag henvendelser fra borgere som står i en situation, hvor de oplever sig udfordret af mødet med myndighederne. Som regel handler det om konkrete spørgsmål i forhold til lovgivningen, afgørelser, klager osv., som borgeren i rådgivningen får svar på. Men fra tid til anden kommer der også et spørgsmål, hvor det konkrete spørgsmål viser sig at indeholde en principiel problematik – og hvor svaret på stående fod kan være svært at give.

Således fik DUKH en henvendelse fra en borger som oplevede, at kommunen regnede muligheden for et ligningsmæssigt fradrag ind i udmålingen af merudgifter efter servicelovens § 100. Det kan f.eks. i forhold til håndsrækninger/serviceydelser, hvor kommunen indregner det service/håndværkerfradrag, som de mener, at borgeren vil være berettiget til, og i forbindelse med merudgifter til kørsel, hvor kørselsfradraget bliver trukket fra i udmålingen.

Umiddelbart kunne DUKH fortælle borgeren, at dette var normal praksis i kommunerne, ligesom det også var Ankestyrelsens praksis.

Det har nemlig hidtil været Ankestyrelsens praksis, at muligheden for et skattemæssigt befordringsfradrag for personer med handicap efter skattelovgivningen først skal udnyttes, før en eventuel merudgift til kørsel mellem hjem og arbejde kan udmåles. Denne praksis er udmeldt i principmeddelelse 70-17.

Ankestyrelsen har i administrativ praksis også godkendt, at kommunerne beregner merudgifter til håndsrækninger (opgaver som borger kan få servicefradrag for) ved at fratrække den skattemæssige værdi af et servicefradrag.

Imidlertid kunne borgeren i forbindelse med rådgivning henvise til, at Landsskatteretten i en afgørelse af 7. maj 2019 har udtalt, at skatteyderen ikke kan få fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 D, hvis skatteyderen ikke selv har afholdt udgifter til befordringen, men derimod modtaget en skattefri ydelse til dækning af de afholdte udgifter.

Og når det gælder merudgifter, afholder borgeren jo netop ikke selv udgiften.

DUKH valgte derfor på baggrund af henvendelsen at kontakte Ankestyrelsen, som nu har valgt at ændre praksis. Ankestyrelsen er nemlig kommet frem til, at der ikke grundlag for at fastholde den hidtidige praksis, der er offentliggjort i principmeddelelse 70-17, hvorefter muligheden for et skattemæssigt befordringsfradrag for personer med handicap efter skattelovgivningen først udnyttes, før en eventuel merudgift til kørsel mellem hjem og arbejde kan udmåles. Efter kontakt med Skatteministeriet er det desuden Ankestyrelsens opfattelse, at der heller ikke er grundlag for at fastholde den administrative praksis om, at der ved udmålingen af merudgifter til håndsrækninger er grundlag for at reducere merudgiftsydelsen med et skattemæssigt fradrag.

Ankestyrelsen vil derfor nu korrigere principmeddelelse 70-17, så den er i overensstemmelse med den nye praksis, og orientere kommunerne om den ændrede praksis.  

Borgere kan kontakte Ankestyrelsen eller kommunen, hvis de i forbindelse med afgørelser efter den hidtidige praksis ikke har kunnet opnå skattefradrag som hidtil forudsat. 

Og i DUKH er vi både glade for at borgerne stiller spørgsmål, som giver anledning til undren, og at Ankestyrelsen også vælger at kigge tingene efter i sømmene, når noget ikke hænger sammen.