Praksisnyt 65 - Frit skolevalg på specialundervisningsområdet

Frit skolevalg på specialundervisningsområdet  
- hvad siger reglerne?

Er der frit valg af specialskole m.v.? Dette spørgsmål får vi jævnligt i DUKH. Spørgsmålet stilles af forældre, der selv ønsker at vælge specialskole m.v. til deres børn og ikke gøre brug af det specialundervisningstilbud, som bopælskommunen har henvist til.

Ja, der er som udgangspunkt frit skolevalg, også af specialskoler og skoler, hvor specialundervisningen kan finde sted i, både i og uden for bopælskommunen. I denne udgave af praksisnyt beskrives reglerne for frit valg af specialskole m.v.

Lovgivningen

Reglerne om frit skolevalg findes i folkeskoleloven. Nærmere bestemt i lovens § 36, stk. 3. Heraf fremgår det;

• at forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skole-kommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2,
• at det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen,
• at kommunalbestyrelsen i ganske særlige tilfælde kan træffe beslutning om suspension af det frie skolevalg efter 1. og 2. pkt., jf. § 40, stk. 2, nr. 4,
• at hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen. Det er retningslinjer for, hvilke børn der skal optages først.

Bemærk, at reglerne om suspension (pkt. 3) af det frie skolevalg kun kan finde sted i ganske særlige tilfælde og vedrører kun konkrete problemstillinger på skolerne i bestemte klasser eller klassetrin. I bemærkningerne til L 131 (11/12) er det anført herom:

”Den foreslåede bestemmelse giver således hjemmel til at kunne afvise elever, der søger optagelse på en af kommunens folkeskoler efter reglerne om frit valg, for at kunne beskytte særligt sårbare klasser eller klassetrin af pædagogiske årsager. Kommunalbestyrelsen kan med andre ord give mulighed for, at særligt sårbare klasser eller evt. klassetrin kan ”fredes” i en kortere eller længere periode, hvis den finder det hensigtsmæssigt.

Den foreslåede bestemmelse giver ikke adgang til at afvise elever afhængig af den enkelte elevs forudsætninger eller lignende. Afvisning af en elev forudsætter, at der forinden er truffet beslutning om suspension for den pågældende klasse eller det pågældende klassetrin. Der kan ikke opstilles kriterier for optagelsen efter denne bestemmelse. Der vil således ikke kunne foretages suspension fra reglerne om frit valg i forhold til fx alene elever fra andre kommuner, der ønsker optagelse på en skole i kommunen.”

Lidt historie

Med vedtagelsen af Lov nr. 335 af 18. maj 2005 om ændring af lov om folkeskolen, der trådte i kraft pr. 1.8.2005, blev der indført regler om mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser.

Med virkning fra 1.8.2012 kom følgende tilføjelse til § 36, stk. 3 (se omtale af bestemmelsen i 1. spalte):

”Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde træffe beslutning om suspension af det frie skolevalg efter 1. og 2. pkt., jf. § 40, stk. 2, nr. 4.”

Det skete med vedtagelsen af Lov nr. 511, hvor der bl.a. skete en justering af frit skolevalg over kommunegrænser m.v. Således blev der indsat en ny bestemmelse i folkeskoleloven, idet § 12, stk. 3 blev indsat:

”Ønsker forældre, at deres barn optages i en skole beliggende i en anden kommune end bopælskommunen, jf. § 36, stk. 3, foretages henvisningen til specialundervisning, jf. stk. 2, efter pædagogisk-psykologisk rådgivning i bopælskommunen. Skolekommunen kan ikke foretage henvisning til et mere vidtgående specialundervisningstilbud end det tilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til. Afgørelsen af, om tilbuddet er mere vidtgående træffes af bopælskommunen.”

Denne ændring skulle sikre sammenhæng mellem visiterings- og finansieringsansvar. Det er således bopælskommunen, der fastlægger niveauet for specialundervisning - ikke den valgte skolekommune.

Begrebet ”mere vidtgående”

Folketingets Ombudsmand har i en udtalelse (FOU nr. 2015.17) forholdt sig til begrebet ”mere vidtgående”, som det anvendes i folkeskolelovens § 12, stk. 3. Fra udtalelsen:

”Dette udtryk er ikke nærmere defineret i loven eller dens forarbejder, men en almindelig sproglig forståelse fører efter min opfattelse til, at der sigtes til det indholdsmæssige i tilbuddet (f.eks. karakteren af målgruppen og omfanget og kvaliteten af de pædagogiske tilbud mv.). I samme retning taler en række af de almindelige bemærkninger i lovforslaget, bl.a. at skolekommunen ikke kan sætte sin ”faglige vurdering” i stedet for den, der er foretaget i bopælskommunen, og at bopælskommunens vurdering er bindende for så vidt angår tilbuddets ”karakter”.”

Frit skolevalg på specialundervisningsområdet kan ikke nægtes alene på grund af prisen

Folketingets Ombudsmand har i samme udtalelse (FOU nr. 2015.17) fastslået, at kommunen ikke kan begrænse det frie skolevalg alene på grund af prisen på specialundervisningstilbuddet. Fra udtalelsen:

”I tilfælde … hvor skolekommunens tilbud er væsentligt dyrere end bopælskommunens, vil dette forhold … i almindelighed i sig selv kunne være en helt saglig anledning til at undersøge, om tilbuddet må anses for fagligt mere vidtgående. Vurderingen af sidstnævnte spørgsmål vil jeg som ombudsmand i almindelighed ikke kunne gå nærmere ind i.

I den foreliggende sag er spørgsmålet således kun udslagsgivende, fordi A Kommune har givet udtryk for, at det alene er forskellen i takst i henholdsvis Y specialskole og X specialskole, der har været bestemmende for kommunens afgørelse.

I en sådan situation er det nødvendigt at afklare, om denne forskel i sig selv kan begrunde, at det dyrere tilbud anses for ”mere vidtgående” i den forstand, som folkeskolelovens § 12, stk. 3, bruger udtrykket. Som det fremgår af det, der er anført ovenfor, mener jeg efter en samlet vurdering ikke, at dette kan antages at være tilfældet.”

Klagenævnet for Specialundervisning kan ikke træffe afgørelse om konkret skolevalg

Pr. 1.5.2012 blev denne bestemmelse indsat i folkeskoleloven:

»§ 51 c, stk. 2. Klagenævnet for Specialundervisning kan ikke træffe afgørelse om henvisning af en elev til en specialklasse på en bestemt skole eller til en bestemt specialskole.”

Denne praksis fremgår bl.a. af K-meddelelse nr. 9 fra Klagenævnet for specialundervisning.

”Klagenævnet kan ikke behandle sager om frit skolevalg. Klagenævnet har alene kompetence til at tage stilling til, om en kommunes tilbud tilgodeser elevens specialunder-visningsbehov, eller om der i modsat fald skal henvises til et andet tilbud, herunder et tilbud om specialskole.”

Støttetimer efter reglerne om frit skolevalg

Vælger man at benytte sig af det frie skolevalg, er der ingen garanti for at de bevilgede støttetimer automatisk følger med. Dette beror på en konkret vurdering.

Dette fremgår af K-meddelelse nr. 42:

”Har barnet fået tildelt støttetimer, og ønsker forældrene at gøre brug af det frie skolevalg, er det op til kommunen i det valgte skoletilbud at træffe afgørelse om, hvorvidt barnet i det nye tilbud fortsat skal tildeles støttetimer. Afgørelsen om fortsat tildeling af støttetimer efter brug af reglerne om frit skolevalg, beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Kommunens afgørelse om støttetimer kan påklages til klagenævnet”.

Ret til at fortsætte skolegangen på samme skole

Efter folkeskolelovens § 36, stk. 4 har en elev, der er optaget i en skole, som udgangspunkt ret til at fortsætte skolegangen i denne skole. Det gælder også for elever, der flytter til en anden bopæl under skoleforløbet. Retten til at fortsætte skolegangen på ens skole har ikke noget med det frie skolevalg at gøre.

I DUKH oplever vi, at nogle kommuner i disse situationer anlægger det synspunkt, at forældrene så har gjort brug af det frie skolevalg med de begrænsninger, det giver i retten til befordringsgodtgørelse.  Se net-svar fra DUKH: ”Ret til at forblive på specialskole ved flytning og fortsat ret til transport”

Afrunding

Der er frit skolevalg også inden for specialundervisnings-området forudsat, at

• der findes et relevant specialundervisningstilbud på den valgte skole,
• der er plads på den valgte skole,
• der ikke er truffet beslutning om at suspendere det frie skolevalg (kan kun ske i ganske særlige tilfælde) og
• det valgte tilbud ikke er mere vidtgående end det tilbud, som bopælskommunen har henvist til.

Forældrene har således mulighed for frit at vælge et specialundervisningstilbud i bopælskommunen eller i en anden kommune, som svarer til det tilbud, som bopælskommunen har henvist til.

Eller sagt med ombudsmandens ord (FOU nr. 2015.17) :

”… hvis karakteren af to tilbud rent faktisk er sammenlignelige, kan bopælskommunen ikke modsætte sig forældrenes brug af bestemmelserne om frit valg af folkeskole, som også gælder for elever for behov for specialundervisning".

Hvis du er interesseret i at læse mere omkring lovgrundlaget og Ankestyrelsens principafgørelser, kan du læse mere på Retsinformation.dk

I dette Praksisnyt er henvist til:

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (Folkeskoleloven) (nyt vindue)

Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen L131 (11/12) (nyt vindue)

Klagenævnets for Specialundervisning:

Klagenævnet for Specialundervisning (nyt vindue)

K-meddelelse nr. 9 (nyt vindue)

K-meddelelse nr. 42 (nyt vindue)

Ombudsmanden:

Ombudsmandsudtalelse FOU nr. 2015.17 (link åbner i nyt vindue)

Print eller download Praksisnyt 65 som pdf ved at klikke på print-ikonet.