Nyheder

Header:

MitID app opdateret

Kort Text:
Opdateringen skal mindske svindel. Du skal derfor scanne en QR-kode ved login fra pc.
Lang tekst:

Tirsdag den 6. juni udkom MitID app'en i en opdateret udgave. Formålet er at mindske risikoen for svindel gennem øgede sikkerhedsforanstaltninger, ligesom brugervenligheden er forbedret, når man logger på en tjeneste via mobiltelefonen.


I disse tilfælde er der nu en knap, som kan bruges til at åbne MitID app'en - noget mange brugere har efterlyst, fordi en lignende mulighed fandtes i NemID nøgleapp'en.


Til gengæld skal man vænne sig til noget nyt, når man logger på en tjeneste via sin pc. Her vil man nemlig opleve at skulle scanne en QR-kode på computerskærmen med MitID appen, inden man kan godkende med MitID.


Ifølge Digitaliseringsstyrelsen, der sammen med Finans Danmark, står bag MitID, handler det om at beskytte brugerne mod en type svindel, der den seneste tid er vokset - svindel, hvor bruger af MitID er blevet lokket til at godkende et login, som de ikke selv har startet.


I DUKH benyttes MitID som sikkert login på Rådgivningsportalen i forbindelse med oprettelse af kontaktformular eller digital fuldmagt. Hvis du logger ind på Rådgivningsportalen via din mobiltelefon, vil du ikke mærke andet til opdateringen end, at det nu vil være nemmere at komme over i MitID appen. Logger du imidlertid på via din pc, vil du altså fremover opleve at blive bedt om at scanne en QR-kode.


Du kan læse mere om opdateringen på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside (ny side).

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Kokbjerg 14, st. th. | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
09.00-12.00
Tirsdag
12.00-15.00
Onsdag
09.00-12.00
Torsdag
12.00-15.00
Fredag
09.00-12.00


Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk