Nyheder

Header:

Få hjælp til at klage

Kort Text:
Kontakt DUKH hvis du ønsker støtte til at klage.
Lang tekst:

Muligheden for at klage er et centralt element i din retssikkerhed som borger i Danmark, men for mange kan det at klage være en udfordring. DUKHs socialfaglige konsulenter kan støtte dig, når du ønsker at klage – hvad enten det er over en afgørelse eller sagsbehandlingen.


Mennesker med handicap har ofte hyppig kontakt med det offentlige system, og det kan til tider være en udfordring at overskue regler, roller og muligheder. Går det galt undervejs i systemet, har man ret til at klage – men hvordan gør man det bedst?


I DUKH rådgiver vi en del borgere, som har svært ved at gennemskue hvornår der kan klages, hvad der kan klages over, og ikke mindst hvordan det gøres.


DUKH har derfor udvidet rådgivningen til at omfatte støtte til klage, og det betyder helt konkret, at du kan kontakte DUKHs konsulenter, hvis du står i en situation, hvor du ønsker at klage, men føler dig usikker på hvad du skal gøre og hvordan.


På vores hjemmeside kan du finde gode råd og vejledning, og har du brug for mere, kan du få konkret hjælp fra en konsulent, som både kan hjælpe dig med at få overblik over sagens detaljer, og som også kan hjælpe dig med at få formuleret noget på skrift.


DUKH kan ikke klage på dine vegne, og vi kan heller ikke træffe eller omgøre afgørelser, men konsulenterne kan støtte dig i at gøre brug af din ret til at klage.

Kontakt os

Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet

Kokbjerg 14, st. th. | 6000 Kolding 
mail@dukh.dksikkerpost@dukh.dk  
CVR: 26643058


fb-iconFacebook


Ring til os

76 30 19 30


Mandag
09.00-12.00
Tirsdag
12.00-15.00
Onsdag
09.00-12.00
Torsdag
12.00-15.00
Fredag
09.00-12.00


Tilgængelighedserklæring

Nyhedsmail fra DUKH

Fik du svar på dit spørgsmål?

Luk