Borgerstyret personlig assistance (BPA) er til dig, der på grund af dit handicap har et omfattende behov for hjælp til pleje, overvågning, ledsagelse mv.
BPA er en slags ”pakkeløsning”. Betyder dit handicap, at du har brug for omfattende støtte til at udføre almindelige daglige funktioner for at kunne klare at leve et almindeligt liv som andre ikke-handicappede, både i og uden for hjemmet, kan du have ret til at få BPA.
Ved BPA modtager du det meste af din hjælp efter en enkelt bestemmelse i lovgivningen - servicelovens § 96. Du modtager et kontant tilskud til at ansætte dine egne hjælpere, som hjælper dig efter dine anvisninger.
Hvis du ikke er berettiget til hjælp efter denne bestemmelse, skal din hjælp ydes efter ”et puslespil” af flere bestemmelser.
Det er kommunen, der har pligt til at rådgive dig om muligheden for BPA, ligesom det er kommunen, der behandler og træffer afgørelse, om du er berettiget til BPA ud fra en konkret og helhedsorienteret vurdering af dit behov for hjælp.
Når du søger om en BPA-ordning, skal du være opmærksom på:
Du har ret til ovennævnte BPA, hvis:
Bemærk: I de situationer, hvor du eller en nærtstående er arbejdsgiver, skal kommunen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v.
Din kommune kan vælge at tilbyde dig BPA, selv om du ikke opfylder betingelserne i § 96, stk. 1.
Selvom du ikke opfylder betingelserne i § 96, stk. 1, kan du alligevel få en BPA, hvis kommunen vurderer, at det er den bedste løsning for at sikre dig en sammenhængende og helhedsorienteret hjælp. Du skal dog kunne fungere som arbejdsleder.
Lovgivningen om BPA åbner i § 96, stk. 3 op for denne mulighed. Men det forudsætter, at din kommune har truffet en generel beslutning om at anvende denne mulighed i lovgivningen.
Kommunen kan også generelt beslutte at undlade at anvende § 96, stk. 3. Hvis det er tilfældet, kan du ikke klage over et eventuelt afslag.
Hvis kommunen derimod generelt har valgt at anvende ordningen, men giver dig et afslag på at få ordningen, har du stadig mulighed for at klage.
Hvis du ikke er berettiget til en BPA-ordning efter § 96, skal kommunen vurdere dit behov for hjælp og støtte efter andre muligheder i serviceloven, f.eks. bestemmelserne om personlig pleje og praktisk hjælp, aflastning, ledsagelse og socialpædagogisk bistand.
Dette betyder, at din hjælp og støtte kan blive bevilget efter forskellige paragraffer.
Personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet bevilges efter serviceloven § 83. Du har mulighed for selv at pege på en person til at udføre opgaverne (serviceloven § 94). Personen skal godkendes og ansættes af kommunen.
Aflastning (uden for hjemmet) og afløsning (i hjemmet) bevilges efter serviceloven § 84. Aflastning/afløsning kan bevilges, hvis dine pårørende, der hjælper dig, har behov for dette. Der er ikke frit valg mellem aflastning og afløsning.
Ledsagelse udenfor hjemmet bevilges efter serviceloven § 97 (15 timer om måneden til selvvalgte sociale aktiviteter og lign.) og efter servicelovens § 85 (hvis du har behov for pædagogisk støtte til ledsagelse, og/eller hvis du har behov for ledsagelse til læge, sygehus og lign.)
Socialpædagogisk bistand til f.eks. træning af færdigheder, bevilges efter serviceloven § 85.
Hvis din bevilgede hjælp og støtte efter serviceloven 83 og § 84 er mere end 20 timer om ugen, kan du have ret til en ordning efter serviceloven § 95, stk. 2. Det er ikke muligt at medregne de timer der ydes støtte til efter eksempelvis servicelovens § 85 og § 97.
Kommunen udbetaler et tilskud til dig til ansættelse af hjælpere, og du skal derfor være i stand til at kunne fungere som arbejdsleder. Kommunen kan i særlige tilfælde beslutte at udbetale tilskuddet til en nærtstående, som helt eller delvist varetager hjælpen til dig (serviceloven § 95, stk. 3). Den nærtstående skal kunne fungere som arbejdsleder.
Du eller den nærtstående skal også kunne fungere som arbejdsgiver for dine hjælpere.
Det er dog muligt for dig eller den nærtstående at overføre tilskuddet og dermed arbejdsgiverfunktionen til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Det er kun muligt at vælge en forening eller en privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet.
Hvis du eller den nærtstående vælger at varetage arbejdsgiverfunktionen, skal kommunen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v.
En ordning efter serviceloven § 95 er som serviceloven § 83 målrettet hjælp i hjemmet, og kan derfor ikke bruges til ledsagelse.
Det er ikke muligt at bevilge timer til overvågning efter andre bestemmelser end serviceloven § 96.
§ 3 a i lov om social service:
Hvis kommunen træffer afgørelse om, at timerne i ordningen skal nedsættes, eller at ordningen helt skal ophøre, gælder der en varslingsperiode på 14 uger fra du har modtaget afgørelsen. Det betyder at du skal opsige dine hjælpere, så de stopper når der er gået 14 uger fra du har modtaget afgørelsen.
Vælger du at klage over afgørelsen, så har klagen opsættende virkning, og du skal ikke opsige dine hjælpere før der er kommet en afgørelse fra Ankestyrelsen:
Hvis du får afslag på din ansøgning eller ikke er tilfreds med den hjælp, som du har fået bevilget, kan du klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. Klagen skal stiles til kommunen.
Du skal være opmærksom på følgende: