Praksisnyt 18 - BPA og ekstra hjælper med til udlandet

BPA-ordning under ferie

Kan en borger med en BPA-ordning efter servicelovens § 96 få en ekstra hjælper med under ferie i udlandet og dækket de ekstra omkostninger?

I DUKH får vi hvert år henvendelser fra borgere med en BPA-ordning efter servicelovens § 96, som har søgt kommunen om at få dækket ekstra udgifter til et kortvarigt ferieophold i udlandet.

De fleste borgere er klar over, at man kan tage sin BPA-ordning med til udlandet, men hvad nu hvis der er behov for at medtage en ekstra hjælper og/eller der opstår et behov for at få dækket ekstra omkostninger i forbindelse med et ferieophold?

Borgerne kontakter DUKH for at få rådgivning omkring de gældende regler på området. 

Ret til at bevare BPA-ordning under midlertidige udlandsophold

Det fremgår af udlandsbekendtgørelsen, at en borger, som har en BPA-ordning efter servicelovens § 96, bevarer hjælpen under midlertidige ophold i udlandet.

Udlandsbekendtgørelsens regler er:

• Borgeren skal inden udrejsen opfylde betingelserne for at modtage hjælp.
• Kommunen kan løbende orienteres om, at opholdet sker, uden de almindelige regler for hjælpen tilsidesættes.
• Ved midlertidige ophold i udlandet i op til en måned bevarer borgeren sin BPA-ordning uden at ansøge kommunen herom.
• Ved midlertidige ophold i udlandet på mere end en måned, skal borgeren ansøge kommunen om en bevilling om at bevare hjælpen.
• En ansøgning skal altid ske før udlandsopholdet påbegyndes.
• Den periode, i hvilken hjælpen i det enkelte tilfælde kan bevares, afhænger af formålet med hjælpen og de konkrete omstændigheder, herunder karakteren af hjælpen.

I pkt. 113 i BPA-vejledningen fremgår:

”BPA efter servicelovens § 96 kan, i det omfang personen er omfattet af forordning (EF) 883/2004 om koordinering af sociale sikringsordninger, medtages inden for forordningens område. Det gælder f.eks. arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, studerende m.v. Kontant tilskud til ansættelse af hjælpere (servicelovens § 95) kan derimod ikke medtages inden for forordningens område.”

Ved midlertidige ophold i udlandet på mere end en måned

Ved midlertidige ophold i udlandet, der overstiger en måned, skal borgeren som tidligere nævnt ansøge kommunen om at bevare hjælpen, før udlandsopholdet påbegyndes.

Ankestyrelsen præciserer i principmeddelelse 96-16, at den periode i hvilken hjælpen kan bevares, afhænger af formålet med hjælpen og den konkrete situation, blandt andet hjælpens karakter.

Det betyder, at kommunen skal forholde sig til, om borgerens behov kan tilgodeses i forbindelse med den ønskede rejse, derudover skal kommunen forholde sig til, om der er tale om en rejse, som andre mennesker på samme alder og i samme livssituation almindeligvis vil tage på.

Landsretsdom: BPA-ordning skal tilbagebetales efter udlandsophold

Landsretten har i januar 2023 afgjort i en dom, at en borger med en BPA-ordning uberettiget har opholdt sig i udlandet og samtidig modtaget ydelser efter serviceloven og sundhedsloven.

Landsretten lagde til grund, at borgeren havde opholdt sig i udlandet i ca. 1 år, kun afbrudt af en hjemrejse til Danmark, og at borgeren i hele perioden modtog ydelser efter serviceloven og sundhedsloven. Borgeren blev dømt til at tilbagebetale alle ydelser efter serviceloven og sundhedsloven.

Borgeren havde søgt om at tage sin BPA-ordning med til udlandet med tilbagevirkende kraft. Landsretten var enig med kommunen i, at tilladelse til at medbringe ydelser efter serviceloven til udlandet ikke kan bevilliges med tilbagevirkende kraft.

Vestre Landsrets dom af 12. januar 2023 sag BS-18759/2022-VLR

Dækning af ekstra omkostninger ved kortvarige ferieophold i udlandet

I nogle situationer kan en borger med en BPA-ordning have behov for at have en ekstra hjælper med på ferie, hvis det skal være muligt for borgeren at tage på ferie. Dette kan betyde, at borgeren får ekstra omkostninger.

Ifølge § 5 i udlandsbekendtgørelsen kan der i forbindelse med kortvarige ferieophold i udlandet i særlige tilfælde efter en konkret vurdering ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med opholdet.

Vedrørende kortvarig ferie

En ferie i udlandet på 14 dage defineres som et kortvarigt ferieophold, hvor der vil være mulighed for at få dækket ekstra udgifter, hvis de øvrige betingelser i udlandsbekendtgørelsen er opfyldte.

Ankestyrelsen har i principafgørelse 96-16 præciseret, at en rejse på 14 dage i udlandet almindeligvis kan betegnes som et kortvarigt ophold. Dette også selvom de fleste lønmodtagere har 5-6 ugers ferie om året.

Ankestyrelsen vurderer, at det ikke er ualmindeligt at holde 14 dages sammenhængende ferie i udlandet. Hvorimod 3 ugers ferie ikke kan betegnes som et kortvarigt ophold, ligesom mere end én årlig udlandsrejse ikke vurderes at være almindeligt.

Ankestyrelsen har juni 2023 udsendt principmeddelelse 18-23, som præciserer, hvilke elementer der kan indgå i vurderingen af, om der er tale om et kortvarigt ferieophold i udlandsbekendtgørelsens forstand.

Begrebet ”ferieophold” i udlandsbekendtgørelsens forstand skal forstås bredt i forhold til opholdets indhold. Et ferieophold i udlandsbekendtgørelsens forstand kan således omfatte flere forskellige former for ferie, herunder en ferie, hvor borgeren udfører frivilligt arbejde, ferier med henblik på fritidsaktiviteter, højskoleophold, aktive ferier m.v.

Der er dog en række andre betingelser, der skal være opfyldt, før en borger har ret til at få dækket ekstra omkostninger forbundet med ferieopholdet. Fx skal der være tale om et kortvarigt ophold, og de ekstra omkostninger må ikke være en følge af den valgte ferieform. Det vil sige, at borgeren ikke kan vælge en ferieform, hvor de valgte destinationer har særligt dårlige adgangsforhold for handicappede.

Vedrørende særlige tilfælde

Særlige tilfælde er ifølge Ankestyrelsens praksis de tilfælde, hvor de ekstra omkostninger er

1. særligt påkrævet eller
2. en afgørende forudsætning for at rejsen kan gennemføres.

Ankestyrelsen fastslår i principmeddelelse 96-16:

• Borgeren har ret til at få dækket ekstra omkostninger i forbindelse med afholdelse af et ferieophold, der er almindeligt for andre ikke-handicappede borgere,
• de særligt påkrævede ekstra omkostninger må ikke være en følge af den valgte ferieform,
• det afgørende er, at borgeren har mulighed for at holde en sædvanlig ferie i udlandet, men ikke nødvendigvis en bestemt ferieform,
• det er afgørende for vurderingen af, om borgeren har ret til dækning af ekstra omkostninger; om hjælpen er særligt påkrævet eller en afgørende forudsætning for at udlandsrejsen kan gennemføres,
• dækning af rejse- og opholdsudgifter for borgerens eventuelle hjælpere kan være en afgørende forudsætning for at udlandsrejsen kan gennemføres,
• det er derimod som udgangspunkt ikke særligt påkrævet eller en afgørende forudsætning for at en rejse gennemføres:
  - at dække rådighedstimer til en hjælper, når hjælperen ikke er på en 24-timers vagt,
  - eller at hjælperen skal stå til rådighed udover sin egen vagt (det gælder også, selv om en hjælper kræver mere i løn for at tage med på ferieopholdet).

Vedrørende ekstra omkostninger

Generelt er det et krav, at de ekstra omkostninger, som kan bevilliges i forbindelse med ophold i udlandet, skal være knyttet til hjælp efter serviceloven.

Ankestyrelsen præciserer i principmeddelelse 80-16, at det er en forudsætning for hjælp til ekstra omkostninger, at udgifterne knytter sig til den hjælp efter serviceloven, som man har ret til at medtage.

Ekstra omkostninger kan f.eks. dreje sig om udgifter til en ekstra hjælper eller til leje af hjælpemidler, fremgår det af svar på spørgsmål nr. 461 af 21.07.2011 fra socialministeren (Folketingets Socialudvalg 2010-11.)

Det fremgår ligeledes af pkt. 114 i BPA-vejledningen:

”Det gælder f.eks., at der efter en konkret vurdering kan ydes ekstra hjælpertimer ud fra en vurdering af, om særlige forhold, herunder begrænset adgang til arbejdsredskaber på feriestedet, kan medføre, at personlig og praktisk hjælp tager længere tid end normalt. I særlige tilfælde kan det også være nødvendigt at yde tilskud til to hjælpere samtidig under ferieophold, f.eks. til forflytning af borgeren, ligesom der efter en konkret vurdering i særlige tilfælde kan dækkes andre udgifter ved kortvarige ferieophold.”

Endelig fremgår følgende af svar fra socialministeren på spørgsmål nr. 1141 af den 27.12.2002 (Folketingets Socialudvalg 2002-03):

”I særlige tilfælde kan der dog efter en konkret vurdering ydes tilskud til ekstra hjælpere eller dækning af hjælperes opholds- eller rejseudgifter ved kortvarige ferieophold i udlandet.”

Kommunens serviceniveau

Ankestyrelsen fastslår i principmeddelelse 96-16, at kommunen i sin vurdering af, hvilke ekstra omkostninger borgeren har ret til at få dækket, kan tage udgangspunkt i kommunens serviceniveau. På den anden side er kommunen forpligtet til at forholde sig til, om der er helt konkrete forhold, som betyder, at kommunens serviceniveau skal fraviges. 

Afrunding

Det er muligt at tage sin BPA-ordning med på et kortvarigt udenlandsophold. Derudover kan der i særlige tilfælde være mulighed for at få dækket ekstra omkostninger til ferieopholdet.

Det er ikke muligt at søge om at få dækket omkostninger til et ferieophold eller et ophold i udlandet med tilbagevirkende kraft.

En årlig rejse på op til 14 dage i udlandet kan sædvanligvis betegnes som et kortvarigt ferieophold.

3 ugers ferie kan ikke betegnes som et kortvarigt ophold, ligesom mere end én årlig udlandsrejse ikke vurderes at være almindeligt.

En borger med et handicap har ret til at få dækket ekstra omkostninger i forbindelse med et ferieophold, der er almindeligt for andre ikke-handicappede borgere.

Der kan ikke bevilliges ekstra timer eller hjælp til ekstra udgifter til et udenlandsophold, hvor de ekstra omkostninger er en følge af den valgte ferieform.

Hvis du er interesseret i at læse mere omkring lovgrundlaget og Ankestyrelsens principmeddelelser, kan du læse mere på Retsinformation.dk

I dette Praksisnyt er henvist til:

Lov om social service (serviceloven) (nyt vindue)

Vejledning om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance (nyt vindue)

Bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet (nyt vindue) 

Ankestyrelsens principmeddelelser:

Principmeddelelse 96-16 (nyt vindue)

Principmeddelelse 80-16 (nyt vindue)

Principmeddelelse 18-23 (nyt vindue)

Ministersvar:

Ministersvar af 21.7.2011 nyt vindue)

Ministersvar af 27.12.2002 fra socialministeren på spørgsmål S 1141 (Folketingets Socialudvalg 2002-03) nyt vindue)

Print eller download Praksisnyt 18 som pdf ved at klikke på print-ikonet.